Erik Stinus, født Erik Stinus Nielsen (22. august 1934 i Vordingborg – 13. november 2009[1]) var en dansk digter, forfatter og oversætter, bror til Arne Stinus.
| Erik Stinus | |
|---|---|
| Født | Erik Stinus Nielsen  22. august 1934 Vordingborg, Danmark |
| Død | 13. november 2009 (75 år) |
| Gravsted | Holmens Kirkegård |
| Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti |
| Far | Stinus Nielsen |
| Søskende | Arne Stinus |
| Ægtefælle | Sara Stinus (fra 1957) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Oversætter, lærer, digter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kritikerprisen (1979), Otto Gelsted-prisen (1995), Drassows Legat (1992) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han var søn af læreren Stinus Nielsen og fik studentereksamen, derefter kvart tjeneruddannelse i handelsflåden (ØK) 1953, som bragte ham på besøg i Aden, Pakistan, Indien, Sri Lanka og Burma. I 1956 tog han lærereksamen fra Blågård Seminarium. Han gennemførte sprogstudier i Indien fra 1956 og i Holland 1965. I 1957 blev han gift med Sara Mathai (senere Sara Mathai Stinus), som han havde mødt i Indien.
I 1958 fik han sin litterære debut med digtsamlingen: Grænseland. I 1963 skrev og redigerede han sammen med Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski og Ebbe Traberg Med Solen I Ryggen, en bog om Grækenland, Spanien og Portugal, efter en længere rejse i disse tre lande, hvor endnu fascismen førte det store ord. Bogen fik en betydelig udbredelsen og udkom i flere oplag. I 1967 fulgte han succesen op og skrev Mørke over Akropolis, som er en rejseberetning fra diktaturets Grækenland (sammen med Ivan Malinowski og Halfdan Rasmussen). Ud over sin egen produktion oversatte Erik Stinus fra 1954 en lang række værker romaner, digtsamlinger, m.m. fra bl.a. Indien, Tyrkiet, m.m. [2]
Han forfattede en lang række artikler, boganmeldelser, digte og noveller til Dialog: Dansk tidsskrift for Kulturs (hvor han var redaktionsmedlem 1956), Hvedekorn, Vindrosen, Viewpoint og flere andre tidsskrifter samt til Dagbladet Information, Socialdemokraten, Aktuelt, Politisk Revy, Ekstrabladet, Politiken, Land & Folk, Socialistisk Weekend, Den røde Tråd, Socialisten, Dagbladet Arbejderen og bladet Kommunist.
Erik Stinus modtog mange litterære priser og hædersbevisninger for sin omfattende produktion, deriblandt Kritikerprisen i 1979 for digtsamlingen Jorden under himlen, Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen i 1981, Drachmannlegatet i 1992, Drassows Legat i 2005[3] samt ydelser fra Statens Kunstfond, slutteligt den livsvarige kunstnerydelse.
Erik Stinus blev tidligt politisk vakt og lagde siden især et stort engagement i ulandsarbejde samt i internationalt fredsarbejde. Han var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra 1954 til 1957 og siden partiløs, indtil han gik ind i Enhedslisten.
I 1965-68 var Stinus ulandsfrivillig i Tanzania, udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke. Han var medlem af og sekretær i Komiteen til Amnesti for spanske politiske fanger og Flygtninge (Spanienskomiteen), med i Kampagnen mod Atomvåben, medlem af og i perioder bestyrelsesmedlem i Dansk Vietnamesisk Forening, medlem af Salvador Allende Komiteen, medlem af Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, medlem af Fair Play for Mumia Komiteen. Endvidere medlem af Folkebevægelsen mod EF-Unionen, Sydafrikakomiteen, Tyrkietkomiteen og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Han var fredsvagt i Nicaragua i 1984 og demonstrant i Chile i 1988.
Blandt Erik Stinus' omfattende produktion omfatter artikler, boganmeldelser, digte, noveller, romaner og rejseberetninger og blandt hans udgivelser i bogform kan bl.a. følgende værker fremhæves:
- Grænseland – digte (1958)
- Jorden under himlen – digte (1979)
- Opdagelsesrejsen – roman (1993)
- Hjemlandshjørner – digte (1998)
- Blivesteder – digte (1999)
- Hallo – Jeg er vejret – digtantologi om natur, klima og miljø udg. af Klima- og Energiministeriet
- Konference på en fremmed planet – digte
- Matumaini – roman (2008)
- En tusindedel træ i vinteren – udvalgte digte (2008)
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
