Holland
et land i Vesteuropa / From Wikipedia, the free encyclopedia
Holland[lower-alpha 1] [ˈhɔˌlan'] eller Nederlandene[lower-alpha 1] (formen Nederland (nederlandsk: Nederland ( hør) er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien.
Denne artikel omhandler det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene. Se også Holland (flertydig) og Nederlandene (flertydig)
Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino).[4] Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023[1], der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km²[betvivles] i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal.
Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.