Det danske kongehus
familie bestående af den nære familie til Danmarks monark From Wikipedia, the free encyclopedia
Det danske kongehus er betegnelsen for medlemmer af den danske monarks familie.[1] Mens nogle medlemmer af den danske kongelige familie har titler som prins(esse) af Danmark, har efterkommere af Dronning Margrethe 2. også titlen som greve eller komtesse af Monpezat. Børn (og deres ægtefæller) af tidligere og siddende monarker tiltales Hans/Hendes Kongelige Højhed, mens Kongen og Dronningen tiltales Hans/Hendes/Deres Majestæt(er).
| Danmark |
 Denne artikel er en del af: |
|
|
|
|
Andre lande • Politik |
Gennem sin mor, Margrethe 2., er Kong Frederik 10. og hans efterkommere født ind i den Glücksburgske slægt, som er en sidelinje til Huset Oldenborg. Margrethe 2.s børn og mandlige efterkommere følger også agnatisk tronfølge fra Laborde de Monpezat-familien og blev tildelt titlen som greve/komtesse af Monpezat ved kongelig anordning den 30. april 2008.[2]
Primær personkreds
Den danske kongelige familie tæller:
- Kong Frederik 10. og Dronning Mary (kongen og hans hustru)
- Kronprins Christian (kongens søn)
- Prinsesse Isabella (kongens datter)
- Prins Vincent (kongens søn)
- Prinsesse Josephine (kongens datter)
- Dronning Margrethe 2. (kongens mor)
- Prins Joachim og Prinsesse Marie (kongens bror og svigerinde)
- Grev Nikolai (kongens nevø)
- Grev Felix (kongens nevø)
- Grev Henrik (kongens nevø)
- Komtesse Athena (kongens niece)
- Prins Joachim og Prinsesse Marie (kongens bror og svigerinde)
- Prinsesse Benedikte (Kongens moster)
- Dronning Anne-Marie (Kongens moster)
Stamtræ
- Note
* Flere medlemmer er inkluderet i det tidligere græske kongehus
Verdens næstældste monarki
Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet)[fn 1]:
- Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
- Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,[fn 2] +1300 år
- Sultanatet Oman siden år 751, 1274 år
- Kongeriget Marokko siden år 788, 1237 år
- Kongeriget Norge siden år 872, 1153 år
- Kongeriget Sverige siden år ?[fn 3]
Privilegier
Økonomi
Ifølge Grundlovens § 10[3] modtager kongen (og det danske kongehus) en årlig statsydelse, apanage, fra den danske regering, som skal dække udgifter til bl.a. personale, administration, vedligehold af bygninger, royale arrangementer, sikkerhed og private omkostninger (rammebeløb eller årpenge).[4] Derudover betales sikkerhed, fx. i form af livvagter, af Justitsministeriet og officielle udenlandsrejser af Udenrigsministeriet. Apanagens størrelse bestemmes for monarkens regeringstid ved lov, hvor det også fastsættes, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades monarken til brug.[3]
Ifølge Kongehusets årsberetning[5] modtog Kongehuset i 2024 ca. 127 millioner kr. i statsydelse, hvoraf rammebeløb (årpenge) til udvalgte medlemmer af Kongehuset omfattede ca. 18 millioner kroner.[5] [6][7][fn 4][8][9]
Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget med et flertal at øge apanagen fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt, som blev begrundet med at økonomien ikke havde "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".[10]
Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset[9]) samt ejendomsskatter.[11] Det betyder bl.a., at dronning Margrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.
Årpenge
Ifølge Grundlovens § 11 modtager udvalgte medlemmer af det danske kongehus et rammebeløb (årpenge) fra den årlige statsydelse (apanage), som kan bruges til private omkostninger.[12] Ved udbetaling af årpenge skal der ikke betales indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift. I 2024 modtog Kong Frederik 15,4 millioner kroner i rammebeløb (årpenge).[5] Dronning Mary har ikke en særskilt årpengeordning, men er istedet omfattet af kongens årpenge. Kronprins Christian vil få udbetalt syv millioner årligt, hvor fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks årpenge, mens de resterende tre millioner vil komme fra staten. Kronprins Christian vil først få udbetalt årpenge, når han flytter i egen bolig og får personale.[10] Kronprinsen er den eneste af de fire kongebørn, der vil modtage årpenge.
