Remove ads
dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14 From Wikipedia, the free encyclopedia
Anne Marie Carl Nielsen (født Anne Marie Brodersen 21. juni 1863 på Thygesminde i Sønder Stenderup ved Kolding, død 21. februar 1945 i København) var en dansk billedhugger.
Anne Marie Carl Nielsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Anne Marie Brodersen 21. juni 1863 Thygesminde i Sønder Stenderup |
Død | 21. februar 1945 (81 år) København |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Felt | Maler og billedhugger |
Kendte værker | Rytterstatuen af Christian IX Kathoveddøren af bronze i Ribe Domkirke |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Thorvaldsen Medaillen, 1932 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anne Marie Brodersen blev født i Sdr. Stenderup, som datter af proprietær Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Kirstine Gylling. Hun voksede op på en gård, og kærligheden til dyrene blev et centralt element i hendes motivvalg som kunstner.
Hun fortæller selv om sin barndom: Jeg begyndte at modellere da jeg var 12 Aar, jeg gravede ler op i Køkkenhaven og den første Model jeg havde var et lille Lam jeg selv havde opdægget og som maatte finde sig i at staa Model. Mine Forældre morede sig over Ligheden men da jeg vilde lære noget saa blev det jo galt. Hun fortsætter: Min Moder maatte ogsaa sidde Model jeg prøvede at lave en Buste, den lignede forresten godt. Saa fik vi besøg af en Forretningsven Hr. Grimminger fra Rendsborg; han syntes, der maatte ligge et Talent, og bragte mig nogle Modeller, jeg skulle modellere efter, og saa syntes han mine var mere levende end Modellerne".[1]
I 1891 indgik hun ægteskab med komponisten Carl Nielsen. Anne Marie Carl-Nielsen fik i sit ægteskab med Carl Nielsen tre børn: Irmelin Johanne, Anne Marie Telmányi og Hans Børge. Den mellemste datter blev maler.[2] Der er udgivet flere bogværker om ægteparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen.
Det blev et rigt liv, som det formede sig for Anne Marie Carl-Nielsen, både privat og kunstnerisk. Under rejsen til Paris 1889 mødte hun andre danske kunstnere, som studerede kunstsamlingerne i byen, herunder maleren og billedhuggeren J. F. Willumsen, og det udviklede sig til et livslangt kunstnerisk og personligt fællesskab.[3]
Til mindeudstillingen for hende i Den Frie 1946 blev udgivet et katalog med tekster af maleren Elof Risebye og billedhuggeren Jørgen Gudmundsen-Holmgreen. Elof Risebyes store respekt for hende udtrykte han således: Hun havde gennem sin kunst besejret alle fordomme, og sad nu jævnbyrdig og ligestillet paa sin naturlige plads mellem de bedste af sine mandlige Kolleger. Tiden er gaaet stærkt, kunstnerisk og socialt, siden fru Carl-Nielsens ungdom, og nutiden vil have svært ved helt at forstaa den kamp, hun dengang maatte føre, som pige, at faa Lov til at blive kunstner - endda noget saa "mandligt" som billedhugger! Det var næsten som et Brud baade på sociale og moralske love - men der var [en] kriger i fru Carl-Nielsen og hun førte sin kamp igennem, paa trods af alt og alle. Nu er det blevet Historie, men den gang var det, for hende, bitter sandhed.[4]
Som mange andre billedhuggere inspireredes Anne Marie Carl-Nielsen af tidens største billedhugger Auguste Rodin, som hun på et tidspunkt kontaktede. Rodin havde bemærket to kalveskulpturer, som var udstillet på Verdensudstillingen i Paris 1889[9], og han huskede hendes kalve under et besøg i København 1888 i forbindelse med den franske udstilling.[10] Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede i naturalistisk stil og mestrede i høj grad det monumentale format. En evne, hun udviklede i takt med, at udsmykningsopgaverne dukkede op.
