Sveriges fodboldlandshold

From Wikipedia, the free encyclopedia

Sveriges herrelandshold i fodbold (svensk: Sveriges herrlandslag i fotboll) har vundet en sølv- og to bronzemedaljer ved VM, en bronzemedalje ved EM samt en guld- og to bronzemedaljer ved de olympiske lege. Fodbold er en af de mest populære sportsgrene i Sverige, og herrelandsholdet - ligesom kvindelandsholdet - er derfor et af landets store sportslige samlingspunkter.

Hurtige fakta Kælenavn(e), Forbund ...
Sveriges fodboldlandshold
Kælenavn(e)Blågult
(De Blå-gule)
ForbundSvenska Fotbollförbundet (SvFF)
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerJon Dahl Tomasson
AnførerVictor Lindelöf
Flest landskampeAnders Svensson (148)
TopscorerZlatan Ibrahimović (62)
HjemmebaneFriends Arena
FIFA-kodeSWE
Spilledragt
Spilledragt
Thumb
Thumb
Thumb
Thumb
Hjemmebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Thumb
Thumb
Thumb
Thumb
Udebane­farver
FIFA-rangering
Nuværende34 (4. maj 2017)
Højeste2 (november 1994)
Laveste45 (marts 2015, oktober 2015 – november 2015)
Elo-rangering
Nuværende23 (30. april 2017)
Højeste2 (juni 1950)
Laveste49 (september 1980)
Første kamp
 Sverige 11–3 Norge 
(Göteborg, Sverige; 12. juli 1908)
Største sejr
 Sverige 12–0 Letland 
(Stockholm, Sverige; 29. maj 1927)
 Sverige 12–0 Sydkorea 
(London, England; 5. august 1948)
Største nederlag
Storbritannien 12–1 Sverige 
(London, England; 20. oktober 1908)
Verdensmesterskabet
Deltagelser11 (Første gang i 1934)
Bedste resultatAndenplads: 1958
EM
Deltagelser6 (Første gang i 1992)
Bedste resultatSemifinale: 1992
Luk

Historie

Sverige spillede den første landskamp 12. juli 1908, hvor det blev til en 11-3 sejr over Norge. Resultaterne var dog i de første år meget svingende; således tabte holdet under sommer-OL 1912 i London med 1-12 til Storbritannien. Første kamp mod Danmark blev afviklet i 1913 med dansk sejr, og i det hele taget blev de fleste kampe i de første år spillet mod de øvrige nordiske lande.

Efterhånden blev holdet bedre, og under sommer-OL 1924 i Paris vandt holdet bronzemedaljer. Da VM i fodbold blev etableret og for første gang afholdt i Uruguay 1930, var Sverige ikke blandt deltagerne, men allerede fire år senere kvalificerede holdet sig til VM-slutrunden i Italien. Det startede godt med en sejr over Argentina, sølvvinderne fra 1930, men med nederlag til Tyskland var deltagelsen ovre.

Ved slutrunden i 1938 i Frankrig blev til en fjerdeplads, hvorpå de internationale fodboldkampe gik på vågeblus med anden verdenskrigs udbrud. Efter krigen fulgte nogle af svensk fodbolds gyldne år startende med sejr i OL-turneringen 1948 i London samt bronzemedaljer ved VM 1950 i Brasilien. OL-guldet blev vundet med tre af de helt store navne i historien på holdet: Gunnar Gren, Gunnar Nordahl og Nils Liedholm. Disse blev imidlertid professionelle i Italien efter OL, og på den tid kunne kun amatører spille på landsholdet. Således var det et rent amatørlandshold, der vandt VM-bronzen i 1950 samt OL-bronze 1952 i Helsinki.

I 1958 fik Sverige tildelt VM-værtskabet, og for at få et slagkraftigt hold valgte man at droppe den rene amatørlinje. Det viste sig at være en succes, da kombinationen af de professionelle og de hjemlige amatører på vejen til finalen blandt andet slog de regerende verdensmestre, Vesttyskland, i semifinalen med 3-1. I finalen måtte man dog bøje sig for Brasilien med blandt andet en ung Pelé, da det blev til et 2-5 nederlag.

