From Wikipedia, the free encyclopedia
Vildkatten (Felis silvestris) er en art i familien kattedyr. Den forekommer i Europa, det vestlige Asien og Afrika. Vildkatten regnes som stamformen til tamkatten, der nu oftest opfattes som en selvstændig art.[2]
| Vildkat | |
|---|---|
 Vildkat i Skånes Djurpark | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie | Felidae (Kattefamilien) |
| Slægt | Felis |
| Art | F. silvestris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Felis silvestris Schreber, 1775 | |
| Kort | |
 Udbredelsen af vildkattens fem underarter. I Europa er mørklilla den nuværende udbredelse, og den lysere blå farve er den historiske udbredelse | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Historisk set fandtes vildkatten i næsten hele Europa, bortset fra på den skandinaviske halvø, i Finland og på Karelien (det såkaldte Fennoskandinavien). I dag er dens europæiske udbredelse ret fragmenteret,[1] og i Danmark forsvandt den formodentlig for omkring 2.000 år siden, hvilket også er nær tidspunktet, hvor tamkatten først blev indført til landet. Vildkatten blev aldrig domesticeret i Nordeuropa, og de første tamkatte kom formodentlig til Danmark via romerne.[3][4]
Vildkatten har normalt en kropslængde (hoved og krop) på 50 til 75 centimeter og en vægt på 3 til 5 kilo. Skulderhøjden er cirka 35 cm. Halens længde ligger mellem 21 og 35 cm. Sjældent når vægten op på 8 kilo.[5][6]
Pelsen er brunlig med sorte striber. Den afrikanska type er ofte lidt mindre og har i tørre områder normalt lysere pels. Europæiske vildkatte er gulgrå, mere grå på ryggen, men er lysere, nærmest cremefarvet på maven med en næsten hvid hals. Hovedet har længdestriber, som mødes i nakken og fortsætter langs ryggen. Langs siderne og på ryggen er den oftest stribet. I Afrika og Asien varierer pelsens farve og er gerne rødlig, ligesom plettede former forekommer.[5]
Vildkatten lever mest af gnavere eller andre små pattedyr, men også fugle, krybdyr, padder og insekter. I sjældne tilfælde jager vildkatten større bytte som harer eller unge antiloper. Ligesom tamkatten lister vildkatten sig ind på byttet.[5]
Individerne lever uden for parringstiden enlige i deres revir, hvis størrelse i en undersøgelse er bestemt til cirka 4 km² for afrikanske vildkatte af hankøn. Hunnernes revir er oftest mindre, og forskellige køns revirer overlapper hinanden. Territoriets grænser markeres med kirtelsekreter og urin.[5][6]
I koldere egne sker parringen i februar eller marts (sjældnere allerede i januar), og ungerne fødes cirka to måneder (60 til 70 dage) senere. Forplantningen i varmere egne kan ske året rundt, men oftest fødes kun et kuld pr. år. I hvert kuld er der 1 til 8 unger (normalt 3 til 6).[5][6]
Vildkatten er sky og undgår at komme for nær mennesker.
Tidligere blev 22 underarter anerkendt,[7] men siden offentliggørelsen af resultater baseret på fylogeografiske analyser i 2007 er det foreslået kun at anerkende fem underarter:[1][8]
De første fire anerkendes af IUCN, mens Felis bieti behandles separat.[1][9]
Tidligere blev tamkatten kategoriseret som en underart til vildkatten, med taksonet Felis silvestris catus, men i dag regnes den som den selvstændige art Felis catus, nedstammende fra afrikansk vildkat.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
