From Wikipedia, the free encyclopedia
Transformers er en live-action filmatisering af legetøjsserien Transformers. Filmen er instrueret af Michael Bay og skrevet af Roberto Orci og Alex Kurtzman. Shia LaBeouf optræder i hovedrollen som Sam Witwicky, en teenager involveret i en krig mellem de heroiske Autobotter og de onde Decepticoner, to hold fremmede robotter der kan camouflere sig selv ved at transformere sig om til hverdagens maskiner. Decepticonerne ønsker kontrol over Urgnisten, objektet der skabte deres robot race, med den hensigt at danne en hær ved at give liv til maskinerne på Jorden. Megan Fox, Josh Duhamel, Tyrese Gibson, Jon Voight og John Turturro optræder ligeledes, mens Peter Cullen og Hugo Weaving lægger stemme til henholdsvis Optimus Prime og Megatron.
| Transformers | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Originaltitel | Transformers |
| Dansk titel | Transformers |
| Genre | Action |
| Instrueret af | Michael Bay |
| Manuskript af | Filmmanus: Roberto Orci Alex Kurtzman Historie: Roberto Orci Alex Kurtzman John Rogers |
| Baseret på | Transformers (legetøjsserie) |
| Medvirkende | Shia LaBeouf Megan Fox Josh Duhamel Tyrese Gibson John Turturro Jon Voight Rachael Taylor Voices: Peter Cullen Hugo Weaving |
| Fotografering | Mitchell Amundsen |
| Klip | Paul Rubell Glen Scantlebury Thomas A. Muldoon |
| Musik af | Steve Jablonsky |
| Produceret af | Steven Spielberg (executive) Lorenzo di Bonaventura Ian Bryce Tom DeSanto Don Murphy |
| Distributør | DreamWorks Paramount Pictures United International Pictures |
| Udgivelsesdato | 28. juni 2007 (AUS) 2. juli 2007 (US) 27. juli 2007 (UK) |
| Censur | .svg){kind=small} Tilladt for børn over 11 år |
| Længde | 143 minutter |
| Oprindelsesland | USA |
| Sprog | Engelsk |
| Budget | $151 millioner[1] |
| Fortsættes i | Transformers: Revenge of the Fallen |
| Links | |
| på IMDb | |
| på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase  | |
| i SFDb | |
| Transformers' hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
For alternative betydninger, se Transformers (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Transformers)Producerne Don Murphy og Tom DeSanto udviklede projektet i 2003, med en treatment skrevet af DeSanto. Executive producer Steven Spielberg sluttede sig til projektet det følgende år, og i 2005 hyrede han, Kurtzman og Bay til projektet. Filminstruktørerne ønskede en realistisk skildring af historien, og skabte et kompleks æstetisk design til robotterne for at understrege deres fremmede art. De computer-generedede karakterer var programmeret så de bestod af tusindvis af mekaniske stykker, som flyttede sig når de transformerede eller bare bevægede sig. USA's forsvar og General Motors udlånte køretøjer og luftfartøjer til optagelserne, hvilket sparede penge til produktionen og tilføjede mere realisme til kampscenerne.
Hasbro organiserede en enorm salgsfremmende kampagne for filmen, ved at lave aftaler med hundredvis af firmaer. Denne reklamekampagne inkluderede en viral marketing kampagne, koordinerede udgivelser af tegneseriehæfter, som virkede som forgængere for selve filmen, legetøj og bøger, ligeså vel som product placements aftaler med GM og eBay. Filmen var en biografsucces til trods for blandede reaktioner hos fans der mente at karakterernes redesign var for radikalt, og til trods for anmeldelser der kritiserede fokusset på mennesker på bekostning af fokusset på robotterne. Det er den tredivte mest succesfulde film udgivelse og den femte mest succesfulde film i 2007, med ekstrapolationsfaktoren på omtrent US$708 millioner verden over. Filmen vandt fire priser fra Visual Effects Society og var nomineret til tre Academy Awards. Den satte gang i mediernes interesse for legetøjsserien, og en fortsættelse Transformers: Revenge of the Fallen har premiere den 24. juni 2009.
