Svenstrup (Als)

lille by på Als From Wikipedia, the free encyclopedia

Svenstrup (Als)map
Remove ads

Svenstrup (tysk: Schwenstrup) er en byAls med 605 indbyggere (2025)[1], beliggende 5 km nordvest for Guderup, 7 km sydøst for Nordborg og 19 km nord for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Hurtige fakta Overblik, Land ...
For alternative betydninger, se Svenstrup. (Se også artikler, som begynder med Svenstrup)

Svenstrup hører til Svenstrup Sogn. Svenstrup Kirke ligger i den vestlige del af byens ret spredte bebyggelse.

Remove ads

Faciliteter

I 2012 blev byens folkeskole nedlagt og lokalerne overdraget til Svenstrup Friskole. Den har under 45 elever, fordelt på 6 grupper, der dækker 0.-9. klassetrin. Skolens pædagogiske grundlag er ekspeditionslæring (Expeditionary Learning), som især er udbredt i USA.[2]

Svenstrup Forsamlingshus har 3 lokaler til 30, 50 og 100 personer. Det blev i 1999 et nøglehus, dvs. uden vært.

E SvenstruPPe’ startede i 1977 som skoleblad, men overtog ret hurtigt kirkebladet og pensionisternes blad, så det dækker alle begivenheder i byen. Det udkommer 10 gange om året, både som trykt blad og på byportalen.

Remove ads

Historie

Endelsen –trup angiver at der oprindeligt har været tale om en "udflytterlandsby".

Alsingergården

Alsingergårdens bygningshistorie går tilbage til starten af 1700-tallet. Dens lade har 3 tavl højt bindingsværk, som er karakteristisk for Als. I 1974 blev Nord-Als Folkedansere gjort opmærksom på den faldefærdige tretavlslade, der stod til nedrivning. Sammen med Svenstrup Ungdomsforening, Svenstrup skole og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Nordals oprettede de i 1976 den selvejende Institution "Alsingergården". Nordborg Kommune købte gården, som blev fredet, og fik støtte fra forskellige fonde til restaureringen. Den startede i 1979 og foregik især med folkedansernes frivillige arbejdskraft.

Amtsbanerne på Als

Amtsbanerne på Als eksisterede 1898-1933. Svenstrup fik jernbanestation på amtsbanestrækningen Sønderborg-Nordborg. En kro fungerede som stationsbygning, som det var almindeligt på de tyske kredsbaner.

Genforeningssten

Ved Svenstrup Forsamlingshus står en sten til minde om Genforeningen i 1920. Den blev afsløret 15. juni 1930, altså på Valdemarsdag og 10-årsdagen for genforeningen.[3]

Remove ads

Seværdigheder

Byen har et lille museum, hvor man kan se 12 SAAB-biler fra 1951-67 med to-takts motor. I Torup øst for byen er der en bisonfarm, som startede i 1997 og har ca. 40 dyr, fordelt på 3 flokke. Syd for byen lå Hjortspring Museum, der blev etableret i 1998 som landbrugsmuseum, men også havde radioer, symaskiner, kjoler, indbo mv. I 2018, da indehaveren var 76 år og ingen ville videreføre museet, blev det nedlagt, og over 100.000 genstande blev sat på auktion.[4]

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads