DR
dansk offentlig radio- og tv-kanal samt website; tidligere Danmarks Radio From Wikipedia, the free encyclopedia
dansk offentlig radio- og tv-kanal samt website; tidligere Danmarks Radio From Wikipedia, the free encyclopedia
DR, fork. for Danmarks Radio, som er det tidligere navn,[lower-alpha 1] er Danmarks nationale public service-mediehus, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, dr.dk (herunder Bonanza og DRTV) og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven.[5]
DR | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Tidligere kaldt | Radioordningen (1925–1926) Statsradiofonien (1926–1959) Danmarks Radio (1959–1996) DR (siden 1996) |
Selskabsform | Statsejet medievirksomhed |
Branche | Massemedie |
Grundlagt | 1. april 1925 |
Etableringssted | København, Danmark |
Hovedsæde | DR Byen, Ørestad, Amager |
Virksom i | Danmark |
Nøglepersoner | Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør Marianne Bedsted, Bestyrelsesformand |
Regnskab | |
Omsætning | DKK 4 mia. (2021) |
Resultat | DKK -95.400.000,000 (2021) |
Aktiver | DKK 6 mia. (2021) |
Organisation | |
Antal ansatte | 2.439 (2021) |
Ejer | Den danske stat |
Eksterne henvisninger | |
www.dr.dk | |
CVR-nummer | 62786515 |
OpenCorporates | dk/62786515 |
Fodnoter / referencer | |
Årsrapport 2021 Public service-redegørelse 2021 | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
DR skal leve op til public service-forpligtelsen.[6][7][8]Radio- og tv-nævnet har fastslået, at DR overholdt public service-kontrakten for perioden 2015-18.[9] Men ikke alle er enige i, at DR leverer public service:[10][11][12] Begrebet politisk service har været omtalt som mere passende.[13] Fra flere sider er der rejst massiv kritik[14] af flere programmer,[15][16][17] navnlig af "Fars pige"[18] og "Cougarjagt".[19][20] Der er opstået en debat[21] om, hvorvidt begreberne public service[22] og DR[23] bør fjernes fra hinanden,[24] for andre medier[25] kan levere public service.[26] Politisk ser der ud til at være opbakning til at lade andre aktører levere public service.[27][28] Selv en medieordfører mener, at DR risikerer at overflødiggøre sig selv;[29] det må være slut med tv-tvang;[30] så det er vel tydeligt, at ikke alle elsker DR.
Der er massiv opbakning bag udsagnet: DR's "Public service kan ligge på et meget lille sted;"[31] hvilket en analyses konklusion også er nået frem til: 62% er underholdning.[32] Politikere til højre[33] og venstre[34] side i Folketingssalen bidrager til debatten. Tilmed fagforbund[35] og Dagbladet Information[36] har bidraget til debatten om public service.
DR blev i perioden fra oprettelsen i 1925 indtil 2018 finansieret via en særlig betaling kaldet licens. Den blev opkrævet med et ensartet beløb pr. husstand, der angav at have et radioapparat. I 1925 var den årlige radiolicens 10 kr. I 1952 blev der indført en licens for (sort-hvidt) TV på 50 kr., som skulle betales udover radiolicensen, der på det tidspunkt var 15 kr. om året. I 1970 kom en særlig licens for husstande med farve-TV. Her var beløbet 436 kr. om året, mens radiolicensen var 64 kr. og den sort-hvide tv-licens 272 kr. Endelig blev der i 2007 som følge af husstandenes stigende digitale adgange indført en fælles medielicens, så alle, der kunne modtage DR’s programmer på tv, internet, mobiltelefon eller tablets, skulle betale den samme medielicens (som udgjorde 2150 kr. i 2007). I perioden 2007-2013 eksisterede fortsat en særlig radiolicens på et noget lavere beløb for personer, der kun havde adgang til en radio. Radiolicensen blev helt afskaffet i 2014.[37]
Den særlige finansiering, hvor husstandene selv skulle angive, at de havde adgang til radio og TV og dermed skulle betale licens, gav mulighed for, at man kunne være "sortseer", altså undlade at anmelde sit radio- eller TV-apparat og dermed spare licensudgiften. Det var et permanent problem for DR, der i tidens løb har anvendt mange tiltag fra reklamekampagner til pejlevogne for at begrænse antallet af sortseere.[38] I 2017 var der ca. 10 % af de danske husstande, der ikke betalte medielicens.[39]
