dansk skuespiller og musiker (1916-2017) From Wikipedia, the free encyclopedia
Svend Harald Christian Asmussen (født 28. februar 1916 i København, død 7. februar 2017 i Dronningmølle)[1] var en dansk violinist, der mest spillede jazz, men i øvrigt spændte meget bredt.
Svend Asmussen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Svend Harald Christian Asmussen 28. februar 1916 København |
Død | 7. februar 2017 (100 år) Dronningmølle, Hornbæk |
Ægtefæller | Annegrethe Asmussen Ellen Bick Asmussen |
Børn | Tre, deraf Claus Asmussen |
Hans glimrende evner som entertainer kom til udtryk, når han som musiker medvirkede i revyer og kabareter. Det var også Svend Asmussen der i sin tid spottede Jørgen Ingmann.[kilde mangler] Han udgav mange grammofonplader, den første allerede i 1934. Fra 1943 og frem til 1958 optrådte han fast i Stig Lommers mange revyer. Senest optrådte han med guitaristen Jacob Fischer, bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Aage Tanggaard.
Fra 1959-1961 var han med i entertainment-trioen Swe-Danes, der udover Asmussen bestod af Ulrik Neumann og Alice Babs. De udgav albummet Scandinavian Shuffle i 1960.
I 2001 blev han æreskunstner i Østermarie på forgængeren, operasanger Tina Kibergs, forslag. Han valgte selv navnet til den lokalitet, der traditionelt opkaldes efter æreskunstneren: Svend Asmussens Sving.
Asmussens musikalske arkiv findes i dag i Jazzsamlingerne ved Syddansk Universitetsbibliotek.
Blandt de mange musikere fra mange forskellige genrer, han i årenes løb optrådte eller indspillede sammen med, kan nævnes:
Svend Asmussen var bror til tegneren Des Asmussen.
Han var gift første gang med Annegrethe Asmussen (død i 2000), med hvem han fik tre børn, heriblandt guitaristen Claus Asmussen, der var medlem af Shu-bi-dua fra 1974-2005.[2]. I 2005 blev han gift med Ellen Bick Asmussen (Meier; f. 23. februar 1943), og de var sammen indtil hans død.
Svend Asmussen sov stille ind den 7. februar 2017 i sit hjem i Dronningmølle, Hornbæk.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.