Etymology From Old Norse krefja, from Proto-Germanic *krafjaną (“to demand”), cognate with Swedish kräva, English crave. Pronunciation IPA(key): /krɛːvə/, [ˈkʰʁ̥æːʋə], [ˈkʰʁ̥æːʊ] Verb kræve (past tense krævede, past participle krævet) to demand to require to claim (e.g. a life) Conjugation More information present, past ... present past simple kræver krævede perfect har krævet havde krævet passive kræves krævedes participle krævende krævet imperative kræv — infinitive kræve — auxiliary verb have — gerund kræven — Close Inflection of kræve Derived terms afkræve indkræve opkræve Related terms krav References “kræve” in Den Danske Ordbog