Remove ads
Strafferet (også kaldet kriminalret)[1] et offentligretligt retsområde.[2] Strafferet betegner den juridiske disciplin, der omhandler kriminalitet og dens følger, og som giver mulighed for at idømme lovovertræder en straf.[3] Sådan står strafferetten i modsætning til civilretten.[4]
Gennem strafferetten ønsker man fra lovgivers side reguleringen af de typer af adfærd der strider mod retsnormen (fr). Det drejer sig mest iøjnefaldende om vold, tyveri, bedrageri, rufferi og mord samt voldtægt. Samtidig er det strafferetten, der udstikker rammerne for den danske straffelov, og herigennem for politi- og anklagemyndighedens praksis.
I dansk strafferet er sanktionen for en lovovertrædelse, der fører til domfældelse, typisk enten bøde eller frihedsstraf.[3] Strafferet er tematisk beslægtet med kriminologi.[5] Men strafferet og erstatningsret udgør to forskellige juridiske discipliner, for erstatningsret er en formueretlig (privatretlig) disciplin.[6]
Remove ads
Specialleksikonet Juridisk Ordbog definerer strafferet som "Den del af retssystemet, der omfatter reglerne om forbrydelse og straf; dvs. betingelserne for strafansvar og de strafferetlige sanktioners beskaffenhed, fastsættelse og fuldbyrdelse. Et tilgrænsende fagområde er kriminalpolitik."[7]
Den centrale strafferetlige lovgivning i dansk strafferet findes i straffeloven;[8] idet straffeloven udgør den generelle lov, lex generalis.[9] Dertil kommer en lang række speciallove (også betegnet lex specialis): Eksempelvis færdselsloven[10] og knivloven[11] samt våbenloven,[12] der også giver mulighed for at idømme straf. Ydermere giver udlændingeloven hjemmel til at idømme en kriminel udlænding udvisning.[13] Endelig findes der en militær straffelov.[14]
Af øvrige strafferetlige speciallove findes jagtloven[15] og lov om euforiserende stoffer.[16] Hertil kommer gældsinddrivelsesloven,[17] og politiloven[18] samt straffuldbyrdelsesloven[19] og voldsofferloven[20] samt evt. konkursloven.[21] Desuden findes ændringslov nr 1174 af 08/06/2021.[22] Endvidere er retsplejeloven[23] samt anerkendelses- og fuldbyrdelsesloven[24] samt Grundloven[25] samt Menneskrettighedskonventionen (EMRK)[26] også relevante for strafferet. Endelig hører ægtefælleskifteloven[27] og dødsboskifteloven[28] også til strafferetlige love.[29]
Remove ads
Kodificerede
- Det strafferetlige legalitetsprincip
- Det følger af det strafferetlige legalitetsprincip, at en idømt straf skal have hjemmel i en lov: ingen straf uden lov;[30] jf. straffeloven § 1, 1. pkt.[8] Se også Grundloven § 71, stk. 2, der fastsætter, at frihedsberøvelse kun kan ske med hjemmel i lov.[25]
- Princippet om forbud mod dobbelt straf er formuleret i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 50.[31][32]
- Der gælder uskyldsformodning og ret til et forsvar, hvilket er formuleret i EU's Charter art. 48;[33] og i EMRK artikel 6, stk. 2.[34]
- I tilknytning til uskyldsformodningen gælder der forbud mod selvinkriminering.[35]
- Princippet om forbud mod straf med tilbagevirkende kraft er kodificeret i EMRK art. 7.[36][37]
- Ifølge objektivitetsprincippet har anklagemyndigheden og politiet pligt til at efterforske på objektivt grundlag;[38] hvilket indebærer pligt til også at finde beviser, som taler for den sigtedes uskyld, jf. retsplejeloven (RPL) § 96, stk. 2.[39]
- En anholdelse skal være så skånsom som mulig, jf. RPL § 758, stk. 1.[40]
- En straffesag føres efter principper om mundtlighed og offentlighed, jf. Grundloven § 65, stk. 1.[41]
- Efter ensretningsprincippet i RPL § 992 skal spørgsmål om erstatning afgøres »i samme retning« som spørgsmålet om straf.[42]
Øvrige
Der findes flere andre strafferetlige principper.[43] Der gælder også der et princip om forbud mod analogi;[44] der gælder yderligere et forbud mod vilkårlighed.[45] Yderligere gælder der en række strafferetlige ansvarsbetingelser.[46][47]
Der gælder princippet om, at rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.[48]
Det følger af den materielle sandheds princip, at domstolen skal finde frem til sandheden.[49]
Uvidenhed om loven kommer dig til skade, for uvidenhed om, hvorvidt en handling er ulovlig, fritager ikke for straf; retsvildfarelse er strafbar.[50]
