Pierre-Simon Laplace

Pierre-Simon, Marquis de Laplace (født 23. marts 1749, død 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825). Dette mesterværk oversatte det geometriske studium af klassisk mekanik, som Isaac Newton foretog, til et, der blev baseret på infinitesimalregning og er kendt som fysisk mekanik.^[6]

Pierre-Simon Laplace
Personlig information
Født	23. marts 1749 Beaumont-en-Auge, Frankrig
Død	5. marts 1827 (77 år) Paris, Frankrig
Gravsted	cimetière de Beaumont-en-Auge, Cimetière du Père-Lachaise, Saint-Julien-de-Mailloc
Nationalitet	Fransk
Bopæl	Basse-Normandie Arcueil
Ægtefælle	Marie Anne Charlotte de Courty de Romange (fra 1788)
Barn	Charles Émile de Laplace
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Caen (1766-1769)
Elev af	Christophe Gadbled
Medlem af	Royal Society (fra 1789), Académie française (1816-1827), Académie des sciences (fra 1773), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1806), Société de géographie (fra 1821) med flere
Beskæftigelse	Astronom, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, statistiker, forfatter, filosof, politiker
Fagområde	Himmelmekanik, astronomi, matematik, mekanik, sandsynlighedsregning med flere
Arbejdsgiver	Bureau des longitudes (fra 1795), Académie des sciences (1773-1793), École militaire (1770-1773), École normale (fra 1795), Institut de France (fra 1794)
Kendte værker	Laplace-Beltramioperator[1], Runge-Lenz-vektor[2], Laplace's approximation[3], Laplace number[4], Laplace-plan[5] med flere
Påvirket af	Leonhard Euler
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storofficer af Æreslegionen (1804), Storkors af Æreslegionen (1825), Ridder af Æreslegionen (1803), Fellow of the Royal Society (1789), Eiffeltårnets 72 indgraverede navne med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han er også opdageren af Laplaces ligning. Selvom Laplacetransformationen er opkaldt efter Laplace, der brugte den i sine arbejde i sandsynlighedsteorien, blev transformationen oprindeligt opdaget af Leonhard Euler, den produktive schweiziske matematiker fra det 18. århundrede. Laplacetransformationen anvendes i alle dele af matematisk fysik — et område, Laplace selv havde en stor rolle i dannelsen af. Laplace-operatoren, der benyttes i anvendt matematik, er ligeledes opkaldt efter ham.

Han blev greve i Frankrigs første kejserdømme i 1806 og blev i 1817 markis efter den bourbonske restauration.