From Wikipedia, the free encyclopedia
Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt [pyro'gse’n], normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter. Pyroxener optræder i mange forskellige kemiske sammensætninger og dannes under mange forskellige geologiske forhold. Pyroxener udgør 11 % af Jordens skorpe,[1] men optræder endnu hyppigere i den øvre del af Jordens kappe, som hovedsageligt består af olivin og pyroxen. Pyroxen og feldspat er de vigtigste mineraler i bjergarterne basalt og gabbro.
Navnet pyroxen stammer fra de oldgræske ord for ild (πυρ) og fremmed (ξένος). Pyroxener fik dette navn, fordi de kan forekomme som krystaller i vulkansk glas. Man antog, der var tale om urenheder, deraf navnet "ild-fremmede". Pyroxener har dog blot så højt smeltepunkt, at de er blandt de første mineraler til at danne krystaller, når et magma afkøles på sin vej op mod jordoverfladen.[kilde mangler]
Pyroxener har en densitet mellem 2,96 og 3,96 g/cm3 og en hårdhed mellem 5 og 6, for spodumen dog helt op til hårdhed 7. Krystaller spalter i to retninger næsten vinkelret på hinanden, nemlig 87°. Farven er meget varierende, fra farveløs over blygrøn, brunliggrøn, bronze til sort. Stregfarven er normalt lysgrøn.[2]
Pyroxener forekommer både som massive korn og prismatiske, nåleformede krystaller. De forekommer hyppigt i kvartsfattige magmatiske bjergarter som basalt, gabbro og pyroxenit. Calciumrige klinopyroxener findes desuden i metamorf kalksten, eller skarn. I stenmeteoritter har man fundet ortopyroxener. På Mars er der fundet vulkanske bjergarter med både pyroxen og olivin.[3]
Helt generelt kan formlen for pyroxener skrives X1-p Y1+p Z2O6, hvor X, Y og Z er forskellige pladser i mineralets krystalstruktur. På pladserne kan sidde disse ioner, idet de mest almindelige er vist med fed skrift:
Pyroxeners krystalstruktur er opbygget af enkeltkæder af silicium-tetraedre, hvor hvert tetraeder deler et iltatom med nabo-tetraederet. Man skelner mellem klinopyroxener, der danner monokline krystaller og hvor p i formlen ovenfor varierer mellem 0 og 1, og ortopyroxener, der danner ortorombiske krystaller og hvor p altid er 1:[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.