Filmen begynder med at Optimus Prime, de venlige Autobotters heroiske leder, i en voice-over beskriver undergangen af Transformernes hjem verden, Cybertron. Den blev destrueret af den one Decepticon leder Megatron i hans søgen efter Urgnisten. Autobotterne vil finde Urgnisten så de kan bruge den til at genopbygge Cybertron og ende krigen mellem dem selv og Decepticonerne, mens Decepticonerne vil bruge den til at overvinde Autobotterne og erobre universet. Megantron fandt Urgnisten på Jorden, men nødlandede i Polarcirklen og blev frosset inde i isen. Kaptajn Witwicky og hans besætning af opdagelsesrejsende snublede over Megatrons krop i 1897. Kaptajn Witwicky kom ved et tilfælde til at aktiverede Megatrons navigations system som afmærkede koordinatorne til Urgnisten i hans briller, en hændelse der gjorde ham blind og mentalt ustabil. Sektor 7, en amerikansk statsorganisation stiftet af Herbert Hoover, opdagede Urgnisten i Colorado River og byggede Hoover Dam omkring den for at camouflere dens energi udstråling. Den stadig frosne Megaton blev flyttet til denne facilitet og blev brugt til at fremme den menneskelige teknologi igennem reverse engineering.
I dag, er gruppen af Decepticoner — Blackout, Scorponok, Frenzy, Barricade, Starscream, Brawl og Bonecrusher — landet på Jorden og antager forklædninger som Jordens køretøjer (undtagen Scorponok, som gemmer sig inden i Blackout). Blackout og Scorponok angriber den amerikanske SOCCENT operations base i Qatar og forsøger at hacke sig ind i det amerikanske militærs netværk for at finde koordinaterne til Megatron og Urgnisten. Deres mission bliver forpurret da basens stab skærer netværkets kabel forbindelse. Mens Blackout ødelægger resten af basen, jager Scorponok en lille gruppe af overlevende, som føres af kaptajn Wiliam Lennox og sergent Robert Epps, som har fotografisk bevis for robotterne eksistens, men Scorponok bliver til sidst drevet tilbage og efter at hans hale bliver skadet gemmer han sig i sandet. Under denne kamp, opdager militæret at det eneste effektive våben mod Transformernes armering er meget varme sabot missiler.
Efter Blackouts fiasko, infiltrerer Frenzy Air Force One for atter engang at hacke militærets netværk ved at plante en virus. Han finder kortet som er afmærket på Kaptajn Witwickys briller. Witwickys efterkommer Sam Witwicky har i sinde at sælge brillerne på eBay. Frenzy og Barricade begynder at opspore Sams lokalisering; men Autobot spejder Bumblebee er også på Jorden, forklædt som en 1976 Chevrolet Camaro,[2]. og er købt af Sam som sin først bil. Bumblebee hjælper ham efterhånden med at bejle til hans forelskelse, Mikaela Banes. Bumblebee tager af sted om natten for at overføre et målsøgende signal til resten af Autobotterne, og Sam ser ham i robot form. Efter en episode bliver Sam arresteret, og forsøger, på politi stationen, at forklare politibetjenten hvad der er sket, men betjenten tror ham ikke og antager at han er på stoffer. Da Bumblebee (i bil form) vender tilbage den følgende dag, skikker Sam af fordi han tror bilen forfølger ham; dette fører ham direkte i hænderne på Barricade. Han og Mikaela, som han stødte på mens han var på flugt, bliver reddet af Bumblebee. Frenzys krop bliver beskadiget af Sam, men han formers sig med Mikaelas mobiltelefon og gemmer sig i hendes taske. De forlader stedet for at mødes med resten af Autobotterne — Optimus Prime, Jazz (Transformers), Inonhide og Ratchet — som er landet på Jorden og ligeledes har taget form som Jordens køretøjer. Sam, Mikaela og Autobotterne vender hjem til Sams hjem og får fat i brillerne; alligevel ankommer agenter fra Sektor 7 og tager Sam og Mikaela med i forvaring. Autobotterne griber ind, men Sektor 7 fanger Bumblebee og sender Sam og Mikaela væk.