Øvrige medlemmer af Kongehuset, der i 2024 modtog årpenge var Dronning Margrethe (12 millioner årligt til sine udgifter til personale og bolig), Prinsesse Benedikte (1,4 millioner årligt) og Prins Joachim (4 millioner kroner årligt).[5][13] Medlemmer af kongehuset, der modtager årpenge må ikke uden samtykke bruge pengene udenfor Danmarks grænser. Prins Joachim fik i 2023, i forbindelse med sin flytning til USA, lov til at tage sin apanage med udenlands.[14][15]
Royal immunitet
Ifølge Grundlovens § 13; "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig" står monarken over loven, og ifølge Kongelovens artikel 25 kan medlemmer af det danske kongehus ikke anklages og dømmes af domstolene, men alene af monarken.[16][17] Det er ikke præciseret hvem af Kongehuset, der er omfattet af den royale immunitet, men i henhold til Kongeloven og Grundloven med kommentarer fra 2015, står der “immuniteten gælder majestæten eller dennes stedfortræder samt 'prinser og prinsesser af blodet'” uden videre præcisering, og det antydes at det er op til monarken at beslutte.[18] Den regerende monark kan til enhver tid ophæve immuniteten , f.eks. hvis et medlem af Kongehuset begår en så alvorlig forbrydelse, at sagen bør behandles af de almindelige domstole.[19] Ved tilfælde af almindelige overtrædelser af love og regler, vælger Kongehuset ofte at håndtere det internt, som ved (daværende) Kronprins Frederiks involvering i spirituskørsel i 1992, Frederik og Prins Joachims bilulykke i 1988, samt episoder angående overskridelser af hastighedsgrænser som Frederik, (daværende) kronprinsesse Mary, prins Joachim, og prins Henrik alle har begået.[20]
Mod kongelige
Ifølge den danske straffelovs § 112, § 113 og § 115, "bliver forbrydelser mod kongen straffet med indtil det dobbelte".[21][22][23] Yderligere skriver § 115 stk 2. at hvis "lignende forbrydelser sker mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det halve".[24]
Opbakning i befolkningen
Det danske kongehus har siden 2016 haft en generel bred opbakning[25] fra den danske befolkning med 75% af adspurgte i december 2024, der ønskede at bevare monarkiet.[26] Ved Epinions undersøgelse i december 2024 var de adspurgte mest positivt stemte mod Dronning Margrethe (88%), efterfulgt af Dronning Mary og Kong Frederik (begge 85%, men hvor ét procentpoint flere var negativt stemte over for Kongen).[26]
Forud for tronskiftet i januar 2024 rapporterede Epinion at 79% af de adspurgte at (daværende) kronprins Frederik var klar til at blive konge, mens 83% mente at kronprinsesse Mary var klar til at blive dronning.[27] Angående Dronning Margrethes abdikation i 2023 mente 87% af de adspurgte, at det var det rigtige tidspunkt at give tronen videre.[27]
Ændringer i titler
I april 2008 tildelte Dronning Margrethe sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat".[28] "Af Monpezat" kom fra Prins Henriks familie, da han, før han blev gift ind i den danske kongelige familie, hed "Henri comte (greve,.red) de Laborde de Monpezat".[29] Dronningen ønskede at dette slægtsnavn skulle gives videre til deres efterkommere.[30] Indstiftelsen af den nye adelstitel blev også gjort for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.[30]
I september 2022 annoncerede Dronning Margrethe at lade prins(esse)-titlerne til efterkommere af Prins Joachim bortfalde med virkning fra den 1. januar 2023.[28] Efterkommerne kunne herefter alene benytte deres titler som "grever og komtesse af Monpezat" samt skulle tiltales som "excellencer". Dronningen forklarede denne beslutning med at de fire børnebørn (Grev Nikolai, Grev Felix, Grev Henrik og Komtesse Athena) "i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer." Det blev fastslået at efterkommerne fastholdte deres plads i arvefølgen.[28] Prins Joachim udtrykte ærgelse og sorg over sin mors beslutning og kaldte beslutningen for "fremskyndet".[31] Prinsen forklarede at han i maj 2022 havde fået fremlagt en plan, hvori titlerne skulle bortfalde på de pågældende efterkommeres respektive 25 års fødselsdage, og at han var blevet underrettet kun fem dage før offentliggørelsen af den fremskyndede beslutning.[32]
Kirkelige begivenheder i kongehuset
1933-1999
(I udvalg)
2000-nu
Se også
Fodnoter
- Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1200 år.
- Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
- Det er ikke utænkeligt, at det svenske monarki kan være af betydelig ælde og f.eks. ældre end kongehuset i Norge, men kildegrundlaget for det svenske kongehus' oprindelse er (stadig) så spinkel, at det i praksis ikke er muligt at tegne noget klart billede af udviklingen, når det drejer sig om tiden før midten af 900-tallet
- I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.