kommune i Region Syddanmark From Wikipedia, the free encyclopedia
Svendborg Kommune er en kommune i Region Syddanmark efter Kommunalreformen i 2007. Den 15. november2005 blev kommunalbestyrelsen valgt. I 2006 fungerede de nyvalgte medlemmer som sammenlægningsudvalg, og fra 1. januar 2007 som den nye kommunes kommunalbestyrelse. Via en øsamarbejdsaftale varetager Svendborg Kommune en række opgaver for Langeland og Ærø Kommuner.
Svendborgs byvåben viser tre røde tårne over fem hvide bølger på en blå baggrund. Over tårnene er der en gul måne og en gul sekstakket stjerne. Byvåbnet kan dateres tilbage til 1300-tallet. Svendborg Kommune anvender et logo, der er en stiliseret version af byvåbnet i blå og hvid.[14]
Medlemmer af Folkekirken (indbyggere) pr. 1. juli 2010
Svendborg Kommune besidder mange forskellige landsskabsformer. Fælles for dem alle er dog, at de blev skabt af is og smeltvand i sidste istid. Isen har bl.a. skabt kommunens dale herunder Det Østfynske Dallandsskab, hvilket gennemløbes af Vejstrup Å og Tange Å. Et andet markant dallandskab er Syltemade Ådal, som er beliggende i kommunens vestlige del nær Ballen og er sammenhængende med Ollerup Sø og Hvidkilde Sø. Nord for søerne ligger et bakket landskab bestående af Egebjerg Bakker, som længere mod nordøst skifter navn til Dongs Bakker nær Brændeskov. Her findes et af kommunens højeste punkter, Højbjerg, som befinder sig 112 meter over havet. Længere mod Midtfyn findes Den Midtfynske Højslette, som er fladere men dog stadig højt beliggende. I dette område vest for Gudbjerg er kommunens højeste punkt, som også hedder Højbjerg. Denne er dog med sine 113,3 meter over havet lidt højere beliggende end den anden Højbjerg vest for Brændeskov.[15]
Udover terrænet på Fyn udgør også Det Sydfynske Øhav en markant del af landskabet.