Sam og Mikaela tager til Hoover Dam, ligeledes er Lennox og Epps, på ordre fra Forsvars Sekretær John Keller. Frenzy alarmerer de andre Decepticoner og sniger sig ind i computer systemet, hvor han befrier Megatron fra sin frosne tilstand. Sam overtaler Sektor 7 agenter til at løslade Bumblebee så han kan levere All Sparken til Optimus Prime. Frenzys virus har lukket ned for statens kommunikationer, men Keller og to hackere, Maggie og Glen, formår at etablere et signal til Air Force sådan at de kan hjælpe Autobot-menneske eskorten, som er taget til nærliggende Mission City for at gemme All Sparken. Decepticonerne angriber og Bonecrusher, Frenzy, Jazz, Devastator og Blackout dræbes under den følgende kamp. Sam, som var instrueret til at putte All Sparken ind i Optimus Primes bryst (hvilket efterfølgende ville tilintetgøre den og Optimus Prime) hvis kampen endte til Megatrons velvilje, vælger i stedet at stoppe All Sparken ind i Megatrons bryst, hvilket tilintetgør den og dræber Megatron. Optimus tager et stykke af All Sparken fra Megatrons lig, men indser at med All Sparkens ødelæggelse, kan deres hjem verden Cybertron ikke blive genoprettet. Følgende sender Optimus et signal til andre levende Autobotter i universet, som leder dem til deres nye hjem verden, Jorden. Regeringen beordre lukning af Sektor 7 og dumper de døde Decepticonerne ned i Laurentian Abyss. Starscream som flygtede fra kampen undslipper ud i rummet.
| "In all the years of movie-making, I don't think the image of a truck transforming into a twenty-foot tall robot has ever been captured on screen. I also want to make a film that's a homage to 1980s movies and gets back to the sense of wonder that Hollywood has lost over the years. It will have those Spielberg-ian moments where you have the push-in on the wide-eyed kid and you feel like you're ten years old even if you're thirty-five." |
| — Tom DeSanto om hvorfor han producerede filmen[3] |
Producer Don Murphy planlagde en G.I. Joe filmatisering, men da USA deltog i invasionen af Irak i marts 2003, foreslog Hasbro at filmatisere Transformers franchisen i stedet.[4] Tom DeSanto sluttede sig til Murphy fordi han var fan af serien.[5] De mødtes med tegneserie forfatteren Simon Furman, og citerede Generation 1 tegnefilm og tegneseriehæfter som deres væsentligste indflydelse.[4] De gjorde Lederskabets Matrix til deres plot device, selvom Murphy omdøbte den pga. The Matrix filmserien.[6] DeSanto valgte at skrive filmens treatment fra en menneskelig synsvinkel for at engagere publikummet,[7] mens Murphy ville have at den havde en realistisk tone, som minder om en katastrofefilm.[6] Treatmentet bød på Autobotterne Optimus Prime, Ironhide, Jazz, Prowl, Ratchet, Wheeljack og Bumblebee, samt Decepticonerne Megatron, Starscream, Soundwave, Ravage, Laserbeak, Rumble, Skywarp og Shockwave.[8]
Steven Spielberg, som er fan af tegneserierne og legetøjet,[5] kom i 2004 med som executive producer. John Rogers skrev det første udkast, som satte fire Autobotter imod fire Decepticoner,[9] og præsenterede rumskibet Ark.[10] Roberto Orci og Alex Kurtzman, begge fans af tegneserien,[11] blev i februar 2005 hyret til at omskrive manuskriptet.[12] Spielberg forslå at "en dreng og sin bil" burde være fokusset.[13] Dette appellerede til Orci og Kurtzman fordi det medførte temaer af voksenalderen og ansvar, "de ting som en bil repræsentere i USA".[14] Figurerne Sam og Mikaela var de eneste der havde point-of-view i Orci og Kurtzmans første udkast.