hvid væske, som kommer fra mælkekirtler fra pattedyr From Wikipedia, the free encyclopedia
Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte. Hos placentale pattedyr, parrettåede hovdyr, uparrettåede hovdyr og pungdyr overføres mælken gennem brysternes dievorter.
Mælk fra mennesker kaldes modermælk, og det er ikke unormalt hos folkeslag uden let tilgængelig mad at amme indtil seksårsalderen.
I daglig tale forbindes mælk med mælk fra tamkvæg, men der findes også andre typer mælk, dels fra animalske kilder og dels fra vegetabilske kilder. Af de animalske kilder er gedemælk meget udbredt. Der findes desuden mælk fra bl.a. kameler, får, heste og æsler. Af vegetabilsk "mælk" har soja- og kokosmælk været længst tid på markedet, men efterhånden er mandel-, ris-, havre- og maccademiamælk også blevet udbredt.
"Mælk" hedder på græsk "gala" (i genitiv "galaktos" genfindes på latin "lac" med stammen "lact-). Begge ord går tilbage til indoeuropæisk "glakt-" (=mælk). Også de germanske udgaver af ordet, tysk "Milch", engelsk "milk", svensk "mjölk", finsk "maito" og dansk "mælk" kommer af indoeuropæisk.
Det latinske "lac" træffer vi i både den danske og franske form "café au lait" og i den italienske "caffé latte".
Se også: Mælketyper.Med tæmningen af koen, der også producerer mælk uden for amningstiden, har mennesket adgang til en stor mængde mælk. Nogle personer, der er kommet over puberteten kan dog ikke tåle mælk, da de mangler enzymet laktase, der er nødvendigt for at nedbryde laktose.[kilde mangler] De fleste folkeslag i Europa og Mellemøsten (hvor husdyrhold har været almindeligt i mange århundreder) har (gennem genetiske forandringer) udviklet evnen til at bevare laktase hele livet igennem, og kan således tåle mælk og mælkeprodukter som voksne.
Komælk indeholder mange naturlige hormoner. Bl.a. østrogen, progesteron og insulin (også i modermælk). Væksthormonerne IGF-1, IGF-2 og EGF er mere ukendte. Til gengæld findes der meget dokumentation[hvilket?], som viser, at disse væksthormoner fremmer udviklingen af alvorlige sygdomme, men koncentrationerne i komælk er så ubetydelige, at det ikke har en reel betydning.
Siden omkring 2008 har der på globalt plan været forsket intensivt i mulighederne for industrielt at fremstille mælk og mejeriprodukter, bl.a. kendt som laboratoriedyrket mælk. Det skyldes især, at bevidstheden om den globale opvarmning og det traditionelle landbrugs rolle heri er blevet større, og derfor er interessen i at udvikle nye og mere klimavenlige måder at fremstille mælk og andre mejeriprodukter på vokset kraftigt. Laboratoriedyrket mælk, der produceres uden køer, kan dermed være en vigtig brik i den grønne omstilling. Metoderne til industriel eller laboratoriebaseret mælkeproduktion anvender enten præcisionsfermentering til at dyrke centrale mælkeproteiner, der derefter blandes med andre mælkedele, eller opdyrker mælkekirtelceller fra et koyver, der siden kan udskille mælkesekreter i ståltanke.[3]
Plantedrikke (ikke plantemælk) er en erstatning for komælk, som mest bliver brugt af vegetarer (bortset fra laktovegetarer), veganere og folk med mælkeallergi/laktoseintolerans, forhøjet kolesteroltal og mange andre livsstilssygdomme. Det er forbudt at kalde plantebaserede fødevarer for 'mælk', 'ost' eller andre mejeriudtryk.[4]
Fra officiel side anbefales alle raske danskere over to år at drikke ¼ – ½ liter mælk dagligt. Det lave niveau kun går an, hvis man lever i overensstemmelse med kostrådene.[5] [6]
De vigtigste grunde til at anbefale mælk, som en del af den daglige kost, er mælkens indhold af calcium, protein og en unik sammensætning af næringsstoffer.[7]
100 ml mælk indeholder 124 mg calcium, hvilket svarer til 16 % af den anbefalede daglige tilførsel for et voksent menneske. Tørmælk indeholder 912 mg calcium per 100 g. Modermælk indeholder 32 mg calcium per. 100 g. Ensure (et mælkepulver-produkt) indeholder 79 mg calcium per 100 g. Foruden calcium, indeholder mælk en række andre næringsstoffer:
|
|
Mængden af calcium, der optages i kroppen, er omdiskuteret. Calcium fra mejeriprodukter har en højere biotilgængelighed end fra grøntsager, som eksempelvis spinat, da spinat indeholder høje niveauer af calcium-chelateringsmidler[8],[9] men en tilsvarende eller mindre biotilgængelighed end calcium fra lav-oxalatgrøntsager som Brassicaslægten.[10][11]