1960'erne blev en sort periode for svensk fodbold, der ikke kvalificerede sig til VM i 1962 og 1966, inden det lykkedes holdet at kvalificere sig til VM i 1970 i Mexico. På dette hold spillede blandt andet Ove Kindvall, Ove Grahn, Björn Nordqvist og målmanden Ronnie Hellström, men holdet kom akkurat ikke videre fra det indledende gruppespil. Fire år senere i Vesttyskland klarede holdet sig bedre, da det blev til en femteplads med flere af spillerne fra forrige VM samt den nye stjerne Ralf Edström.

For tredje VM i træk blev det til kvalifikation til slutrunden i 1978, men her blev det igen til et farvel efter indledende runde efter blot en enkelt uafgjort. Blandt nye spillere var Anders Linderoth.

Igen i 1980'erne var der dårlige resultater for det svenske landshold, der ikke kvalificerede sig til hverken EM- eller VM-slutrunderne, inden det omsider lykkedes til VM-slutrunden 1990 i Italien. Også her blev det blot til en uafgjort kamp og dermed farvel efter den indledende runde. På holdet var nu spillere som Glenn Hysén, Tomas Brolin, Glenn Strömberg, Johnny Ekström og målmanden Thomas Ravelli.

I 1992 arrangerede Sverige for første gang EM-slutrunden, og her blev det til en sikker sejr i den indledende runde med blandt andet en 1-0 sejr over de senere mestre fra Danmark. I semifinalen måtte man dog bøje sig med 2-3 til Tyskland. Kurven pegede nu opad, og ved VM-slutrunden i 1994 i USA nåede holdet den seneste medalje med bronze efter et knebent semifinalenederlag til de senere verdensmestre fra Brasilien og en efterfølgende klar sejr over Bulgarien. Under denne slutrunde var Martin Dahlin, Jonas Thern og Kennet Andersson blandt de nye profiler.

Nogle år med mindre gode resultater fulgte med manglende kvalifikation til EM i 1996 og VM i 1998. Men med blandt andet Fredrik Ljungberg og Johan Mjällby på holdet kvalificerede man sig til EM-slutrunden i 2000, dog uden succes. Derimod havde man succes under VM-slutrunden i 2002 trods placeret i en meget svær pulje med England, Argentina og Nigeria, men med uafgjort mod de to førstnævnte og en sejr over Nigeria vandt holdet overraskende puljen. I ottendedelsfinalen var Sverige nu favorit mod Senegal, men det blev til tab. På dette hold fandt mand spillere som Henrik Larsson, Anders Svensson og Nicklas Alexandersson.

Ved EM-slutrunden 2004 i Portugal kom holdet i pulje med Danmark, Bulgarien og Italien, og her lykkedes det de to nordiske lande at kvalificere sig videre med Sverige som vindere. I kvartfinalen viste Holland sig dog for stærke, men svenskerne havde fået en ny stjerne i Zlatan Ibrahimović. Det blev også til kvalifikation til VM-slutrunden 2006 i Tyskland, hvor det trods en skuffende indledning med 0-0 mod Trinidad og Tobago lykkedes at gå videre, inden de tyske værter i ottendedelsfinalen sendte holdet hjem med 0-2.

Kampene mod Danmark

Kampene mod Danmark har gensidigt fra starten været betegnet som arvefjendeopgør. I landsholdets tidlige år var Sverige generelt underlegne, og den første sejr over Danmark kom i 1916. Men af de første tyve landskampe vandt Sverige blot de fire, mens tre endte uafgjort. I løbet af 1930'erne vendte dette billede dog, og efter Danmarks sejr i Stockholm i 1937 skulle der gå 39 år, inden Danmark igen vandt på svensk grund, og i samme periode blev det blot til seks danske sejre. Et enkelt dansk lyspunkt kom dog kort efter svenskernes VM-sølv i 1958, da det blev til 4-4 i Stockholm.

I perioden fra starten af 1980'erne indtog Danmark efterhånden førerpladsen blandt de nordiske lande på bekostning af Sverige. Siden nederlaget til Danmark i 1976 har Danmark vundet ti af de indbyrdes kampe, Sverige otte, mens fire er endt uafgjort. Det kan dog se ud, som om magtforholdet er skiftet igen, idet Danmarks seneste sejr daterer sig tilbage til 1996. Af de spillede kampe siden har kun de tre været betydende, og her er det blevet til to uafgjorte (EM-slutrunden 2004 og kvalifikationen til EM i fodbold 2008) samt skrivebordsnederlaget på 3-0 efter kampen i Parken 2. juni 2007, hvor en tilskuer løb ind og slog til dommeren.