[15] Transformerne havde ingen dialoger, da producerne frygtede at talende robotter ville se latterligt ud. Forfatterne følte at selv hvis det ville se fjollet ud, ville det svigte deres fans ikke at lade robotterne tale.[11] Det første udkast havde også en kampscene i Grand Canyon.[16] Spielberg læste både Orci og Kurtzmans udkast og gav noter til forbedringer.[13] Forfatterne var fortsat involveret igennem produktionen, ved at tilføje yderlige dialoger til robotterne under lyd mixningen (selvom ingen of af disse blev beholdt i den endelig film, som blev femten minutterne kortere end den oprindelige redigering).[17] Furmans The Ultimate Guide, udgivet af Dorling Kindersley, forblev som en ressource for forfatterne igennem produktionen.[17] Prime Directive blev brugt som en falsk titel. Det var også navnet på Dreamwave Productions første Transformers tegneseriehæfte.[18]
Michael Bay blev den 30. juli 2005 spurgt af Spielberg om han ville være instruktør,[1] men Bay sagde nej da han anså filmen for at være en "dum legetøjs film".[19] Han ville dog gerne arbejde med Spielberg og fik ny respekt for mytologien efter at have besøgt Hasbro.[1] Bay synes det første udkast var "for barnligt", så han øgede militærets rolle i historien.[1][20] Forfatterne søgte inspiration fra G.I. Joe til soldaternes karakteristik, men var forsigtige med ikke at blande de to mærker.[21] Fordi Orci og Kurtzman var bekymret for at filmen kunne føles som en militær rekrutterings reklame, valgte de at lade militæret tro at nationer som Iran var bag Decepticonernes angreb såvel at Decepticonerne primært var militære køretøjer.[22] Bay baserede Lenoxs kamp med at komme til Pentagons telefonlinje mens han kæmpede med en uhjælpelig operatør fra en ægte konto, han havde fået af en soldat, mens han arbejdede på en anden film.[1]
Orci og Kurtzman eksperimenterede med utallige robotter fra franchisen, men valgte i sidste ende til at forme den endelig casting, de figurer der var mest populære blandt filmskaberne.[5] Bay erkendte at de fleste Decepticonerne var valgt inden deres navne eller roller var udviklet, da Hasbro var nødt til at begynde at designe legetøjet.[23] Nogle af deres navne blev ændret fordi Bay var sur over at de var blevet lækket.[24] Optimus, Megatron, Bumblebee og Starscream var de eneste figurer der var præsenteret i hver version af manuskriptet.[11] Arcee var en kvindelig Transformer introduceret af Orci og Kurtzman, men hun blev skrevet ud fordi de fandt det for vanskeligt at forklare robotsystemernes køn; Bay brød sig heller ikke om hendes motorcykel form, som han fandt for lille.[21] En tidlig ide med at have Decepticonerne til samtidig at styrte ned flere forskellige steder rundt på jorden blev også droppet.[15]
Filmskaberne skabte robotternes størrelse med størrelsen af deres køretøjers form i tankerne, hvilket støttede Transformernes logiske begrundelse for deres valg af forklædning på Jorden.[25] Konceptet med rejsende protoformer blev udviklet af Roberto Orci da han undrede sig over hvorfor "aliens som skjulte sig som køretøjer behøvede andre køretøjer for at rejse".[26] Dette skabte et ønske om at stræbe mod et mere alien lignende look, og væk fra de mere firkantede Generation 1 Transformere.[27] En anden stor indflydelse på designet var samurai armering, tilbagevendende til den japanske oprindelse af legetøjslinjen.[25] Robotterne var også nødt til at ligne aliens, ellers ville de havde lignet andre filmrobotter som var lavet i et billede af mennesket.[28]