I juni 2018 indgik Regeringen Lars Løkke Rasmussen III en medieaftale for 2019-2023 med Dansk Folkeparti, der ændrede DR's finansiering - på det tidspunkt omkring 4,4 mia. kr. årligt. Licensen skulle efter en overgangsperiode 2019-22 helt afskaffes, så DR fremover finansieres via det generelle skattesystem. Samtidig skulle der foretages en besparelse på 20 % på udgifterne til DR.[38][40] Finansieringen via skatterne blev iværksat i form af en reduktion af personfradraget for personer over 18 år. Hver voksen skatteyder bidrager på denne måde med det samme kronebeløb til DR's finansiering. Da medielicensen var ens pr. husstand, fik enlige dermed en besparelse på skatteomlægningen i forhold til par. Samtidig fik personer, der i forvejen ikke betalte medielicens, en skattestigning. Som følge af den vedtagne besparelse på DR's udgifter blev den ekstra fremtidige skattebetaling dog mindre end den hidtidige medielicensbetaling for den gennemsnitlige dansker.[41]
DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Formanden og to menige medlemmer udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, og de sidste to vælges af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.
Den 1. april 1925 begyndte en forsøgsordning under navnet Statsradiofonien. Virksomheden var en offentlig institution, der sendte radio via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.
I begyndelsen af 1950'erne påtog Statsradiofonien sig at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først var der kun sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.
Efter at have haft til huse forskellige steder i København (senest i Stærekassen) flyttede Statsradiofonien i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945 efter besættelsen. I 1970 flyttede TV-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse med rejsegilde i 2004. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.
I Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 10, 2. pkt. hedder det blandt andet, at "ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."[129]
DR's ansatte har igennem lang tid været beskyldt for have venstreorienterede tendenser. Begrebet "røde lejesvende" blev lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968 om DR's ansatte.
Allerede i 1953 havde borgerlige aviser hævdet, at der fandtes "betænkelig gruppedannelse" af modstandere af NATO i Danmarks Radio. Sagen medførte, at Afdeling E af Københavns Politi (forløberen for Politiets Efterretningstjeneste) foretog en diskret undersøgelse, der fandt beskyldningerne grundløse.[130]
I 1955 oprettede den danske sikkerhedstjeneste en nøglepunktafdeling, der skulle vurdere institutioner og arbejdspladser af nødvendighed for totalforsvaret, og som kunne have kommunistisk "infiltration" eller tilstedeværelse. I den forbindelse var Danmarks Radio et ømfindtligt emne, hvor frygten var, at der kunne ske holdningspåvirkning i fredstid fra journalister eller sabotage i krigstid fra det tekniske personale. På et møde mellem sikkerhedstjenesten og Danmarks Radios ledelse blev det besluttet at undersøge, om der var kommunister blandt det tekniske personale, mens kortlægning af kommunister blandt journalisterne blev udeladt. Resultatet blev, at 35 personer blandt det tekniske personale blev registreret af sikkerhedstjenesten.[130]
Da Hans Sølvhøj blev generaldirektør i 1963, mente Sølvhøj, at han havde arvet "en del hel- og halvkommunistiske medarbejdere" og fik PET til at lave en registerundersøgelse af de 40 højest rangerende. For flere medarbejdere forelå der oplysninger om kommunistisk eller trotskistisk aktivitet eller østlig kontakt, men Sølvhøj mente, at de medarbejdere var fuldt pålidelige og loyale.[130]
En af de mest kritiske røster i 1970'erne var socialdemokraten og senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen; i 1976 stiftede Jakobsen foreningen Aktive Lyttere og Seere,[131] der skulle overvåge og bånde især DR's udsendelser (og navnlig B&U afdelingen)[132] for at dokumentere en politisk slagside mod venstrefløjen,[133] men ikke mod højrefløjen. Lokalkomitéer havde allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere beskyldte også statsminister Poul Schlüter[134] og minister Bertel Haarder[135] Danmarks Radio for at være venstreorienteret. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt, medlem af Dansk Folkeparti, foreningen Kritiske Licensbetalere[136] med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.
