From Wikipedia, the free encyclopedia
WTA Tour-mesterskaberne, der pt. afvikles under navnet WTA Finals, er en tennisturnering, der bliver spillet hvert år som afslutning på sæsonen med deltagelse af de 8 bedste singlespillere og de 8 bedste doublepar på WTA Tour. Turneringen arrangeres af Women's Tennis Association (WTA) og betragtes som det mest prestigefyldte mesterskab efter de fire grand slam-turneringer.
WTA Tour-mesterskaberne | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1972 |
Arrangør | Women's Tennis Association |
Værtsby | Riyadh, Saudi-Arabien |
Underlag | Hardcourt |
Website | wtafinals.com |
WTA Tour | |
Kategori | Tour-mesterskab |
Deltagerfelt | 8S / 8D |
Præmiesum | $ 15.250.000 (2024) |
Flest titler | |
Damesingle | Martina Navratilova (8) |
Damedouble | Martina Navratilova (13) |
I perioden 2024-26 skal turneringen spilles i Riyadh, Saudi-Arabien.[1]
WTA Tour Championships[2] blev afviklet for første gang i august 1971 i Houston, Texas, USA, men var ikke årets afsluttende turnering, hvorfor denne begivenhed ikke tæller med i de officielle statistikker. Året efter flyttede turneringen til Florida og fungerede for første gang som klimaks på kvindernes sæson. Den blev afholdt i oktober fra 1972 til 1974, men blev flyttet til marts fra 1975 til 1986 på grund af sæsonens tilrettelæggelse på dette tidspunkt. Derefter valgte WTA at ændre sæsonen til det nuværende format, så den gik fra januar til november, og turneringen blev derfor lagt i slutningen af året igen. Dette er årsagen til, at der blev afholdt to mesterskaber i 1986.
Singleturneringen er flest gange blevet spillet som en cupturnering med alt lige fra 8 til 32 spillere. Til tider har der været eksperimenteret med gruppespilsformatet, men det var først i 2003 at det nuværende format med 2 grupper med 4 spillere blev indført.
Fra 1974 til 1976 blev turneringen spillet i Los Angeles, men blev fra 1977 spillet i Madison Square Garden i New York indtil 2000 (med undtagelse af 1978, hvor Oakland var vært). Siden da har turneringen været spillet i München (2001), Los Angeles (2002-2005), Madrid (2006-2007), Doha (2008-2010), og fra 2011 til 2013 bliver turneringen spillet i Istanbul, Tyrkiet. Det nuværende spillested er Singapore, hvor turneringen skal spilles i 2014-2018.
Grundet skiftende sponsorer har WTA Tour-mesterskaberne haft en række forskellige officielle navne. I starten hed turneringen Virginia Slims Championships (1971-1978, 1983-1994), men har også været kendt som Avon Championships (1979-1982), Chase Championships (1996-2000), Sanex Championships (2001), Home Depot Championships (2002), Sony Erichsson Championships (2005-2010), TEB-BNP Paribas WTA Championships (2011-2013) og BNP Paribas WTA Finals Singapore presented by SCglobal. Der var ingen titelsponsor i 1995, 2004 og 2015.
Præmiepengene har udviklet sig kraftigt gennem årene. I 1972 var den samlede præmiesum på US$ 100.000. I 1987 var den vokset til US$ 1.000.000 og i 1995 var den fordoblet til US$ 2.000.000. I 2001 var præmiesummen på US$ 3.000.000. Da turneringen blev flyttet til Doha i 2008 tog præmiesummen et hop til US$ 4.550.000, og da turneringen igen blev flyttet i 2011 til Istanbul kom præmiesummen op på US$ 4.900.000. I 2015 nåede præmiesummen op på US$ 7.000.000.
Fra 1984 til 1998 blev finalen spillet bedst af fem sæt, og det var således den eneste turnering på WTA Tour, hvor en kamp blev spillet bedst af fem sæt. I 1999 vendte man tilbage til at spille bedst af tre sæt, ligesom man havde gjort fra 1971 til 1983. WTA Tour-mesterskaberne bliver generelt set som den femtestørste turnering på kvindernes WTA Tour efter de fire Grand Slam-turneringer (Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open), og derfor var den i en årrække kendt som det uofficielle VM i tennis for kvinder.
I 2009 kvalificerede Caroline Wozniacki sig som den første dansker nogensinde til WTA Tour-mesterskaberne, hvor hun spillede sig frem til semifinalen. I 2010-turneringen var hun topseedet i kraft af sin placering som nr. 1 i på WTA's verdensrangliste og nåede frem til finalen. I 2011-turneringen var hun igen topseedet stadig på grund af sin placering som nr. 1 i på verdensranglisten. I 2017 vandt Wozniacki sin største titel til dato, nemlig sæsonfinalerne, med en sejr over Venus Williams, som hun indtil da havde tabt til i samtlige indbyrdes opgør.
By | År | Arena | Kapacitet | Underlag |
---|---|---|---|---|
Boca Raton | 1972–1973 | Boca Raton Hotel & Club | ? | Grus (Har-Tru) |
Los Angeles | 1974–1976 | Los Angeles Arena | 14.800 | Tæppe |
New York City | 1977 | Madison Square Garden | 18.000 | |
Oakland | 1978 | Oakland Arena | 13.200 | |
New York | 1979–2000 | Madison Square Garden | 18.000 | |
München | 2001 | Olympiahalle | 12.000 | Hardcourt |
Los Angeles | 2002–2005 | Staples Center | 17.000 | |
Madrid | 2006–2007 | Madrid Arena | 10.500 | |
Doha | 2008–2010 | Khalifa International Tennis Complex | 6.911 | |
Istanbul | 2011–2013 | Sinan Erdem Dome | 15.000 | |
Singapore | 2014–2018 | Singapore Indoor Stadium | 12.000 | |
Shenzhen[3] | 2019 | Shenzhen Longgang Tennis Center | 12.000 | |
Guadalajara | 2021 | Centro Panamericano de Tenis | 6.639 | |
Fort Worth | 2022 | Dickies Arena | 13.300 | |
Cancún | 2023 | Paradisus Arena | ? | |
Riyadh | 2024-2026 | King Saud University Indoor Arena | ? |
I perioden 1984-98 blev finalen i damesingle spillet bedst af fem sæt, som den eneste kamp på WTA Tour i løbet af sæsonen.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.