En product placement aftale med General Motors leverede alternative former til de fleste af Autobotterne, hvilket sparede produktionen for $3 millioner.[29] GM sørgede også omkring tohundrede biler, bestemt til ødelæggelse i klimaks kampscenen.[25] USA's forsvar udøvede betydningsfuld støtte, hvilket forstærkede filmens realisme: filmen viste F-22ere, F-117ere og V-22 Ospreyere, den første gang disse luftfartøjer var brugt til en film; soldaterne tjente som statister, og autentiske uniformer blev skaffet til skuespillerne.[1] A-10 Thunderbolt IIere og Lockheed AC-130ere blev også vist. Kaptajn Christian Hodge jokede med at han måtte forklare sine overordnede at filmskaberne ville skilre de fleste af deres luftfartøjer som onde Decepticonerne: dog kommenterede han "folk elsker onde fyre".[25]
For at spare penge til produktionen, nedskar instruktør Michael Bay sin sædvanlige løn med 30%. Han planlagde et 83 dags filmprogram,[1] der vedholdt den krævende deadline ved at tage flere kamera set-ups per dag end sædvanligt. Bay valgte at optage filmen i USA i stedet for Australien eller Canada, der lod ham arbejde med et hold han var kendt med, og som forstod hans arbejdsmoral.[1][20][29] En før-optagelse fandt sted den 19. april 2006, og de egentlige optagelser begyndte den 22. april på Holloman Air Force Base,[2] som skulle forestille Qatar.[1] Til at optage Scorponok sekvensen på White Sands Missile Range, blev en Ammunitionsrydningstjeneste tilkaldt for at fjerne forsager før opførelsen af en landsby kunne begynde; ironisk ville landsbyen blive sprængt i luften. Scenen blev omskrevet for piloterne der fløj AWACS luftfartøjerne, så de improviserede dialoger som hvis de var i en egentlig kamp.[1][30]
De optog også ved Hoover Dam og Pentagon, og var det første filmhold der havde fået lov at optage disse steder siden Terrorangrebet den 11. september 2001.[2] De udvendige Hoover Dam-scener blev optaget før turisternes daglige ankomst kl. 10:00 a.m., resten af dagen rykkede optagelserne indenfor.[30] Produktion i Californien var baseret på Hughes Aircraft i Playa Vista, hvor hangaren, hvor Megatron var fængslet, var bygget.[30] Seks weekender blev brugt i Los Angeles med at optage klimaks kampen, mens nogle elementer blev optaget i Universals studie i Hollywood og på Detroits Michigan Central Station.[2][30] Filmholdet fik lov at optage på Griffith Observatory, som stadig var lukket for renovationer som begyndte i 2002.[2] Optagelserne sluttede den 4. oktober 2006.[20]
Uddybende artikler: Transformers: The Album og Transformer: The ScoreKomponist Steve Jablonsky, som samarbejdede med Bay på The Island, komponerede musikken til trailerne før arbejdet på filmen begyndte. Optagelserne fandt sted i april 2007 på Sony Scoring Stage i Culver City, Californien. Film- og teasermusikken bruger seks store temaer over 90 minutters musik.[31] Autobotterne har tre temaer, en kaldt "Optimus" for at repræsentere deres venskab med Sam, og en anden spillede under ankomsten til Jorden. Deceptoconerne har et messe tema som hviler på elektronik, til forskel fra det andet musik. Urgnisten har også sit eget tema.[32] Hans Zimmer, Jablonskys mentor, hjalp også med at komponere musikken.
Mindre roller inkluderer Peter Jacobson som den humor forladte gymnasielærer Mr. Hosney; Bernie Mac som Bobby Bolivia, en brugtbils forhandler fra hvem Sam køber Bumblebee; Tom Lenk som et medlem af Maggies hackerhold; Rick Gomez som en sherif der forsøger at arrestere Sam efter at have fundet hans hunds smertepiller; J.P. Manoux som vidne, Brian Stepanek som Sektion 7 agent, og Gleen Morshower som en officer på SOCCENT-basen.