En lokal komité i Ribe påbegyndte omkring 1910 indsamling til et "Dagmarminde" på Ribe Slotsbanke. I foråret 1911 præsenterede Anne Marie Carl-Nielsen sin modelskitse i gips på Ribe Stiftsmuseum og senere på Den Frie Udstilling i 1913. Monumentet blev indviet med store festligheder 24. august 1913.[11]
Om billedhuggerens arbejde med Dronning Dagmar fortæller kunsthistorikeren Nina Høgh-Jensen: Da der kun findes ganske få vidnesbyrd om dronning Dagmar, måtte Anne Marie Carl-Nielsen tage udgangspunkt i sin egen forestilling om hende. Til modellen af Dagmar anvendte hun professionelle modeller, idet statuens positur fordrede en del styrke og beherskelse af balance. Bl.a. havde Anne Marie Carl-Nielsen anvendt en danserinde til at få gang i Dagmars skørter, for som hun selv bemærkede, var draperierne så uendelig svære at afbilde på nøjagtig vis. Dagmars ansigt blev modelleret efter Anna Bjerrum fra Jernved. Hvor stævnen viser Dagmars liv, der som dronning begynder i Ribe, afbilder soklen hendes alt for tidlige død. Relieffet viser, hvordan sorgen over tabet af hende breder sig. Fra kong Valdemar 2. Sejr, der alt for sent knæler ved hendes dødsleje, til den lille læsende pige, der på magtesløs vis forsøger at kalde hende til live ved at læse i Biblen, og videre til de tre kvinder i gråd. Monumentet rummer således modsætningsfyldte temaer om oprejsning og fald, myte og virkelighed, liv og død. Ligesom de græske myter, der både skulle være spændende og nære forstanden, bliver sagnet om Dagmar på forunderlig vis holdt i live og kødeliggjort af Anne Marie Carl-Nielsens skulptur. Her ses det naturalistiske udtryk og en stærk inspiration fra Louvres berømte statue af sejrsgudinden Nike fra Samothrake.[12]
Anne Marie Carl-Nielsen vandt i 1908 en indbudt konkurrence om et nationalmonument for Christian IX. Arbejdet med monumentet til placering på Christiansborg Ridebane varede i omtrent 20 år, og indvielsen fandt sted den 15. november 1927 i overværelse af kongefamilien. Studierne til hest og rytter fandt sted på forskellige lokaliteter: i et kejserligt stutteri i Celle, hvorfra Christian IX fik sine hannoverranere, og senere i et stort pakhus ved Københavns Havn. For statuen modtog Anne Marie Carl-Nielsen medaljen Ingenio et arti af kong Christian X.[12]
Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede også på rytterstatuen i ateliererne i den tidligere Civiletatens Materialgård Frederiksholms Kanal 28A i København, som overgik til at have status af æresbolig for professorerne fra Kunstakademiet fra 1771, hvor billedhuggeren Johannes Wiedewelt flyttede ind.[13] Her fik hun fik mulighed for at leje bolig og atelierer af Kunstakademiet i 1915 og boede der sammen med familien resten af sit liv. Her udførte hun også arbejdet med monumentet for Carl Nielsen på Grønningen i 1939-1940.[14]
Æresboligen som arbejdsplads havde stor betydning for Anne Marie Carl-Nielsen. Fra et møde i bestyrelsen for Kvindelige Kunstneres Samfund 18. april 1942 refereres i forhandlingsprotokollen: A.M.C.N beklagede at en stor høj Bygning var projekteret for Enden af Frederiksholms Kanal, den vilde ganske ødelægge Ateliererne, og det var det eneste Sted i Byen, hvor en Billedhugger havde saa megen Plads at en Hest kunde bruges som Model."[15]
Hannoverranerhingsten Flingart blev model for hesten til Christian IX monumentet, og modellen for kongen blev Digeon de Monteton, general og baron, som havde samme kropsmål og statur som kongen og desuden red i samme stil. Anne Marie Carl-Nielsen beskrev sin skildring af kongefiguren: Kongen selv sidder rank og rolig, han er gammel og fuld af Viden, han holder Tøjlen med venstre Haand, den højre Arm hænger frit ned ... en Gentlemanrytter, der rider en Tur, og samtidig Kongen, den rolige Konge over det bølgende Folk [der på monumentudkastet figurerede neden under kongeskikkelsen] Han er ikke nogen fremadstormende Mand, men han følger med sit Folk, og hans Øjne ser frem i Tiden.[16]
