naturligt tal From Wikipedia, the free encyclopedia
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8. Det er et ulige tal og et primtal og regnes som et heldigt tal.
7 | |
---|---|
Kardinaltal | 7 syv |
Ordinaltal | 7. syvende |
Talsystem | Heptale |
Faktoriseret | (primtal) |
Divisorer | 1, 7 |
Græsk præfiks | hepta- |
Latinsk præfiks | septua- |
Romertal | VII |
Binærtal | 111 |
Oktaltal | 7 |
Dusinaltal | 7 |
Hexadecimaltal | 7 |
Se også årstallet 7 | |
Det danske ord "syv" deler etymologi med de andre indoeuropæiske sprogs ord for det samme og lader ikke til at have nogen bagvedliggende betydning.
7-tallet kendes fra sprogets mange talemåder om 7-tallet, hvor man siger til syvende og sidst, syv lange og syv brede, være i syv sind, som syv Satan, at lade fem og syv være lige.
I forskellige kulturer har man opdelt livets perioder på forskellig vis. 7-tallet kendes i denne forbindelse fra grækerne, der inddelte livet i 10 perioder på hver syv år, de såkaldte heptomader.
I Bibelen, 1. Mosebog kan vi læse, at Gud hvilede på den syvende dag, at Jakob skulle tjene i 7 år og om Faraos drøm med de syv magre og syv fede år. Der er syv bønner i Fadervor og der er syv tidsaldre[1]
Syvtallet har også spillet en vigtig rolle i mange kulturer. Grækerne anså syv som tallet for fuldstændighed og totalitet (til syvende og sidst). Buddhismen nævner 7 forskellige himle, jøderne anså 7-tallet for udvalgt, hvoraf man har den 7-armede lysestage. Også i Kina har syvtallet spillet en rolle. Ræven med de syv haler er djævelens skytsånd, dyrene har syv ånder, og den syvende dag i den syvende måned blev fejret med fest over hele Kina. I Tibet er der syv symboler for Buddha. I Peru har den hellige pyramide i Mocha syv trin. I islam er 7-tallet populær: der er syv himle, syv jorde, syv have, og pilgrimmene går 7 gange rundt om templet i Mekka.
Fra gammel tid har de forskellige folkeslag formodentlig baseret deres viden og brug af syvtallet på forskellige naturfænomener. Det kunne være månens 4 faser á 7 dage, regnbuens syv farver eller de syv mest opsigtsvækkende himmellegemer, som man kendte dengang, nemlig Solen, Månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn.
I hverdagslivet, dukker syvtallet op mange steder. Tor Nørretranders skriver, at vor bevidsthed er begrænset til syv, vi kan holde syv forskellige ord, tal, begreber, lyde, fornemmelser, indtryk eller tanker i bevidstheden på én gang. Inden for økonomien er man blevet opmærksomme på, at der går 7 år mellem høj- og lavkonjunkturer.
Man siger, at mennesket skifter smag i løbet af 7 år, og at alle menneskets celler er udskiftet efter 7 år (hvilket betyder, at vi fysisk ikke er det samme menneske, som for 7 år siden). Sømænd ved, at den syvende bølge på havet altid er den største. Inden for matematikken kender vi tallet 22/7 som en approksimation til tallet pi som er forholdet mellem cirklens diameter og omkreds.
Vi hører også tit om 7-års krisen i ægteskabet. Inden for astrologien anser man hvert 7. år for at være noget specielt, hvilket hænger sammen med den (i astrologiske sammenhænge) skæbnesvangre planet Saturns bane om solen. Det tager 29½ år, og 7 år er altså en fjerdedel heraf (et kvadratur) . Og, som et kuriosum, er det ikke muligt at folde et almindeligt stykke papir mere end 7 gange.
En undersøgelse citeret i forskellige fagblade og aviser over sygefraværet blandt 20.000 kommunalt ansatte for årene 1976-1994 viste med forbavsende tydelighed, at sygedagene fulgte den samme rytme hvert syvende år. Antallet af sygedage kunne godt svinge de forskellige år, men kurverne fulgtes ad i 7-års rytmer.[kilde mangler]
7-tallet går igen mange steder i sproget, naturen, religionen med videre.
Mennesket. • Menneskets syv tidsaldre • kroppens celler fornys i løbet af syv år • smagssansen skifter hvert syvende år • vi har syv overordnede chakras • lugtesansens celler fornyes i løbet af syv minutter
Religionen. • Syv himle • syv dødssynder • syv hoveddyder • Jesu' syv ord på korset • Fadervors syv bønner • Marias syv glæder • syvarmet lysestage • de syv segl • Jesus uddriver syv onde ånder • Jesus bespiser folkene med syv fisk • Skabelsens syv dage • Jobs venner bad syv dage og syv nætter • belønninger er syvfold • syv ærkeengle • syv sakramenter • syv, det fuldendte tal
Talemåderne. • I syv sind • syv lang og syv brede • ikke syv vilde heste • til syvende og sidst • for syv satan • minsyv • syv års ulykke (knust spejl) • æde syv pund skidt om året • 7-9-13
Eventyrene. • Syv med ét smæk (den tapre skrædder) • syvmileskridt • syvmilestøvler • Snehvide og de syv dværge • Syv fantastiske fortællinger (af Karen Blixen) • dragens syv hoveder
Naturen. • De syv have • regnbuens syv farver • syv toner i skalaen • Rom bygget på syv høje • månens fire faser a syv dage • den syvende bølge er størst • forholdet mellem cirklens (cirkel) diameter og omkreds, pi, er tilnærmelsesvis 22/7 .
Kulturen. • de syv underværker • ugens syv dage.
Andet hvor tallet syv anvendes:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.