Tyngdefelt

I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.^[1] Således bruges et tyngdefelt til at beskrive gravitation og det måles i newton pr kilogram (N/kg). I den oprindelige formulering af Newtonsk gravitation blev gravitation beskrevet som en kraft mellem punkter af masse. Efterfølgende forsøgte Pierre-Simon Laplace at modellere tyngdekraften som en del af et strålingsfelt eller en fluid, og siden 1800-tallet er tyndgekraft hovedsageligt blevet beskrevet med denne feltmodel frem for punkter.

Tyngdefeltet dannet af Jorden og Månen illustreret vha. feltlinjer. Et objekt vil blive accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet ${\displaystyle P}$ er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget.

I den generelle relativitetsteori spiller feltmodellen en mere central rolle, idet gravitation forklares som en krumning af rumtiden - det nye felt - forårsaget af objekter med masse, hvilke får andre objekter til at følge krumme kurver og altså kun tilsyneladende blive påvirket af en kraft.^[2][3] Tyngdekraften har således vist sig at være en fiktiv kraft.^[4] Tyngdekraften skelnes fra andre kræfter, da den må følge ækvivalensprincippet.

Referencer

1. Feynman, Richard (1970). The Feynman Lectures on Physics. Vol. I. Addison Wesley Longman. ISBN 978-0-201-02115-8.
2. Geroch, Robert (1981). General Relativity from A to B. University of Chicago Press. s. 181. ISBN 978-0-226-28864-2.
3. Grøn, Øyvind; Hervik, Sigbjørn (2007). Einstein's General Theory of Relativity: with Modern Applications in Cosmology. Springer Japan. s. 256. ISBN 978-0-387-69199-2.
4. Foster, J.; Nightingale, J. D. (2006). A Short Course in General Relativity (3 udgave). Springer Science & Business. s. 55. ISBN 978-0-387-26078-5.