Den selverklærede marxist Lars Qvortrup, adjunkt ved Odense Universitet, udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DR's dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejders kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:
Bogen henvender sig til tre grupper. Den henvender sig til grupper på venstrefløjen, som forsøger at etablere en socialistisk mediepolitik. Den henvender sig til de socialistiske medarbejdere i DR, som under meget vanskelige betingelser forsøger at yde deres bidrag til kampen for socialismen. Og den henvender sig først og fremmest til de grupper af socialistiske arbejdere, som under indtryk af den voksende krise for kapitalismen kvalitativt og kvantitativt har udvidet den anti-kapitalistiske kamp, og som herunder konkret har erfaret, at også de "neutrale" institutioner radio og tv er vægtige modstandere.
Bogens hovedsigte er at nedbryde nogle illusioner om kampen om eller mod DR. Det fremgår meget tydeligt af analysen af behandlingen af benzinkonflikten, at nyhedsdækningen bevæger sig indenfor temmelig vide rammer: Fra den "korrekte" behandling i begyndelsen af konflikten til højrefløjshetz, manipulationer og løgnagtigheder. Men det fremgår også, at hele dette spektrum hviler på ét gennemgående standpunkt, nemlig totalkapitalens. Selv den mest "neutrale" nyhedsudsendelse er således, set fra et arbejderklasse-standpunkt, manipulatorisk.[137] |
||
Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle funktion og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."
Et eksempel på en sag, der blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.[138]
I 1997 vakte DR2 og Torben Steno[139] opsigt med en række programmer med titlen DDR2, “der nostalgisk kiggede tilbage på den hedengangne østtyske arbejder- og bondestat”;[140] men kritik af DDR var DR tilbageholdemede med at give.[141]
I 2010 konkluderede en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense, som omfattede 4604 indslag fra DR's nyhedsudsendelser og TV2 Nyhederne under folketingsvalget 2007, at DR's dækning ikke havde politisk slagside i nogen retning.[142] Undersøgelsen fandt, at den højreorienterede regeringsblok (regeringen og støtteparti) var mere synlig i valgdækningen. Den fandt også, at tonen i DR Nyheder var svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk afbalanceret.[143] Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i TV-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.[144]
I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.[145] I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.[146] Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.[145] Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.[147] Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.[148][149] Selvom andre kilder[150] hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".
Ud over beskyldninger om politisk partiskhed er læge Jesper Bay-Hansen kommet under kritik for en utilkendegivet dobbeltrolle.[151] Foruden sin rådgivningsrolle til danskerne gennem DR har han bijob hos en række medicinalfirmaer: Astellas Pharma, AstraZeneca, Bayer Healthcare, Eli Lilly, Janssen-Cilag, Pfizer og Servier.[152]
Samtidigt med dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, blev vist på DR1, viste DR2 henholdsvis en udsendelse om DDR gennem 25 år og Castros Cuba.[kilde mangler]
Adskillige journalister, studieværter, nyhedsoplæsere og medarbejdere har før eller efter deres ansættelse i DR haft fremtrædende roller i politiske partier:[153]
Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. 1970-73 var Bjørn Elmquist (Venstre, Det Radikale Venstre) ansat ved DR TV i en nyoprettet informationsstilling.[154] Uffe Ellemann-Jensen[155] gik til Venstre. Jørgen Schleimann, tidligere souschef for radioavisen, gik også til Venstre.[156]
TV-avisens nyhedsoplæser Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.[157] Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89. Som ung var Jespersen engageret i Venstresocialisterne. I 1980'erne meldte Jespersen sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var Jespersen Folketingsmedlem for Venstre.[158][159] Asmaa Abdol-Hamid og Adam Holm var værter på DR-programmet Adam og Asmaa. Asmaa skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.[160] DR's sportskommentator Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns Kommune.[161] Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne) var programchef i DR fra 1979 til 1984.[162] Mette Bock, der 2008-2010 var direktør for programproduktionen i DR,[163] var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.[164] Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen;[165] både før og efter sin ansættelse har Hedegaard haft fremtrædende poster i Det Konservative Folkeparti. Thor Möger Pedersen (SF, S) og Naser Khader (RV, LA, K) er efter politiske poster blevet ansat i DR.[166] Fra 1990 til 2005 var Morten Løkkegaard (Venstre) ansat hos DR.[167][168]
DR’s TV-kanaler, der viser programmerne på din skærm i den rækkefølge og på de tidspunkter, som fremgår af programoversigten.