Transformers havde verdenspremiere i N Seoul Tower den 11. juni 2007.[34] Filmens premiere den 27. juni på Los Angeles Film Festival benyttede sig af en live digital satellit tilførsel til at projektere filmen til en skærm.[35] En premiere fandt sted på Rhode Island den 28. juni, hvilket var et frit tilgængeligt arrangement der gav de besøgende mulighed for købe biletter for $75 til fire velgørende formål: Rhode Island Fælles Mad Bank, Autisme Projekt på Rhode Island, Adoption Rhode Island og Hasbro børnehospital.[36] Filmen blev udgivet på IMAX den 21. september 2007,[37] med to ekstra minutters optagelser som ikke var inkluderet i den oprindelige biograf udgivelse.[38]
Hasbros legetøjskollektion for filmen blev lavet over to måneder i slutningen af 2005 og starten af 2006, i tæt samarbejde med filmskaberne.[27] Protoform Optimus Prime og Starscream blev udgivet i USA den 1. maj 2007, og den første bølge af figurer blev udgivet den 2. juni.[27] Collectionen indeholdt karakterer der ikke var med i filmen, bl.a. Arcee.[25] En anden bølge, kaldet "All Spark Power", blev sat til udgivelse sidst i 2007, og bestod af genmalede og robotagtige versioner af ordinære køretøjer i filmen.[39] Legetøjet benyttede sig af "Automorph teknologi", hvor bevægende dele af legetøjet tillod andre dele at skifte automatisk.[40] Markedsføringen af filmen indbragte Hasbro $480 millioner i 2007.[41]
Aftaler blev lavet med 200 firmaer for at reklamere for filmen i 70 lande.[42] Michael Bay lavede betinget salgsreklameudsendelser for General Motors, Burger King og PepsiCo,[43] mens teaterrekvisitter – der inkluderede Camaroen der blev brugt til Bumblebee og Urgnisten – blev sat til på eBay for velgørenhed.[44] Et viral marketing alternate reality game blev anvendt igennem Sektor 7 hjemmesiden, hvilket præsenterede filmen og alt tidligere Transformers legetøj og medie som del af en mørklægnigns operation kaldet "Hungry Dragon," begået af en "virkelig" Sektor 7, for at skjule eksistensen af "ægte" Transformere. Siden viste flere videoer der fremlagde "bevis" for Transformere på Jorden, bl.a. en cameo fra den originale Bumblebee.[45]
Anmeldelser af filmen var "generelt favorable".[46] Anmeldelseshjemmesiden Rotten Tomatoes rapporterede, at 57 % af kritikken gav filmen positive anmeldelser, baseret på 206 anmeldelser,[47] med en 68 % vurdering fra udvalgte "bemærkelsesværdige" kritikere.[48] På hjemmesiden Metacritic, som udpeger en normal vurdering ud af 100 anmeldelser fra mainstreamkritikere, modtog filmen en gennemsnitlig score på 61, baseret på 35 anmeldelser.[46] IGNs Todd Gilchrist kaldte det for Michael Bays bedste film, og "en af få tilfælde hvor det er OK at nyde noget for at være smart og dumt på samme tid, mest fordi det unægtelig er rigtig sjovt".[49] The Advertisers Sean Fewster fandt de visuelle ekffekter så sømløse at "at man må tro at studiet på en eller anden måde har konstrueret kunstig intelligens".[50] The Denver Posts Lisa Kennedy roste afbildningen af robotterne der havde "en troværdig præsenteret skal og intimitet",[51] og ABC-studievært Margaret Pomeranz var overrasket over "at en komplet nyankommer til Transformers fænomenet som hende selv blev involveret i skæbnen af disse mega-maskiner".[52] Ain't It Cool News's Drew McWeeny følte at det meste af castingen bar historien, og at "det har en ægte fornemmelse af undren, en af de ting der manglede så meget af det store CGI lysshow udgivet disse dage".[53] Forfatter Peter David fandt det latterlig sjovt, og sagde at "[Bay] formåede at holde sit publikums fornemmelser for mistro længe nok for os til at gå videre til nogle virkelig fantastiske kampscener".[54]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
