1. januar – Al-Qaeda-terroristerne Fahid Mohammed Ally Msalam og Sheikh Ahmed Salim Swedan fra FBI's 22 mest eftersøgte terrorister, dræbes i et amerikansk missilangreb i Pakistan.
15. januar – NASA finder tegn på, at der kan være liv på Mars. Tre jordbaserede teleskoper finder frem til, at der i Mars atmosfære er metangas og vand, der menes at stamme fra liv.
15. januar – Pga. økonomisk krise i Sverige falder den svenske krone så 100 svenske kroner nu kun koster 67 danske kroner.
27. februar – Højtstående embedsmænd i Washington bekræfter, at USA trækker langt de fleste af sine soldater ud af Irak i august 2010. Op mod 50.000 soldater vil dog blive i landet indtil sidst i 2011, hvor der vil ske en fuld tilbagetrækning.
28. februar – Den sidste person med livisk som modersmål, Viktor Berthold, døde 88 år gammel. Det liviske sprog tales dog stadig som andetsprog af ca. 20 mennesker.
7. april - Den tidligere peruvianske præsident Alberto Fujimori idømmes 25 års fængsel for at have givet ordrer til landets sikkerhedsstyrker om at udføre kidnapninger og drab på civile.
16. april – Forretningsmanden Erik Damgaard bliver sammen med sin kæreste, Anni Fønsby, anholdt og sigtet for rufferi. Damgaard løslades dog efter retsmødet – men sigtelsen opretholdes – mens Fønsby må forblive varetægtsfængslet.
17. april – De fire personer, der står bag The Pirate Bay idømmes hver et års fængsel og et samlet erstatningskrav på 30 millioner svenske kr.
11. maj – RumfærgenAtlantis besøger Hubble-rumteleskopet. Rumfærge-flyvningen begyndte med opsendelsen af Atlantis d. 11. maj 2009 og forventes at slutte d. 22. maj 2009. Hensigten med turen er at udføre reparationer og derved forlænge Hubble-teleskopets levetid.
1. juli - HB Køge, en samarbejds- og overbygningsklub skabt imellem Herfølge Boldklub og Køge Boldklub bliver grundlagt, og spiller i deres første sæson nogensinde i Superligaen, efter at Herfølge Boldklub vandt 1. division. Klubbens hold bruger Herfølge Boldklubs licens.
12. september – Caroline Wozniacki opnår sit hidtil bedste resultat, da hun når finalen i US Open, hvor hun dog taber til Kim Clijsters. Resultatet er stærkt medvirkende til, at hun ved afslutningen på sæsonen er nummer 4 på WTA-ranglisten.