Statistikker

Turneringsoversigt

Europamesterskaberne

Flere oplysninger År, Værtsland ...
År Værtsland Sveriges placering
1960 FrankrigDeltog ikke
1964 SpanienIkke kvalificeret
1968 ItalienIkke kvalificeret
1972 BelgienIkke kvalificeret
1976Jugoslavien JugoslavienIkke kvalificeret
1980 ItalienIkke kvalificeret
1984 FrankrigIkke kvalificeret
1988 VesttysklandIkke kvalificeret
1992 SverigeSemifinale
1996 EnglandIkke kvalificeret
2000 Belgien &  HollandIndledende runde
2004 PortugalKvartfinale
2008 Østrig &  SchweizIndledende runde
2012 Polen &  UkraineIndledende runde
2016 FrankrigIndledende runde
2020 Europa1/8-finale
2024 TysklandIkke kvalificeret
Luk

Verdensmesterskaberne

Flere oplysninger År, Værtsland ...
År Værtsland Sveriges placering
1930 UruguayDeltog ikke
1934Kongeriget Italien ItalienKvartfinale
1938 Frankrig4. plads
1950 BrasilienBronze
1954 SchweizIkke kvalificeret
1958 SverigeSølv
1962 ChileIkke kvalificeret
1966 EnglandIkke kvalificeret
1970 MexicoIndledende runde
1974 Vesttyskland2. runde
1978 ArgentinaIndledende runde
1982 SpanienIkke kvalificeret
1986 MexicoIkke kvalificeret
1990 ItalienIndledende runde
1994 USABronze
1998 FrankrigIkke kvalificeret
2002 Sydkorea &  Japan1/8-finale
2006 Tyskland1/8-finale
2010 SydafrikaIkke kvalificeret
2014 BrasilienIkke kvalificeret
2018 Rusland Kvartfinale
2022 Qatar Ikke kvalificeret
Luk

Olympiske lege

Flere oplysninger År, Værtsby ...
År Værtsby Sveriges placering
1896Grækenland Athen, GrækenlandVar ikke på programmet
1900USA St. Louis, USAIkke kvalificeret
1904Frankrig Paris, FrankrigIkke kvalificeret
1906Grækenland Athen, GrækenlandIkke kvalificeret
1908Storbritannien London, StorbritannienSølv
1912Sverige Stockholm, Sverige1/8-finale
1920Belgien Antwerpen, BelgienKvartfinale
1924Frankrig Paris, FrankrigBronze
1928Holland Amsterdam, HollandDeltog ikke
1932USA Los Angeles, USAVar ikke på programmet
1936Nazi-Tyskland Berlin, Tyskland1/8-finale
1948Storbritannien London, StorbritannienGuld
1952Finland Helsinki, FinlandBronze
1956Australien Melbourne, AustralienIkke kvalificeret
1960Italien Rom, ItalienIkke kvalificeret
1964Japan Tokyo, JapanIkke kvalificeret
1968Mexico Mexico City, MexicoIkke kvalificeret
1972Tyskland München, VesttysklandIkke kvalificeret
1976Canada Montreal, CanadaIkke kvalificeret
1980Sovjetunionen Moskva, SovjetunionenIkke kvalificeret
1984USA Los Angeles, USAIkke kvalificeret
1988Sydkorea Seoul, SydkoreaKvartfinale
1992Spanien Barcelona, SpanienKvartfinale
1996USA Atlanta, USAIkke kvalificeret
2000Australien Sydney, AustralienIkke kvalificeret
2004Grækenland Athen, GrækenlandIkke kvalificeret
2008Kina Beijing, KinaIkke kvalificeret
2012Storbritannien London, StorbritannienIkke kvalificeret
2016Brasilien Rio de Janeiro, BrasilienIkke kvalificeret
2020Japan Tokyo, JapanIkke kvalificeret
Luk

FIFA Confederations Cup

Flere oplysninger År, Værtsland ...
År Værtsland Sveriges placering
1992Saudi-Arabien Saudi-ArabienIkke kvalificeret
1995Saudi-Arabien Saudi-ArabienIkke kvalificeret
1997Saudi-Arabien Saudi-ArabienIkke kvalificeret
1999 MexicoIkke kvalificeret
2001 Sydkorea &  JapanIkke kvalificeret
2003 FrankrigIkke kvalificeret
2005 TysklandIkke kvalificeret
2009 SydafrikaIkke kvalificeret
Luk

Aktuel trup

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.