Erstatningsret
From Wikipedia, the free encyclopedia
Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin.[1] Jurister sondrer mellem erstatning i kontrakt og erstatning uden for kontrakt.[2]
Udgangspunktet er, at skadelidte selv bærer tabet for den erstatningsberettigende skade.[3] Man er ikke erstatningsansvarlig over for sig selv.[4]
Der gælder ikke erstatningsansvar, hvis skaden er sket som følge af en hændelig begivenhed; se dommen U.2021.1369 V.
Fire kumulative betingelser skal være opfyldt for at skadelidte kan opnå erstatning:
- 1) En skadelidt person har lidt et tab, som kan måles i kroner og ører.[5]
- 2) En anden person er skadevolder;[6] det vil sige, at der skal være et ansvarsgrundlag.[7]
- Ansvarsgrundlag kan være culpa eller objektivt ansvar.[8] Endvidere findes præsumptionsansvar.[9]
- culpa kan enten være simpel uagtsomhed eller grov uagtsomhed eller forsæt.[10]
- objektivt ansvar betegner et skærpet ansvar, som gælder selv hvis skaden er hændelig.
- præsumptionsansvar er culpaansvar med omvendt bevisbyrde.
- Ansvarsgrundlag kan være culpa eller objektivt ansvar.[8] Endvidere findes præsumptionsansvar.[9]
- 3) Der skal desuden være en årsagssammenhæng (kausalitet) mellem skadevolders ansvarspådragende handling og det tab, som den skadelidte har lidt.[11]
- 4) Der skal også være påregnelighed (adækvans);[12] altså at skadevolder skal kunne forvente, at hans handling eller undladelse kan medføre en skade.[13]
- 5) Som en femte betingelse kan nævnes, at der ikke må foreligge en objektiv ansvarsfrihedsgrund.[14] Hvis skadelidte enten selv har medvirket til skadens opståen eller har undladt at begrænse sit tab, så kan erstatningskravet mod skadevolder blive lempet.[15] Lempelse sker med hjemmel i erstatningsansvarsloven (EAL) § 24.[16]
- En objektiv ansvarsfrihedsgrund kan være nødret eller lovligt nødværge.[17] En proportional (skånsom) anholdelse kan også udgøre en objektiv ansvarsfrihedsgrund.[18]
- Samtykke eller accept af risiko udgør også objektive ansvarsfrihedsgrunde.[19]
- Negotiorum gestio kan også udgøre en objektiv ansvarsfrihedsgrund.[14]
Se også
Litteratur
- side 165 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.