1. januar – Fremover skal betales et dankortgebyr på 50 øre pr. transaktion. Det fjernes dog igen to måneder efter.
5. januar – 10 dage efter flodbølgen i det Indiske Ocean er der endnu ikke overblik over katastrofens omfang. Det anslås at omkring 150.000 mennesker har mistet livet! En gigantisk nødhjælpsaktion er i gang, og der er doneret omkring 10 mia. kroner til arbejdet.
5. januar – Danmarkshistoriens største gevinst på 32.401.734 kroner falder til en enkelt spiller i Onsdags Lotto. Den hidtidige rekord fra 2001 var på 22,1 mio. kroner.
6. januar – Ugebladet "Se & Hør" tilbagekalder ugens nummer efter massive protester fra forhandlerne over forsiden, som svælger i lemlæstede lig fra katastrofen i Sydøstasien2. juledag.
8. januar – Storm af orkanstyrke rammer hele landet og lammer fly-, færge- og togdrift. Alle broer mellem landsdelene må lukkes, tusinder af hjem er uden strøm, og hundreder må evakueres ved oversvømmelser fra Limfjorden. Fire mennesker bliver dræbt.
14. januar – Planeten Saturn står nu diametralt modsat Solen, i såkaldt opposition. Afstanden mellem Saturn og Jorden nu kun godt 1,2 mia. km – den korteste afstand på Saturns bane.
16. januar – 67-årige rumænske Adriana Iliescu bliver den ældste fødende kvinde i verden, da hun nedkommer med tvillingepiger. Kun den ene overlever.
30. januar – Stor tilslutning til parlamentsvalget i Irak, der er blevet afviklet med færre blodudgydelser end frygtet. Favorit til premierministerposten er Iyad Allawi, der også nu er leder af overgangsregeringen. Stemmeprocenten var næsten oppe på 60.
30. januar – Vatikanstatens overhoved, pave Johannes Paul II, bliver indlagt med alvorlige lungeproblemer. Samtidig lider han af Parkinsons syge. Johannes Paul II er 84 år gammel.
16. februar – Kyoto protokollen, FN's klimaaftale er, syv år efter underskrivelsen trådt i kraft. Hensigten er at begrænse den menneskeskabte drivhuseffekt. Det betyder, at de fleste af verdens lande (stadig minus verdens største forurener, USA), forpligter sig til at udlede færre drivhusgasser.
16. februar – Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær fra det Konservative Folkeparti meddeler på et pressemøde, at hun trækker sig fra ministerposten, efter afsløring af omfattende rod i privatøkonomien og to domme som dårlig betaler.
17. februar – Den franske finansminister Hervé Gaymard må forlade sin bolig, da han er afsløret i boligfrås. Den månedlige leje, betalt af skatteborgerne, lyder på 14.000 euro (105.000 kr.) – om måneden.
18. februar – Biblen er oversat til yderligere 8 sprog. Den er den af verdens bøger, der er oversat til flest sprog.
18. februar – To personer med forbindelse til ETA er anholdt, mistanken går mod attentatforsøg på prominente offentlige spanske personer.
18. februar – Mads Øvlisen – bestyrelsesformanden – forlader Novo Nordisk. Udtrædelsen effektueres dog først ved generalforsamlingen i 2006.
18. februar – En lang række franske fodboldklubber ransages af inspektører fra det franske finansministeriums konkurrence– og bedrageriafdelingen, der mistænker dem for svindel ved tv- og reklameaftaler for milliarder af kroner.
18. februar – Et amerikansk forskningshold præsenterer en undersøgelse, der viser, at verdens have i gennemsnit er blevet omkring en halv grad varmere ved overfladen i de sidste årtier. Deres undersøgelse viser at drivhusgasserne er med til at ændre klimaet på jorden.
19. februar – Verdens befolkning runder 6.500.000.000 (6,5 milliard) mennesker
19. februar – Kommunerne og KTO er enige om en ny overenskomst for 570.000 ansatte i kommunerne og amterne.