Streamingadgang til samtlige DR's TV-kanaler, herunder flow-TV, stream-TV og arkivindhold fra DRs TV-kanaler on-demand.
Flere af DR's succeser kendes på, at den tidligere kanal DR K fyldte sendefladen med genudsendelser af flere af serierne; den rolle varetages nu af DR2 og DRTV.
DR driver i alt syv radiokanaler, hvoraf tre kan høres på FM-nettet og alle på det digitale DAB-sendenet eller via netradio på dr.dk.
Siden d. 1. november 2011 har P1 og P2 benyttet samme frekvens på FM-nettet, fordi DR’s tilladelse til at benytte P2's tidligere frekvens ophørte; Radio24syv sendte indtil oktober 2019 på P2's tidligere frekvens.[179] P1 og P2 Klassisk kan stadig modtages som selvstændige kanaler døgnet rundt via DAB- og netradio.[180]
DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket, mens andre blev ændret eller startede.
Denne udvikling fortsatte i løbet af 2011, hvor DR lukkede de kanaler, der udelukkende spillede musik og var uden værter, de såkaldte "jukebokskanaler", for i stedet at gøre plads til færre, men, ifølge DR, mere kvalitetsorienterede og værtsbaserede kanaler.[182] DR lancerede de første nye kanaler, DR P6 Beat d. 11. april og den ophørte DR P7 MIX, og siden er DR P8 Jazz og den ophørte DR Mama ligeledes gået i luften på det digitale sendenet.
DR har siden 1996[184] formidlet nyheder, information om DR's radio- og tv-programmer, internettilbud for børn og unge mv. via hjemmesiden dr.dk fx via SKUM, der blev kendt for Mujaffa-spillet De fleste af DR's radio- og TV-udsendelser kan tilgås via nettet uden betaling for brugeren, ligesom det er muligt at livestreame DR's kanaler via afspillerne DR NU og Netradio. Det kræver dog i mange tilfælde, at man har en dansk IP-adresse.[185]
I 2007 lancerede DR en internetbaseret TV-kanal, DR Update, der i starten fungerede som en nyhedstjeneste udelukkende på nettet, men som senere også blev til en traditionel TV-kanal, der kunne modtages på TV'et. Men i 2013 blev denne kanal ændret til DR Ultra,[186] mens DR Update blev udfaset på nettet.
DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum, som ifølge generaldirektøren ser meget lidt TV: Oline for de yngste og T for de lidt større, ligesom Mama er målrettet unge og supplerer DR's andre tilbud til målgruppen.
Ifølge Alexa er webstedet dr.dk det 11. mest populære websted i Danmark;[187] Artiklen her rummer mange henvisninger til dk.dk. Så denne artikel medvirker til at øge webstedets popularitet.
Brancheforeningen Danske Medier har givet udtryk for, at DR og TV2 bør begrænse sine gratis nyheder på hjemmesider, da disse gratis nyheder fjerner interessen fra kommercielle mediers nyheder,[188] og DR dermed tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger.[189] I 2013 ønskede kommercielle dagblade et mindre DR.[190] Partiet Venstre synes at være enig i kritikpunktet.[191][192][193]
DR Medieforskning er en af DR's afdelinger. DR Medieforskning registrer hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri. DR Medieforsknings chef er Dennis Christensen.
Til afdelingens ansattes arbejdsopgaver hører hvert forår at udarbejde og offentliggøre rapporten Medieudviklingen for det forgange år. Siden 1992 er det hvert år blevet registreret, hvor mange minutter hver gennemsnitsdansker ser TV pr. døgn. Medieudviklingen bliver offentliggjort på DR Medieforsknings hjemmeside.[194]
Ifølge de seneste års rapporter har hver gennemsnitsdansker siden 2011 set TV i stadigt færre minutter pr. døgn.[67] DR forsøger at holde fast i børn og unge, men det lykkes ikke.[195] Mens generaldirektøren har skrevet, at de 7-12-årige ser meget lidt TV,[196] så har DR Medieforskning skrevet, at de 15-29-årige over flere år[197] har set stadigt mindre TV;[198] sågar “27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal”.[170] DR's statistikker og generaldirektørens kronik kan sammenfattes sådan: Personer, som er født efter 1978, ser meget lidt TV, så de højfrekvente TV-seere uddør. Personer på DR's lønningsliste indrømmer altså, at TV mest er for seniorer og pensionister. Alligevel består ungdomskanalen, DR3, og én af DR's to børnekanaler, men disse kanaler har meget få seere ifølge DR's publikationer.
