From Wikipedia, the free encyclopedia
Obsidian er en vulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved at lavaen hurtigt er afkølet ved enten at møde koldere luft eller vand kort efter udbruddet.[1]
Stenen findes navnlig i farver fra helt sort til røgbrun,[2] men kan også være rød,[3] grøn[4] og med misfarvninger på grund af urenheder. Obsidian består af over 70 % silicium, 10-15 % aluminium samt natrium og kalium i mindre mængder. Små forskelle i mineralsammensætningen og vandprocenten gør det muligt at skelne mellem obsidian fra forskellige bjergområder ret præcist.[1]
Obsidian kaldes stenhuggerens skræk, da den er meget hård og uden spalteretninger. Obsidianets brudflader er typisk buede som muslingeskaller (muslet brud) og med ekstremt skarpe kanter.[1] Obsidian er uhyre tørt, og ved langsom optagelse af vand omdannes det med tiden til perlit.[1]
Stenarten er svær at skelne fra affaldsglas fra et glasværk. I bunden af glasværkets ovn opsamles tunge urenheder, med års mellemrum tømmes ovnen helt, og bundlaget ligner obsidian til forveksling.
Obsidian var længe værdsat af indianerne i Nordamerika på grund af dets skarpe brudflader,[1] der gjorde det egnet til våben samt skrabe- og skære-redskaber.[3] De sidstnævnte blev f.eks. brugt til forarbejdning af skind og partering af bisoner.[3] Indianerne kunne finde obsidianet fritliggende i størrelser fra håndstore sten til kampesten.[1] Hvor det forekommer indlejret i klippepartier som f.eks. i Obsidian Cliff i Wyoming, huggede indianerne obsidianet fri i regulære stenbrud.
Spydspidser af obsidian var i brug på den nordlige prærie for mere end 10.000 år siden.[2]
Indianere i Ohio med høj status under Hopewell kulturen fik obsidian fra Wyoming over 2.000 km væk med i graven.[3] Under udgravningen af en Hopewell plads fandt arkæologerne op mod 300 kg obsidian gemt i gruber, hvilket giver et fingerpeg om, hvor værdsat det var.[3]
Redskaber af obsidian brugt omkring år 1100[1] er fundet i arkæologiske udgravninger langt fra steder med obsidian, som f.eks. på prærien i Oklahoma. Ved salg og videresalg eller på anden vis er obsidian fra både det sydøstligste Idaho ca. 1.500 km borte, samt fra Utah og New Mexico nået frem til præriebefolkningerne her.[1]
Fund af hidbragt eller indført obsidian på prærien efter år 1450 er bl.a. gjort i Texas.[1] Obsidianet her stammer især fra områder i Jemez Mountains i det nord-centrale New Mexico. Frem til midt i 1600-tallet[1] lader handelen med obsidian til at have skabt kontakt mellem forskellige oprindelige kulturer i den sydlige del af Nordamerika.[1]
I starten af 1800-tallet ser det ud til at flathead indianerne i Montana hentede obsidian i Yellowstone National Park,[3] mens de lokale sheep eater indianere brugte pilespidser af obsidian så sent som i 1835.[3]
Som følge af stenens forandring under optagelse af vand var relativt nydannet obsidian (fra tertiærtiden og fremefter) bedst at lave redskaber af.[1]
Først blev et passende stykke obsidian gravet ned i fugtig jord, hvorover et bål brændte i et døgns tid. Ved derefter at slå flækker af obsidianet med hårde, præcise slag fik stenen omtrent den ønskede form. Den finere forarbejdning og endelige udformning blev udført ved at flække små stykker obsidian af stenen ved at presse på dens kanter med et egnet stykke horn.[3]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