20. februar – CDU er en overraskende vinder af delstatsvalget i Slesvig-Holsten. Sejren ser dog ikke ud til at være nok til at overtage magten. Sydslesvigsk Vælgerforening ser ud til at blive tungen på vægtskålen.
20. februar – Danmarks samhandel med Kina viser ifølge tal fra Danmarks Statistik eksplosiv vækst. Importen er fordoblet på 5 år, og eksporten stiger med 21% årligt.
20. februar – Valgstederne i Spanien til afstemningen om den nye EU-forfatning åbner.
20. februar – En brand på Nørrebro koster en kvinde livet og 25 må evakueres.
22. februar – 20.415 stemmer fra Folketingsvalget i Røddingkredsen i Sønderjylland skal tælles igen, fordi fintællingen skete på valgnatten og ikke dagen efter som loven kræver. Fintællingen kan få betydning for to socialdemokratiske kandidater.
22. februar – Trafikministeriet indvilger i at betale en erstatning på 45,6 mio. kr. til det britiske transportfirma Arriva på grund af manglende billetindtægter.
23. februar – FN advarer om risikoen for en verdensomspændende epidemi af fugleinfluenza. Indtil nu har sygdommen dræbt 45 i Asien, men der er frygt for at den kan mutere, så den kan spredes blandt mennesker (DR).
25. februar – En selvmordsbombe i Tel Aviv truer den spinkle fredsproces; Mindst 4 mennesker blev dræbt, og adskillige såret. Der er tvivl om hvem der står bag, og de Palæstinensiske myndigheder tager afstand fra angrebet.
25. februar – Det lykkes erhvervsminister Bendt Bendtsen at presse en aftale om dankortgebyret igennem. Gebyret på 50 øre bortfalder 1. marts og regningen deles mellem bankerne og butikkerne.
26. februar – Egyptens præsident Hosni Mubarak bebuder en forfatningsændring, der skal medføre frie, hemmelige præsidentvalg i landet.
26. februar – Beskyldninger mod slagterikoncernen Danish Crown for at bruge underbetalte og dårligt behandlede arbejdere fra Polen på sine slagterier i Tyskland. Oplysningerne stammer fra den tyske tv-station ZDF og de tyske levnedsmiddelarbejderes fagforbund, NGG; Danish Crown afviser anklagen, men iværksætter en undersøgelse.
28. februar – Udviklingsminister Ulla Tørnæs' mand, Jørgen Tørnæs, sigtes af politiet i Holstebro for overtrædelse af lovgivningen omkring arbejdstilladelser. I en artikel den 27. februar, anklager Ekstra Bladet Ulla Tørnæs for at være medvidende om forholdene. Hun afviser dog dette med henvisning til at hun hverken er medejer eller involveret i mandens svinebedrift
3. marts – Et skib, M/V Karen Danielsen på 3500 tons, er sejlet ind i Storebæltsbroen. Broen er lukket for trafik og skibet er kilet fast under lavbroen. Der meldes om en tilskadekommen og en savnet fra skibet.
3. marts – Politisk forlig om kommunesammenlægningerne mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale. Sammenlægninger reducerer antallet af kommuner til 99 storkommuner. Resterende uenigheder om grænserne skal afgøres ved 18 lokale folkeafstemninger.
4. marts – Koldeste marts-nat i 18 år. Der måltes -20,2°C i Tune ved Roskilde[1].
7. marts – Styrmanden på fragtskibet Karen Danielsen, der sejlede ind i Storebæltsbroen i torsdags, var spirituspåvirket, med en promille på 1,55; Styrmanden mistede livet ved ulykken.
10. marts- Omar Karami genindsat som premierminister i Libanon 10 dage efter at han blev presset til at trække sig tilbage. – Samtidig er de syriske tropper ved at trække sig ud af hovedstaden Beirut, men nogen egentlig aftale om fuld tilbagetrækning er der ikke indgået.
12. marts – Det danske mindretals parti Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, har på et ekstraordinært landsmøde besluttet at støtte en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og De Grønne, i Slesvig-Holstens delstatsregering i Kiel. Det sker på trods af et voldsomt pres og direkte trusler om ikke at bruge sin indflydelse efter valget, hvor de kristelige demokrater CDU havde størst fremgang.