DR Medieforsknings chef, Dennis Christensen, medgav endda, at der findes mindst én generation af danskere, som stort set ikke ser TV, idet hver ung dansker i 2018 så TV i kun en time hver dag; mens hver senior over 65 år så TV i 275 minutter hver dag.[97] Desværre fremgår det ikke af artiklen, hvilken alder de unge har. Men det er bemærkelsesværdigt, at DR har en ungdomskanal, DR3, når nu de unge stort set ikke ser TV. Men DR3 kan nøjes med at sende én time hver dag. DR Medieforsknings leders udsagn minder om generaldirektørens kronik, hvoraf det fremgår, at DR Ultra er overflødig.
Mens DR Medieforskning ikke vil give et bud på, hvilken alder de unge har, så har Slots- og Kulturstyrelsen skrevet, at de yngre seere, der streamer stadigt hyppigere, er yngre end 54 år.[98]
I de 28 år, DR Medieforskning har holdt øje med hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri, placerer 2020 sig som dét år, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter: Kun 135 minutter pr. døgn, hvilket er to minutter kortere end den hidtidige bundrekord fra 2019.[121]
DR er hårdere ramt af faldende TV-forbrug end af de konkurrerende TV-kanaler, da de unge ser mindre TV.[200][201]
I 2011 lod DR Medieforskning Politiken.dk skrive, at 6 % af de 12-24-årige og 13 % af de 25-39-årige ser TV-avisen.[48]
De personer, som i 2011 var 40 år gamle, er født i 1971. Så personer, som er født efter 1971, ser stort set ikke TV-avisen. For ifølge artiklen tyder intet på, at denne befolkningsgruppe vil se TV-avisen hyppige i fremtiden, når de er blevet ældre.
Gennemsnitlig tv-kiggeri i andet kvartal 2021 var 116 minutter; hvilket markerer et fald på 9 minutter i forhold til andet kvartal 2020, da det var 125 minutter.[202] Der er sat en ny bundrekord: I 2022 så gennemsnitsdanskeren tv i 103 minutter dagligt ifølge Medieudviklingen 2022.[127] I 2023 så hver dansker tv i 90 minutter pr. døgn i gennemsnit; hvilket er 13 minutter kortere end den hidtidige bundrekord, som blev sat året før; det skriver DR Medieudviklingen 2023 på side 6.[128]
Medieaftalen findes i både i sin helhed,[203] og DR har selv fremhævet aftalens centrale punkter.[204]
Medieaftalen rummer en plan for de mest omfattende besparelser i DR's historie. Men ikke alle er enige om,[205] hvor omfattende besparelserne er.[206]
Regeringen og DF var enige om, at pålægge DR besparelser på 20 procent,[105] så mindst to TV-kanaler skal ophøre og ca. 400 medarbejdere fyres,[207] herunder skal et tocifret antal chefer[208][209] og mindst én direktør skal afskediges[210] samt flere program-værter.[211] Licensen skal også afskaffes.[212][213] Af de 400 varslede fyringer[214] er de 205 medarbejdere blevet fyret før d. 1. februar 2020.[215][216] DR har gennemført besparelser ad to omgange.[217] Så i august 2022 meddelte DR, at koncernen nedlægger yderligere 90 stillinger.[218] Den seneste reduktion af medarbejderstaben skete som en del af DR's digitalisering.[126] 100 andre ansatte nedlagde arbejdet.[219] Arbejdsnedlæggelsen skete, fordi et antal personer skal forlade DR: enten 47[220] eller 100 stillinger bliver ramt af omstruktureringer.[221] Arbejdsnedlæggelsen skete i protest over digitaliseringsplanen og planens konsekvenser for programudbud og medarbejdere.[222]
