kemisk forbindelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning, denne gas har på mennesker, der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger, under tandlægeoperationer.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Lattergas | |
|---|---|
 | |
 | |
 | |
| IUPAC-navn Dinitrogenoxid | |
| Generelt | |
| Andre navne | Lattergas Nitrogen(I)oxid Lystgas (forældet) |
| Molekylformel | N2O |
| Molarmasse | 44,013 g/mol |
| Fremtræden | Farveløs gas |
| CAS-nummer | |
| PubChem | |
| ATC Kode | N01 |
| InChI | InChI=1/N2O/c1-2-3 |
| E-nummer | E-942 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 1,977 g/L (gas) |
| Opløselighed i vand | 0,15 g/100 ml (15 °C) |
| Opløselighed i andet | Alkohol, ether og svovlsyre |
| Smeltepunkt | −90,86 °C (182,29 K) |
| Kogepunkt | −88,48 °C (184,67 K) |
| Refraktionsindeks | 1,330 |
| Struktur | |
| Molekylær form | lineær, C∞v |
| Dipolmoment | 0,166 D |
| Termokemi | |
| DeltaHf | +82,05 kJ/mol |
| Std. molar entropi S | 219,96 J K−1 mol−1 |
| Farmakologi | |
| Metabolisme | 0,004% |
| Biohalveringstid | 5 min. |
| Udskillelse | Respiration |
| Administrationsmåde | Inhaleres |
| Sikkerhed | |
| MSDS | Ilo.org, ICSC 0067 |
| NFPA 704 |    |
| Flammepunkt | Ikke brandbar |
| Beslægtede stoffer | |
| Andre Nitrogenoxider | Dinitrogentrioxid Nitrogendioxid Dinitrogentetraoxid Dinitrogenpentoxid Dinitrogenpentaoxid |
| Relaterede forbindelser | Ammoniumnitrat |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Dinitrogenoxid er også en drivhusgas med et drivhuspotentiale 310 gange højere end CO₂ faldende til 153 gange efter 500 år i atmosfæren.[1][2]
Dinitrogenoxid bruges som
Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed over for smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svag afrodisisk virkning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed, muligvis pga. af den højere koncentration af adrenalin eller endogene opioider i blodet under indånding. Gassens analgetiske virkning skyldes muligvis, at den fungerer som en opioid ligand eller frigiver kroppens naturlige reserver af disse. Alternativt kan modulation af det noradrenerge system i hjernen være årsag til den analgetiske virkning. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning (hypoxi).[kilde mangler]
Længere tids brug i større mængder er forbundet med mangel på B12-vitamin, hvilket afstedkommer uheldige fysiske reaktioner. Det er gennem forskning blevet bevist, at N2O ikke, som andre rekreative inhalanter, er neurotoksisk, men blivende hjerneskade kan ses, på grund af iltmangel eller B12-vitamin mangel som følge af misbruget.[kilde mangler]
Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til, at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger.
I ambulancetjenesterne i Danmark bruges lattergas (Alnotox) ikke længere, efter at ambulancebehandlere og paramedicinere har kompetence til at anvende instanyl inhalation eller paramedicinere give morfin intravenøst. Opiatet virker bedre ved at lave selektiv binding på de receptorer der forhindrer videresendelse af smertesignaler til hjernen. Lattergas forhindrer ikke, men forplumrer smertesignaler og derved en bedøvende virkning.
Mange steder ved festivaler, ferier i udlandet hvor unge fester, benyttes lattergas. Det er ikke samme type lattergas man får hos tandlægen. Lattergassen er uden ilt, og man får en kortvarig rus. Ved ukorrekt brug af dinitrogenoxid er den livstruende.[3] De små beholdere blev ofte fundet som affald efter brug, og de blev salgsbegrænset i Danmark.[4]
Rekreationel brug kan føre til subkutant emfysem og pneumomediastinum.[5][6]
Lattergassen blev første gang beskrevet af Joseph Priestley i 1772. Syntesen på det tidspunkt foregik efter formlen:
2NO + H2O + Fe → N2O + Fe(OH)2
I 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt, at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen, uden at personen mister bevidstheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