14. marts – Efter flere dage med pro-syriske demonstrationer i Libanons hovedstad Beirut, finder den hidtil største demonstration mod nabolandet Syrien sted. Det er samtidigt månedsdagen for drabet på tidligere premierministerRafik al-Hariri .
14. marts – Kina vedtager en lov der tillader brug af magt hvis Taiwan formelt løsriver sig.
15. marts – Italiens premierminister Silvio Berlusconi vil begynde en gradvis tilbagetrækning af italienske soldater i Irak fra september. Det sker efter et stærkt folkeligt pres, efter at amerikanerne dræbte en italiensk agent under en befrielsesaktion af et italiensk gidsel.
15. marts – Kosovos præsident Ibrahim Rugova slap uskadt fra en bombeeksplosion tæt på hans bil, i hovedstaden Pristina. Der er stigende spænding i provinsen, hvor man om få måneder skal forhandle om, hvorvidt Kosovo skal være selvstændigt, eller forblive en provins i Serbien.
16. marts – I Darfur-regionen i Sudan, hvor landets regering har givet Janjaweed-militsen frie hænder til at fordrive områdets hovedsageligt sorte indbyggere, anslås det at mere end 180.000 har mistet livet i de sidste halvandet år — det er mere end 2½ gang det tidligere anslåede.
17. marts – Statsminister Anders Fogh Rasmussen er på et lynvisit i Irak, hvor han slår fast, at der ikke er aktuelle planer om at trække de danske styrker ud af landet.
18. marts – Silvio Berlusconi trækker i land, omkring tilbagetrækningen fra Irak – Det var et ønske, ikke en beslutning, siger han.
23. marts – Mindst 14 mennesker omkommet og mange kvæstede, ved en eksplosion på et de største olieraffinaderier i Texas, USA.
24. marts – Regeringsbygningen i Kirgisistans hovedstad Bisjkek stormet af op mod 7.000 demonstranter, der har taget kontrollen med bygningen, der også huser den omstridte præsident.
Aften – Præsidenten er enten flygtet eller gået under jorden, og parlamentet har nu udpeget en fungerende præsident
25. marts – FN's generalforsamling har besluttet at sende 11.000 fredsbevarende FN-soldater til det sydlige Sudan for at sikre den fredsaftale, der blev underskrevet i januar i år.
5. april – Mindst 3.797 blev henrettet i 25 lande og mindst 7.395 blev idømt dødsstraf i løbet af 2004, ifølge officielle tal, men Amnesty International der har offentliggjort dem, anser det reelle tal for flere gange større. Kina står for langt det største antal henrettelser
6. april – Det irakiske parlament er endelig blevet enig om en præsident. Det blev en tidligere kurdisk oprørsleder, Jalal Talabani, der blev valgt af et stort flertal i parlamentet.
15. april - i Thailand afholdes en mindehøjtidelighed for ofrene for Tsunami-bølgen Anden Juledag. 200 pårørende til de danske ofre deltager sammen med statsministeren og kronprinsparret
20. april – Italiens regeringschef Silvio Berlusconi har meddelt, at han træder tilbage. Grundlag: nederlag i regionsvalgene og en truende tillidsafstemning. Det forventes at han danner en ny regering med sig selv i spidsen.
21. april – Kongressen i Ecuador har besluttet at afsætte præsident Lucio Gutierrez efter flere dages demonstrationer.
22. april – Australske videnskabsfolk har opdaget et nyt meget stort koralrev, 100km langt og mindst 100.000 år gammelt.
26. april – Syrien hævder at have trukket de sidste tropper ud af Libanon for at følge linjen i en FN-resolution. Denne begivenhed kaldes også for Cedertræsrevolutionen.
