Anne-Marie Dohm
dansk journalist From Wikipedia, the free encyclopedia
Anne-Marie Mosegaard Dohm (født 17. januar 1967) er en dansk journalist, tidligere administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på radiostationen Radio4[2] og nuværende direktør for museet Fregatten Jylland.
Anne-Marie Dohm | |
---|---|
![]() 2. maj 2018 | |
Personlig information | |
Født | 17. januar 1967 (58 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Danmarks Journalisthøjskole, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Business office worker[1], journalist |
Arbejdsgiver | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Radio IIII |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karriere og uddannelse
Fra 2007 til august 2011 var Anne-Marie Dohm rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvorefter hun blev direktør i DR Danmark.
Efter uafsluttede studier i spansk og engelsk ved Handelshøjskolen i Århus 1988-1989 blev Dohm uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1994. Hun kom derefter til Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor hun først var reporter på avisens samfundsredaktion, siden chef for avisens reportagegruppe. I 2002 blev hun kommunikationschef i Mejeriforeningen og i 2004 kommunikationschef i DGI. Hun blev i 2007 rektor for Journalisthøjskolen, der kort forinden var fusioneret med Mediehøjskolen til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Posten som rektor overtog hun fra Kim Minke.
Anne-Marie Dohm er medlem af bestyrelserne for International Media Support, 3XN og Campus Århus.
Efter en periode som chefredaktør på NORDJYSKE Medier blev Anne-Marie Dohm direktør for DR Danmark og sidenhen administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Radio4.[3] I 2023 blev hun direktør for museet Fregatten Jylland.
Privat
Hun er gift med Klaus Dohm, der er journalist på Jyllands-Posten.[4][5]
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.