Danmarks nabolandes[223] mediebosser mener, at YouTube og Netflix har grund til at glæde sig over DR’s besparelser.[224] Brancheforeningen Danske Medier er tilfreds med medieaftalen og udtaler, at aftalen skaber bedre balance mellem gratis nyheder og betalte nyheder.[225] Danskere er meget uenige om DR’s besparelser: Nogle begræder besparelser og skriver, at de elsker DR.[226] Andre derimod fælder ikke en tåre og skriver deres meninger om DR på trustpilot.com: En enkelt skribent håbede i 2010 på, at DR vil blive mødt med krav om besparelser.[227] Allerede før årtusindskiftet begyndte personer at ønske DR nedlagt;[228] et ønske, som flere bakker op,[229][230] så ikke alle elsker DR.[231][232] En prominent fortaler for at nedlægge DR var komikeren Jan Monrad.[233] Både politikere,[234][235] en politidirektør[236] og andre[237][238] er utilfredse med DR;[239][240] der er især utilfredshed[241] over at blive tvunget til at betale for noget, som man ikke bruger.[242][243] Chefredaktøren på 180Grader har ønsket, at DR bliver privatiseret;[244] han er næppe den eneste med den holdning.[245] En anden mulighed kan være at lukke store dele af DR's aktiviteter, som eksempelvis sitet dr.dk.[246][247][248]
Politikere lader også vide, at deres holdninger viser splittelse: Oppositionen i rød blok, især de Radikale, betegner DR-besparelser som en "regulær nedslagtning".[249][250] De Radikale vil forsøge at skåne DR mod kommende besparelser.[251] Som modsætning til de Radikales holdning står DF,[252] der oprindeligt ønskede at beskære DR med 25 procent;[253][254] og Nye Borgerlige mener: “DR må klare sig HELT på markedsvikår. Vi skal ikke tvinges til at betale for venstreorienteret propaganda.”[255] VU-formand vil afskaffe licens, som han mener, er noget man tager fra den enkelte dansker; VU-formanden er klar med et bedre slogan til DR: “Man kan sagtens leve uden DR”.[193] Der er opbakning til udsagnet: “DR er spild af penge.”[256][257] "60% vil IKKE have licensen eller betale til DR over skatten."[258]
De Konservative er internt uenige om DR’s besparelser.[259] Selv medieforskere har divergerende opfattelser af besparelsernes betydning.[260] Forskeren Henrik Søndergaard mener, at "et mindre DR" vil koste seere i fremtiden.[261] Så Henrik Søndergaard overser tilsyneladende, at de personer, som er født efter 1971 i forvejen stort ikke ser tv;[48] så det vil under alle omstændigheder begynde at tynde ud i bestanden af personer, som er født før 1971, så færre seere bliver en realitet, uanset om DR sparer eller ej.
Komikeren Jan Monrad[233] samt politikerne Morten Messerschmidt[262] og Pernille Vermund.[263]
DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, TV, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.[kilde mangler]
Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.
I begyndelsen af 2017 blev der af BT afdækket to sager, hvor ansættelser i DR af eksperter er blevet karakteriseret som ulovlige.[265][266]
Om en besættelse af chefstillingen for DR’s underholdningsorkester har underdirektør i DR Kultur Julie Vig Albertsen udtalt, at "Stillingen som orkesterchef for DR Underholdningsorkestret burde være slået op."[267][268] DR havde tidligere benævnt denne ansættelse som alene værende en 'personlig omklassificering’.[269]
25 chefer kan være ansat ulovligt;[270] én chef indrømmer endda at være blevet ansat uden jobopslag.[271]
DR ansatte sin tidligere mediedirektør Gitte Rabøl på en millionkontrakt, hvor hun skulle rådgive DR's direktion og bestyrelse om mangfoldighed frem til april 2018.[272] Mangfoldighedskonsulentens løn var 2,1 mio. kroner,[104] hvilket var den samme indtægt, som Rabøl opnåede, da hun var mediedirektør.[273] Adskillige politikere fra både De Konservative og DF samt SF og Enhedslisten kritiserede mangfoldighedskonsulentens høje gage:[274] 'Vanvittigt', 'himmelråbende kritisabelt' og et 'urimeligt højt lønniveau' var politikeres ordvalg, når ordførerne omtalte mangfoldighedskonsulentens løn.[104] Den konservative medieordfører, Naser Khader, mente, at sådanne sager gør “det svært at holde af DR.”[274]