Remove ads
- Aberratio ictus betegner det at have til hensigt at ramme én person, men ramme en anden person med fx et skydevåben.[51]
- Hvis en person er sigtet for flere forbrydelser kan der ske absorption af den mindre straf;[52] eller der kan dømmes i sammenstød.[53]
- Det er en skærpende omstændighed, hvis gerningen er begået "af flere i forening", jf. straffeloven § 81, nr. 2.[54]
- Tilregnelse forudsætter enten uagtsomhed, hvis der er særlig hjemmel eller forsæt, hvilket er langt hyppigere:[55]
- For nogle forbrydelser gælder der fremrykket fuldbyrdelsesmoment;[59] det gælder bl.a. straffelovens § 166 om at forfalske penge.[60]
- Der findes flere typer vildfarelse;[61][62] hvoraf faktisk vildfarelse kan medføre straffrihed.[63][64]
- Når domstolen har fundet, at en tiltalt er skyldig i flere forbrydelser, så sker strafudmåling efter princippet modereret kumulation;[65] som minder om mængderabat.[66]
Remove ads
- Culpa (erstatningsretlig retsgrundsætning)
- Subsumption
- Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- kapitel 8 og kapitel 13 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- Jens Møller (2022): Lovsamling 2022 – Proces- og strafferet. 8. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5745-335-5
Artikler
- Trine Baumbach (2013): Det strafferetlige legalitetsprincip – i straffeloven og i Menneskerettighedskonventionen. Karnov Group. Tidsskrift for Kriminalret, TfK2013.105
- Nicolaj Sivan Holst (2016): Strafbar passivitet – Ansvarsgrundlag og den alternative behandling. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab[67]
Kompendier
- Jesper Münther & Michelle Palmann (2022): Kompendium i strafferet. 5. udgave. Kompendieforlaget Aspiri.[68] ISBN 978-87-7173-135-4
- Layal Sarhan & Daniel Berg (2022): Strafferet – Kompendium i Strafferet og straffeprocesret. Law Academy. ISBN 978-87-9721-098-7
- Julie Scharling & Sidsel Allermann (2014): Strafferet kompendium. 3. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-567-0
Bøger
- Trine Baumbach (2008): Det strafferetlige legalitetsprincip – hjemmel og fortolkning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-5741-934-4
- Thomas Elholm & Vagn Greve (2011): Forbrydelserne – indføring i strafferettens specielle del. 3. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5742-518-5
- Jørgen Jochimsen (2012): Bevisførelse i retssager – oversigt over regler og afgørelser i borgerlige retssager, herunder i småsagsprocessen, og i straffesager. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-316-4
- Lars Bo Langsted & Knud Waaben (2015): Strafferettens almindelige del – Ansvarslæren. 6. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-725-4
- Lars Bo Langsted & Knud Waaben (2014): Strafferettens specielle del. 6. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-499-4
- Gorm Toftegaard Nielsen (2014): Strafferet 2 – Sanktionerne. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-154-4
- Thomas Elholm & Morten N. Jakobsen (2017): Kommenteret straffelov – Almindelig del. 11. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-360-9
- Thomas Elholm & Morten N. Jakobsen (2017): Kommenteret straffelov – Speciel del. 11. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-361-6
- Jon Fridrik Kjølbro (2017): Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere. 4. udgave Djøf Forlag. ISBN 978-87-5742-563-5
- Lasse Lund Madsen (2020): Strafferet 1 – Ansvaret. 6. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5744-928-0
- Gorm Toftegaard Nielsen & Nicolaj Sivan Holst (2020): Straffesagens gang. 7. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-967-0
- Henning Fuglsang Sørensen (2021): Straffen. Karvon Group. ISBN 978-87-6194-316-3
- Henning Fuglsang Sørensen (2022): Processen. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-367-5
- Henning Fuglsang Sørensen (2023): Forbrydelsen. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4450-4
- Henning Fuglsang Sørensen (2023): Skylden. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-455-9
- Michael Kistrup m.fl. (2022): Straffeprocessen. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-400-9
Remove ads
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Remove ads