Med det færdiggjorte monument indtog Anne Marie Carl-Nielsen placeringen som den første kvindelige billedhugger i verden, der havde skabt et kongeligt ryttermonument. Det blev fejret på behørig vis efter den officielle festivitas. Kvindelige Kunstneres Samfund arrangerede festmiddag for hende, med laurbærkransning og festtaler. Forfatteren og kvindesagsforkæmperen Gyrithe Lemche sendte en hilsen efter festen, hvori det hed: Efter at have læst Aftenberlingeren, i hvis Referat af Afsløringen De er lige ved at forsvinde bag Bronzestøberen og Nationalkomiteens Herrer, trænger jeg at hilse og takke Dem som den Kvinde, der har gjort baade Deres Kunst og Deres Køn Ære og taget Livet af alle Mandfolkehypotheser om Kvindens manglende Skaberkraft.[17]
Flere kunstnere har været i mesterlære hos Anne Marie Carl-Nielsen, heriblandt Ingrid Kjær[18] og billedhuggeren Helen Schou[19] 1923-1927. Det var netop de år, hvor Anne Marie Carl Nielsen var beskæftiget med rytterstatuen af Christian 9[20], og blandt den unge Helen Rées første opgaver var at kopiere en knyttet hånd, en afstøbning af Carl Nielsens hånd, der skulle benyttes til rytterstatuen. Helen Schou var blevet introduceret for Anne Marie Carl-Nielsen af billedhuggeren Agnes Lunn. Schou rejste i 1925 sammen med Nielsen-parret blandt andet gennem Tyskland til Menton i Frankrig og videre til Italien.[21] Helen Schou mestrede i sit liv ligesom sin lærer arbejdet med de store rytterstatuer, fx Kong Christian 10 1955 i Aarhus og Den jyske hingst 1969 i Randers, og de to, Anne Marie Carl-Nielsen og Helen Schou, blev de eneste kvindelige danske billedhuggere, der fik denne mulighed. [22]
Anne Marie Carl-Nielsen engagerede sig i moden alder i de kvindelige kunstneres kunstfaglige kamp. I 1916 var hun sammen med bl.a. maleren Marie Henriques og maleren og billedhuggeren Helvig Kinch medstifter og i front i stiftelsen af Kvindelige Kunstneres Samfund. Her arbejdede hun sammen med kunstnere som Ebba Carstensen, Olga Meisner Jensen, Agnes Lunn og Marie Sandholt.[23]
Anne Marie Carl-Nielsen var bestyrelsesmedlem af foreningen 1916-1945.[24] Her engagerede hun sig dybt i de faglige kampe, som omhandlede eksempelvis kønslig ulighed ved uddelingen af Akademiets stipendier, professorstillinger ved Kunstakademiet, indkøb til museer og opstilling af billedhuggerarbejder samt kvinders deltagelse i udstillinger i udlandet; men hun engagerede sig også i arrangementer for medlemmerne som koncerter og foredrag.[25]
I 1918 stiftedes Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole af kunstnerforeningerne Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS), Malende Kunstneres Sammenslutning, Kunstnerforeningen af 18. November, Charlottenborgs Billedhuggere, Dansk Billedhuggersamfund, Billedhuggerforeningen og Grafisk Kunstnersamfund. Anne Marie Carl-Nielsen spillede sammen med maleren Marie Henriques en afgørende rolle for at få samlet kunstnerforeningerne om oprettelsen af en croquisskole efter principperne i skolerne i Paris.[26]
På initiativ af Kvindelige Kunstneres Samfund afsløredes på Anne Marie Carl-Nielsens 100-års fødselsdag 21. juni 2013 en mindeplade for hende på facaden af ejendommen Frederiksholms Kanal 28A. På ejendommen havde Carl Nielsen Selskabet i 1991 allerede opsat en mindeplade til ære for hendes ægtefælle, komponisten Carl Nielsen[27]. Ejendommens bolig og fire atelier blev i 1915 tildelt Anne Marie Carl-Nielsen i en periode, hvor Kunstakademiets professorer ikke benyttede den. I ateliererne udførte hun blandt andet de to store monumenter Chr. IX´ rytterstatue på Christiansborg Ridebane og Monumentet for Carl Nielsen på Grønningen[28]. Hun blev boende i ejendommen til sin død i 1945.[28]
Anne Marie Carl Nielsens signatur er som oftest: AMCN, AMC-N f. B eller Anne Marie Carl-Nielsen f. Brodersen.
Ud af ca. 1000 værker i skulpturel form og dertil ca. 750 tegnede skitser kan nævnes:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.