De sytten provinser
From Wikipedia, the free encyclopedia
De sytten provinser eller De sytten nederlandske provinser (nederlandsk: Zeventien Provinciën) var en personalunion af 17 fyrstedømmer i Nederlandene fra 1482 til 1581, som omtrent dækkede Nederlandene, Belgien, Luxembourg, en del af det nordlige Frankrig (Artois, Nord) og en lille del af det vestlige Tyskland.
Benelux-landenes historie | |||
Friesland |
1384 ![]() Burgundiske Nederlande
|
963 |
0980 |
1482 ![]() Habsburgske Nederlande/De sytten provinser | |||
1581 ![]() Republikken af de syv forenede Nederlande |
1581 - 1795 Sydlige Nederlande | ||
(1581 - 1713) (Spanske Nederlande ![]() | |||
(1713 - 1790/1790 - 1795) (Østrigske Nederlande ![]() (1790 - 1790) Belgiens forenede stater ![]() | |||
1795 ![]() Bataviske Republik | 1795 ![]() Første franske republik | ||
1801 ![]() Bataviske Rigsfællesskab | |||
1804 ![]() Første franske kejserrige | |||
1806 ![]() Kongeriget Holland | |||
1810 ![]() Første franske kejserrige | |||
1813 ![]() Fyrstendømmet De Forenede Nederlande | |||
1815 ![]() Forenede Kongerige Nederlandene |
1815 ![]() Storhertugdømmet Luxemburg | ||
1830![]() Nederlandene |
1830 ![]() Belgien |
(Det Tyske Forbund) | |
1867 ![]() Luxembourg |
For alternative betydninger, se Nederlandene (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nederlandene)