10. maj - i Berlin, Tyskland, indvies et mindesmærke bestående af 2711 ens formede sorte stenstøtter til ære for Europas myrdede jøder under 2. verdenskrig
28. maj - en dørmand fra spillestedet Rust i København dræber en ung mand og sårer en anden, da han føler sig truet og skyder mod en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund
29. maj – der indledes parlamentsvalg i Libanon. Valget foregår over fire søndage, og er det første efter at Syrien har forladt landet.
31. maj – Washington Post bekræfter, at "Deep Throat", kilden bag afsløringen af Watergate-skandalen, er identisk med Mark Felt, daværende vicedirektør i FBI
8. juni – Vestre Landsret stadfæster en dom fra Retten i Frederikshavn, hvor et webkamera blev anset for ulovlig overvågning af et offentligt område – i dette tilfælde Vesterø Havn på Læsø.
8. juni – Ukendte gerningsmænd sætter ild til integrationsminister Rikke Hvilshøjs bil, ved hendes hjem i Greve. I en e-mail der spores til en netcafé på Nørrebro i København, påtager Aktivistgruppen Grænseløse Beate sig skylden for brandstiftelsen.
9. juni – Den danske Wikipedia når 25.000 artikler – en enkelt dag før beregnet.
11. juni – Brøndby IF sikrer sig det danske mesterskab i fodbold for tiende gang. Det sker i den tredjesidste spillerunde da Herfølge besejres med hele 7-0.
11. juni – Finansministrene i G8-landene har besluttet at eftergive 18 af verdens fattigste lande en samlet gæld på 40 milliarder dollar (244 milliarder kroner). Flere lande ventes at komme med i ordningen.
13. juni – En jury frikender sangeren Michael Jackson for alle ti anklagepunkter om seksuelle overgreb. Juryen har voteret i 30 timer over de sidste syv dage.
16. juni – Anders Fogh Rasmussen meddeler at den danske EU-afstemning bliver udskudt i mindst et år. Det sker efter at de 25 EU-lande har besluttet at tage et års tænkepause.
17. juni – Dyb krise i EU efter at forhandlingerne om budgettet brød sammen på EU-topmødet i Bruxelles. Sammenbruddet kom efter grundlæggende uenighed om fordelingen af byrderne, landene imellem, – og især utilfredshed med den stigende britiske rabat på betalingerne.
18. juni – Politiet løslader en 34-årig mand, der siden 11. juni har siddet varetægtsfængslet i isolation, sigtet for brandattentatet på integrationsminister Rikke Hvilshøj. Grunden til løsladelsen er at flere vidner har underbygget mandens alibi.
27. juni – En dom fra den amerikanske højesteret fastslår at firmaer, der fremstiller fildelingsprogrammer, er ansvarlige for den ulovlige kopiering, der foregår ved hjælp af disse programmer.
2. juli – Millioner af mennesker fulgte 10 gratis Live 8-rockkoncerter, der blev afholdt rundt i verden, som en del af en kampagne ved navn Make Poverty History – Gør fattigdom til historie.
20. juli – USA's præsident George Bush vil ophæve et forbud mod eksport af atomteknologi til Indien, hvilket tolkes som en anerkendelse af Indien som atommagt.
21. juli – Et nyt terrorangreb i London mislykkes da detonatorerne ikke udløser bomberne. Britisk politi iværksætter en storstilet eftersøgning af de formodede gerningsmænd.
22. juli – Britisk politi dræber med otte skud en brasiliansk mand, der fejlagtigt blev mistænkt for at være en af bombemændene bag det mislykkede terrorangreb den 21. juli i London.
23. juli – 88 blev dræbt og op mod 200 blev såret ved et bombeattentat i den egyptiske turistby Sharm el-Sheikh på Sinaihalvøen. Tre bomber, formentlig bilbomber, eksploderede næsten samtidigt.
27. juli – Britisk politi arresterer en af de formodede bombemænd bag det mislykkede terrorangreb den 21. juli i London.
28. juli – Den katolske irske undergrundshær, IRA meddeler at de indstiller den væbnede kamp og vil destruere deres våbenlagre. De vil fortsat arbejde for et forenet Irland, med kun med fredelige midler.