Mælk er den vigtigste kilde til calcium i danskernes kost.[12]. Mælk bidrager med 41 % af det samlede kalciumindtag, mens ost bidrager med 19 %.[13] Calcium er vigtigt for knoglernes styrke,[14] men mineralet har også mange andre funktioner i kroppen. Blandt andet har calcium betydning for signaloverførslen mellem nervebaner.[15]
| Mikronæringsstoffer[7] | Skummetmælk 100 g[16] | Minimælk 100 g[17] | Letmælk 100 g[18] | Sødmælk 100 g[19] | Kærnemælk 100 g[20] |
|---|---|---|---|---|---|
| Energi (kJ) | 150 | 158 | 200 | 264 | 153 |
| Energi (kcal) | 36 | 38 | 48 | 63 | 37 |
| Protein (g) | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,4 | 3,4 |
| Kulhydrat (g) | 4,7 | 4,7 | 4,8 | 4,6 | 4,7 |
| Fedt (g) | 0,3 | 0,5 | 1,6 | 3,5 | 0,5 |
| Vitamin A (RE) | 3,08 | 4,39 | 14,1 | 31,7 | 4,17 |
| Vitamin D (µg) | 0,007 | 0,076 | 0,025 | 0,067 | 0,077 |
| Vitamin E (α-TE) | 0,04 | 0,013 | 0,030 | 0,060 | 0,010 |
| Tiamin B1 (mg) | 0,04 | 0,041 | 0,046 | 0,041 | 0,038 |
| Riboflavin B2 (mg) | 0,17 | 0,171 | 0,174 | 0,172 | 0,159 |
| Vitamin C (mg) | 1,30 | 1,30 | 1,30 | 1,20 | 0,300 |
| Niacin equivalents (B3) (NE) | 0,873 | 0,874 | 0,878 | 0,854 | 0,891 |
| Vitamin B6 (mg) | 0,05 | 0,049 | 0,049 | 0,046 | 0,041 |
| Vitamin B12 (µg) | 0,480 | 0,482 | 0,438 | 0,446 | 0,200 |
| Folat (µg) | 4,8 | 5,84 | 11,5 | 11,0 | 2,90 |
| Fosfor (mg) | 97 | 96,8 | 95,7 | 92,7 | 91,9 |
| Jern (mg) | 0,03 | 0,03 | 0,029 | 0,016 | 0,017 |
| Kalium (mg) | 158 | 157 | 153 | 144 | 156 |
| Kalcium (mg) | 124 | 124 | 121 | 116 | 121 |
| Magnesium (mg) | 12,2 | 12,1 | 11,8 | 11 | 12,1 |
| Selen (µg) | 1,66 | 1,64 | 1,54 | 1,64 | 1,61 |
| Zink (mg) | 0,410 | 0,410 | 0,413 | 0,415 | 0,412 |
| Jod (µg) | 10,7 | 23,3 | 10,2 | 10,7 | 13,0 |
Mælk findes i mange forskellige former og indpakninger. Traditioner og vaner varierer ganske meget i forskellige verdensdele, og klimaet forklarer en del af forskellene. I lande med varmt klima er det sværere at bevare mælken kold. Derfor er tørret mælk i pulverform populært i en del lande, mens den UHT-behandlede mælk foretrækkes i andre.
Tidligere steriliserede man mælk for at få den til at holde længere. En af metoderne var at bruge brintoverilte. Det blev kaldt buddisering opkaldt efter dets opfinder Carl Budde.[21][22]
I dag varmebehandles mælk for at fjerne bakteriekulturer, som kunne udvikle sig til at være sygdomsfremkaldende.
Der findes to lidelser, der har direkte at gøre med indtagelsen af mælk. Det drejer sig om mælkeallergi og laktoseintolerans, som til tider forveksles.
Mælkeallergi er en allergi for mælkens protein,[24][25] og det kan i svære tilfælde være livsfarligt. Det er typisk børn under 1 år, der udvikler mælkeallergi. Lidelsen ikke så almindelig og rammer ca. 2 % af alle spædbørn. Langt de fleste vokser fra deres mælkeallergi, og 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år gamle.[24]
Personer med mælkeallergi skal helt holde sig fra mejeriprodukter, da selv små mængder protein kan udløse en reaktion. Allergien inkluderer mælk fra får og geder. Da flertallet af fødevarer med flere ingredienser indeholder mælk i en eller anden form, kan det være svært at undgå produkterne.
Modermælk er normalt intet problem, og alternativt kan en speciel modermælkserstatning købes på apoteket.[24]
Symptomerne på mælkeallergi kan være opkast, diarré, høfeberlignende symptomer eller eksem. Oftest viser symptomerne sig hurtigt, efter at man har fået mælk.[24][26]
Uddybende artikel: LaktoseintoleransLaktoseintolerans er kroppens reaktion mælkens kulhydrat, laktose. Nogle børn stopper – når de bliver afvænnet fra modermælk – med at producere det enzym, der er sørger for, at laktosen bliver nedbrudt i tarmen, eller måske producerer de kun en meget lille mængde af enzymet.[27]
Laktoseintolerante personer får derfor en række problemer, hvis de spiser eller drikker noget med laktose. Det er ikke livsfarligt, men kan være ubehageligt for den enkelte. Symptomerne kan være mavepine, diarré eller oppustethed.[28]
De fleste med laktoseintolerans kan godt tåle laktose i mindre portioner,[27] især hvis de får det sammen med andre fødevarer.[29]Men de skal afholde sig fra at drikke et stort glas mælk på tom mave. Syrnede mælkeprodukter indeholder mindre laktose end mælk, og gul ost indeholder kun meget lidt laktose, så det kan være tåleligt for mange.[30]
I dag kan man købe laktosefri mælk, så laktoseintolerante har mulighed for at drikke mælk.[31][32]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
