dansk professor i erhvervsjura From Wikipedia, the free encyclopedia
Lars Bo Langsted (født 26. november 1957) er en dansk professor i erhvervsjura og er leder af International Economic Crime and Cyber Crime Research Centre (IECC), ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. I perioden fra 2007 til 2010 var han institutleder ved Jurdisk Institut
Langsted blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1982 og blev efterfølgende ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet. Han fungerede desuden som jurist i Københavns Politis afdeling for narkotikakriminalitet. Fra 1985 var han statsadvokatfuldmægtig ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, inden han i 1987 kom til Handelshøjskolen i Århus som først stipendiat, senere adjunkt og lektor. Han fik advokatbestalling i 1986 og møderet for Landsretterne året efter. Han har været medlem af Procesbevillingsnævnet fra 2008-2011 og har været formand for eller medlem af en række udvalg og nævn.
Siden 2000 har han været ansat ved Aalborg Universitet; fra 2001 som professor og fra 2008 tillige som institutleder.
Lars Bo Langsted medvirker ofte i medierne som ekspert i juridiske spørgsmål, ligesom han har været tilknyttet Den Store Danske Encyklopædi som fagkonsulent inden for det juridiske område.
1. september 2011 blev Langsted Ridder af Dannebrog.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.