Men DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen mente: Kritikken er uforståelig.[104] Enden på affæren blev, at Rabøl sagde sin stilling op.[275] Rabøls begrundelse for sin opsigelse var, at debatten om hendes job fjernede “fokus fra DR's arbejde.”[276]
Med jævne mellemrum fremkommer en debat om DR's ansattes lønninger: I 2006 var gennemsnitslønnen for en journalist ansat i DR over 500.000,- kr.[277] I 2015 blev en liste over DR's topchefers lønninger tilgængelig for offentligheden: Mindst fire topchefer tjente i 2014 over 1.000.000,- kr.[278]
Ifølge Journalista tjener DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn "over det dobbelte af statsministeren"; alligevel fik generaldirektøren en "kæmpe lønforhøjelse" i 2017, så hendes månedsløn er "307.343 kroner", for i 2016 var hendes årsløn beskedne "3.622.979 kroner".[279] Apropos DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn,[280] så har hun endvidere antydet, at ikke kun børn, men også unge mennesker[281] ser mere YouTube og Netflix,[282] end de ser DR.[283]
I 2020 blev DR's generaldirektør årsløn, der tidligere havde været på 3.735.351 kroner, yderligere forhøjet.[284]
I januar 2017 afslørede ugebladet Tæt På og Radio24Syv, at DR's USA's korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest, Jazz, var blevet fragtet fra Danmark til Washington D.C. Regningen lød på kr. 70.000,-[285] som DR betalte med licenskroner.[286] Sagen vakte harme i den danske befolkning og det undrede, at licens skal bruges til hestetransport.[287] Både kulturministeren og flere andre politikere kommenterede sagen, heste-gate; såvel Socialdemokratiet som Venstre ønskede andre regler.[82] DF var heller ikke tilfreds med DR’s handlinger i heste-gate.[288] Adam Holm, som var én af DR's kanalchefer, har udtalt, det er "da for galt med den der hest."[289]
Dyrenes Beskyttelse beskyldte DR’s medarbejder Søren Ryge Petersen for at opfordre til at plage fugleunger, fordi Søren Ryge forstyrrede rugende fugle og opfordrede andre til at gøre ligeså.[290]
I DR’s program Kontant hældte DR’s redaktør Lisbeth Kølster skælshampoo i et akvarium og dræbte 12 fisk; en dyrlæge anmeldte redaktionen, og Kølster blev dømt for overtrædelse af Dyreværnsloven,[291] men Kølster slap for straf, fordi sagen var forældet.[292] Statskassen skulle betale sagens omkostninger.[291]
DR’s journalist Jens Olaf Jersild[293] blev dømt for injurier[294] mod advokat.[295]
Fire af DR's journalister[296] blev dømt for injurier mod Boligadministratorerne A/S og ejendomsadministrator Ole Ostenfeld.[297]
DR-journalister bag programmet "Når lægen ved bedst"[298] taber kæmpe retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.[299]
De to sager fra 2010'erne kan koste DR 8 millioner kr.[296]
For hver klage gælder der, at dén person, som har indbragt en klage over DR til Pressenævnet, er utilfreds med DR, så ikke alle elsker DR.[322]
DR har flere gange fået kritik:[323][324]
Skabelon:Denne liste mangler kilder. Hjælp gerne med at tilføje kilder.
Der er mindst 25 chefer.[270]
Siden 1925
Siden 1959
Siden 1951 - afløst af titlen Mediedirektør i 2007
Oprettet 2007 - afløst af titlen Direktør for Bruger, Marked og Publicering i 2021
Oprettet 2021 - afløst af titlen Direktør for Strategi og Brugere i 2023
Oprettet 2023
Siden 1998
Siden 2010
Siden 2002
Oprettet 2001 - Nedlagt 2010
Oprettet 2010 - Nedlagt 2018
Oprettet 2017
Oprettet 1997 - nedlagt 2018
Oprettet 1996 - Nedlagt 2018
uden år: Jacob Mollerup[437]
uden år: Lisbeth Langwadt[20]
uden år: Peter Skov[296]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.