Erstatningsret

From Wikipedia, the free encyclopedia

Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin.[1] Jurister sondrer mellem erstatning i kontrakt og erstatning uden for kontrakt.[2]

Udgangspunktet er, at skadelidte selv bærer tabet for den erstatningsberettigende skade.[3] Man er ikke erstatningsansvarlig over for sig selv.[4]

Der gælder ikke erstatningsansvar, hvis skaden er sket som følge af en hændelig begivenhed; se dommen U.2021.1369 V.

Fire kumulative betingelser skal være opfyldt for at skadelidte kan opnå erstatning:

  • 1) En skadelidt person har lidt et tab, som kan måles i kroner og ører.[5]
  • 2) En anden person er skadevolder;[6] det vil sige, at der skal være et ansvarsgrundlag.[7]
    • Ansvarsgrundlag kan være culpa eller objektivt ansvar.[8] Endvidere findes præsumptionsansvar.[9]
      • culpa kan enten være simpel uagtsomhed eller grov uagtsomhed eller forsæt.[10]
      • objektivt ansvar betegner et skærpet ansvar, som gælder selv hvis skaden er hændelig.
      • præsumptionsansvar er culpaansvar med omvendt bevisbyrde.
  • 3) Der skal desuden være en årsagssammenhæng (kausalitet) mellem skadevolders ansvarspådragende handling og det tab, som den skadelidte har lidt.[11]
  • 4) Der skal også være påregnelighed (adækvans);[12] altså at skadevolder skal kunne forvente, at hans handling eller undladelse kan medføre en skade.[13]
  • 5) Som en femte betingelse kan nævnes, at der ikke må foreligge en objektiv ansvarsfrihedsgrund.[14] Hvis skadelidte enten selv har medvirket til skadens opståen eller har undladt at begrænse sit tab, så kan erstatningskravet mod skadevolder blive lempet.[15] Lempelse sker med hjemmel i erstatningsansvarsloven (EAL) § 24.[16]

Se også

Litteratur

Referencer

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.