Remove ads
dansk politiker (1930-2009) From Wikipedia, the free encyclopedia
Jens Peter Fisker (født 2. september 1930 i Frørup, død 9. juni 2009 i Svendborg[1]) var en dansk politiker, der var amtsborgmester i Fyns Amt 1974-1993, valgt for Socialdemokratiet.
Jens Peter Fisker | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 2. september 1930 |
Død | 9. juni 2009 (78 år) |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Fisker begyndte sin arbejdsmæssige karriere i toldvæsenet, hvor han var fra 1947 til 1954, men han skiftede spor og blev i 1954 tilknyttet kriminalpolitiet i Svendborg. Sideløbende med arbejdet hos politiet var han fra 1965 og frem til 1978 formand for Socialdemokratiet i Svendborg; fra 1969 tillige medlem af partiets hovedbestyrelse og i 1973 også af forretningsudvalget. I 1966 blev han medlem af Svendborg Byråd, hvor han sad frem til 1970, hvor han blev valgt til Fyns Amtsråd. Han blev amtsborgmester i 1974, og sad frem til 1993, hvilket gør ham til den længst regerende i amtet. Fisker var medlem af amtsrådet til 1998.
Udover politiske poster har han haft en lang række tillidsposter, bl.a. var han en årrække repræsentantskabsmedlem i Den Sociale Ankestyrelse og formand for Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.