Spanske Nederlande

De Spanske Nederlande var navnet på den del af det historiske Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter Wienerkongressen i 1815.

For alternative betydninger, se Nederlandene (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nederlandene)

Benelux-landenes historie v d r
Friesland 1024 1528 Stift Utrecht Groningen & Ommelanden 1339 1543 Hertugdømmet Geldern Rigsstift Thorn Grevskab Horn	1384 1482 Burgundiske Nederlande Fyrstendømmet Stavelot- Malmedy	963 1477 Luxembourg	0980 1795 Fyrstbispedømmet Liège Hertugdømmet Bouillon
1482 1581 Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1581 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande	1581 - 1795 Sydlige Nederlande
	(1581 - 1713) (Spanske Nederlande )
	(1713 - 1790/1790 - 1795) (Østrigske Nederlande) (1790 - 1790) Belgiens forenede stater
1795 1801 Bataviske Republik	1795 1804 Første franske republik
1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab
	1804 1815 Første franske kejserrige
1806 1810 Kongeriget Holland
1810 1813 Første franske kejserrige
1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene			1815 1867 Storhertugdømmet Luxemburg
1830 Nederlandene	1830 Belgien		(Det Tyske Forbund)
			1867 Luxembourg

Spanske Nederlande kendes også under navnet de Østrigske Nederlande og de Sydlige Nederlande i senere perioder af landets eksistens.

Spanske Nederlande omkring 1795

Historie

I 1482 havde Filip 1. af Kastilien arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var hertug af Burgund og af den habsburgske slægt. Han blev senere kortvarigt konge af Spanien, og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård beskatning, dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den katolske intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581.

Derefter blev den sydlige del kaldt De Spanske Nederlande. Området blev styret af en statholder for den spanske konge. Efter den spanske arvefølgekrig i starten af det 18. århundrede overgik landet til østrigsk styre (og blev følgelig kaldt De Østrigske Nederlande) i 1713. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i 1790 havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig belgisk stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i 1794 afgive landet til franske revolutionære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter Napoleonskrigene skabte plads til at genforene landet i et samlet Nederland.