29. juli – Opdagelsen af solsystemets mulige tiende planet Eris offentliggøres. Objektet får siden hen betegnelsen "dværgplanet."
12. august – 120 meter højt vandfald (Whiskeytown Falls) officielt genopdaget efter 40 år, i et fjernt hjørne af Whiskeytown National Recreation Area. Nu er der lavet stier, så man kan komme til det.[5]
7. september – Vandstanden i det oversvømmede New Orleans er omsider begyndt at falde. Borgmester Ray Nagin har beordret en tvangsevakuering af de godt 10.000 borgere, der stadig befinder sig i byen, og samtidig vokser kritikken af den langsomme hjælpeindsats.
12. september – Sjette udgave af børne- og ungdomsfilmfestivalen BUSTER åbner for en uges omfattende film- og aktivitetsprogram i København.
13. september – Efter det norske stortingsvalg, hvor venstrefløjen i en rød-grøn alliance går stærkt frem og vinder 87 mandater mod den borgerlige fløjs 82, indleder den nu forhandlinger om regeringsdannelse.
16. september – Grønlands landstingsformand, Hans Enoksen, udskriver valg til Grønlands landsting efter sammenbrudte finanslovsforhandlinger.
18. september – Valget til den tyske forbundsdag giver et uklart resultat med tilbagegang for regeringspartierne Socialdemokratiet (SPD) og de Grønne, men også for de kristelige demokrater CDU/CSU, som dog bliver største parti. Det liberale FDP og venstrepartiet Die Linke går frem. Der forestår vanskelige regeringsforhandlinger.
18. september – Parlamentsvalget i Afghanistan får god tilslutning og betragtes som roligt trods spredte voldsepisoder. Resultatet ventes først om 3 uger.
23. september – Vinterhalvåret på den nordlige halvkugle begynder. Efterårsjævndøgnet indtræffer klokken 00:23, så dag og nat over hele jorden er omtrent lige lange: 12 timer hver
28. september – Omkring denne dato offentliggøres det, at en kæmpeblæksprutte den 30. september2004 efter tre års ekspeditioner for første gang blev fotograferet i sine naturlige omgivelser.
29. september – Den tyske supermarkedskæde Lidl holder sit indtog i Danmark ved at åbne 13 butikker på én gang.
3. oktober – Solformørkelse der set fra Danmark begynder omkring klokken 10:05, er maksimal (45% efter diameter) omkring klokken 11:10 og slutter omkring klokken 12:20[8].
13. oktober - de første forekomster af den farlige H5N1fugleinfluenza virus bekræftes fra fugle fundet i Tyrkiet, der dermed udgør de første fund i Europa
13. oktober – Omkring 60 oprørere og hen mod 20 politi- og militærfolk dør i hovedstaden Naltjik i den russisk-kaukasiske republik Kabardino-Balkarien under et angreb, udført af tjetjenske oprørere.
15. oktober – Irak har afholdt folkeafstemning om en ny forfatning. De første oplysninger fra valgkommissionen melder om en deltagelse på godt 61 procent af de 15,5 millioner stemmeberettigede vælgere. Der er forholdsvis få voldsepisoder i forbindelse med afstemningen
19. oktober – FN opfordrer verdens regeringer til at udpege ministre for fugleinfluenza, idet man anser det for biologisk uundgåeligt at det udvikler sig til en pandemi[9]
23. oktober – Ved Aalborg Portland udbryder sidst på dagen en brand på affaldsplads med træ, pap, papir og PVC-fri plast. Branden, der er så voldsom, at brandvæsnet opgiver at slukke den, varer fem dage.
25. oktober – Resultatet af folkeafstemningen om Iraks ny forfatning er, at den er vedtaget med et stort flertal på 78% af de afgivne stemmer. Samtidig passerer antallet af dræbte amerikanske soldater i Irak 2000.
28. oktober – Dick Cheneys stabschef Levis "Scooter" Libby sigtes for at have afgivet falsk vidneforklaring og for at forhindre rettens arbejde i Valerie Plame-sagen. Levis Libby træder omgående tilbage.
30. oktober – Bodil Kornbek vælges til formand for Kristendemokraterne. Hun og en stor del af partiet mener, at næste folketingsvalg vil blive afgørende – opnås ikke valg, vil kræfterne ebbe ud.
1. november – Det demokratiske parti i Washington kræver en udvidet undersøgelse iværksat af, om Bush-regeringen manipulerede med efterretningsrapporter for at skaffe sig et alibi for at gå i krig i Irak. Senatet lukkes for alle andre end senatorer i to timer, efter at demokraterne havde påberåbt sig anvendelsen af en regel brugt 53 gange siden 1929.
1. november – ToldSkat og de kommunale Skatteforvaltninger og Inddrivelsesafdelinger fusionerede ved en virksomhedsoverdragelse, og kommunerne blev pålagt at etablere Borgerservicebutikker. Iflg. regeringen ville det lette borgerne, idet de dermed fik "een indgang til det offentlige".
2. november – DR fyrer 27 medarbejdere, heriblandt den prisbelønnede dokumentarjournalistLars Engels. Reelt er der talte om en nedskæring på 100 stillinger, da en del har valgt frivillige fratrædelsesordninger, og andre er blevet omplaceret.
2. november – det officielle dødstal efter jordskælvet i Pakistan har passeret 73.000 og ventes at stige yderligere. Vinteren sætter snart ind i de uvejsomme bjergegne hvor over 3 millioner mennesker er blevet hjemløse. Et lyspunkt er dog at grænsen til Indien omsider er blevet åbnet, hvilket kan lette transporten af nødhjælp.
4. november – en arbejdsgruppe under regeringen fremlægger 49 forslag til en styrkelse af terrorberedskabet, herunder bl.a. øget videoovervågning, eliminering af brugen af taletidskort samt aflytning (telescanning) af hele områder.[10]
8. november – elleve nætters uroligheder i Frankrig, herunder Paris og omegn, kræver sit første dødsoffer. Urolighederne betegnes som de værste siden ungdomsoprøret i 1968
8. november - australsk politi hævder at have afsløret og arresteret en terrorcelle fra Sydney og Melbourne, der hævdes ledet af den algerisk-fødte Abdul Nacer Benbrika
11. november – på grund af kommunalreformen forventer kommunerne at skulle bruge op til 4 milliarder kroner på sammenlægningen. Da regeringen kun er villig til at låne kommunerne 1 milliard, er kommunerne tvunget til at spare og gennemføre serviceforringelser.
25. november – Partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut offentliggør den koalitionsaftale, der er grundlaget for de næste fire års politiske arbejde i den landsstyrekoalition, de tre partier har dannet efter valget til Grønlands Landsting den 15. november.
30. november – TDC's bestyrelse anbefaler aktionærerne at tage imod et tilbud om at sælge deres aktier for 76 milliarder kroner til fem internationale kapitalfonde.
7. december – Velfærdskommissionen præsenterer 43 forslag til en sikring af velfærdssamfundet i fremtiden. Modtagelsen blandt partier og organisationer er meget blandet.
14. januar – Den spanske fodboldklub Real Madrid præsenterer sit nyeste spillerindkøb, danskeren Thomas Gravesen, som de næste tre et halvt år skal spille med nummer 16 på ryggen
9. februar - Danmark taber VM-kvalifikationskampen mod Grækenland med 2-1. Målscorerne blev for Grækenland: T. Zagorakis og A. Bassinas. Danmarks enlige målscorer blev Dennis Rommedahl.
13. februar – Danmark taber, i ishockey, til Schweiz med 2-4 og kommer dermed ikke med til vinter-OL næste år
Album of the Year: John Burk, Don Mizell, Phil Ramone, Herbert Waltl (producere), Terry Howard (producer & engineer/mixer), Robert Fernandez, John Harris, Pete Karam, Joel Moss, Seth Presant, Al Schmitt, Ed Thacker (engineers/mixers), Robert Hadley, Doug Sax (mastering engineers), Ray Charles & diverse kunstnere for Genius Loves Company