amerikansk musiker (1930-2010) From Wikipedia, the free encyclopedia
Edmund Leonard Thigpen bedre kendt under kunstnernavnet Ed Thigpen (født 28. december 1930 i Chicago, USA, død 13. januar 2010 i Hvidovre, Danmark[1]) var en amerikansk jazz-trommeslager, som er kendt for sit samarbejde med blandt andet Oscar Peterson, og som siden 1972 var bosat i København og dermed med til på daværende tidspunkt at indlede et egentligt skandinavisk jazz-samarbejde.
| Ed Thigpen | |
|---|---|
 Foto af Hreinn Gudlaugsson | |
| Information | |
| Født | Edmund Leonard Thigpen 28. december 1930 Chicago, Illinois, USA |
| Død | 13. januar 2010 (79 år) København, Danmark |
| Genre | Jazz |
| Beskæftigelse | Musiker |
| Aktive år | 1951–2010 |
| Associeret med | Cootie Williams, Oscar Peterson, Billy Taylor, Ella Fitzgerald |
| Instrumenter | |
| Trommer percussion | |
| Eksterne henvisninger | |
| www.edthigpen.com | |
Efter sin opvækst i Los Angeles, var Thigpen – før han aftjente sin værnepligt (1952-1954) – med i Cootie Williams orkester. Under et besøg i Korea mødte han Oscar Peterson og blev fra 1959 og seks år frem medlem af dennes trio, der også talte bassisten Ray Brown.
Thigpen indspillede en række plader sammen med blandt andre Dinah Washington, Ben Webster, Lennie Tristano og Ella Fitzgerald.
I de knap fire årtier, han boede i København, satte han sit præg på den danske jazzscene. Her optrådte han med blandt andet Svend Asmussen og afholdt en række jazz-seminarer. I de seneste år af sit liv var han leder af orkestret Scantet, hvor han blandt andet spillede sammen med trompetisten Jens Winther, saxofonisten Tomas Franck, pianisten Kasper Villaume og bassisten Jesper Bodilsen.
Han modtog i 2004 Palæ Bars jazzpris.[2]
Ed Thigpen ligger begravet på Vestre Kirkegård I København ved siden af den amerikanske trompetist og orkesterleder Thad Jones.
Ed Thigpen blev født i Chicago i 1930, men han var spæd, da han med sine forældre flyttede til St. Louis. Ben Thigpen, Eds far var trommeslager i Andy Kirks orkester og som turnerede i hele USA i 1930’erne og 1940’erne. Forældrene blev skilt, og moderen Mary Berry flyttede med sin søn til Los Angeles, hvor hun for at forsørge sig selv arbejdede som husholderske flere forskellige steder. Ed blev anbragt på et børnehjem, og moderen døde, mens sønnen stadig var teenager.
Ed Thigpen gik i skole på Thomas Jefferson High School, som var kendt som en ”udklækningsanstalt” for kommende jazzstjerner. Art Farmer, Dexter Gordon og Chico Hamilton er blandt disse, og de var alle elever på skolen, hvor Ed Thigpen blev trommeslager i skolens big band.
Allerede kort efter at have afsluttet sin skolegang, begyndte han at virke som professionel musiker. Hans far boede i St. Louis, og Ed flyttede tilbage hertil. Han spillede i Peanuts Whalums orkester, hvor blandt andre Miles Davis deltog i forskellige sessions med orkesteret.
I 1951 flyttede Ed Thigpen til New York og blev trommeslager i Cootie Williams’ band. Han måtte afbryde karrieren, fordi han aftjente sin værnepligt (1952-1954 under Koreakrigen, hvor han spillede han i et af hærens orkestre.
Efter krigens afslutning i 1953 vendte han tilbage til New York, hvor han blev engageret af sangerinden Dinah Washington i omkring et år, og derefter spillede Ed Thigpen med flere af jazzens store navne på dette tidspunkt, blandt andre Johnny Hodges, Oscar Pettiford, Bud Powell og Billy Taylor. I 1959 blev han trommeslager i Oscar Petersons trio,hvor tredjemanden var bassisten Ray Brown. Peterson har om dette samarbejde udtalt:
Ed Thigpen spillede i denne trio indtil 1966, og sammen nåede de at indspille 50 plader.[3] I 1966 blev han engageret som fast trommeslager af Ella Fitzgerald. Sideløbende hermed indspillede han albums med Peggy Lee, Pat Boone, Johnny Mathis og andre at 1960'ernes store navne.[3] På en turrné I 1972, som også nåede til København, valgte Ed Thigpen at forlade bandet, for at slå sig ned her. Han etablerede et band Action-Reaction samtidig med, at han underviste ved musikskoler i både Danmark og Sverige. Han blev dansk gift og fik to børn med sin danske hustru..[3] I de følgende år spillede han både i store dele af i Danmark og turnerede i Europa med mange af tidens største navne på jazzscenen: Fx: Alice Babs, Kenny Drew, John Coltrane, Eddie ’Lockjaw’ Davis, Svend Asmussen, Clark Terry, Milt Jackson og Thad Jones.
Han optrådte desuden med mange danske musikere, Svend Asmussen, pianisten Carsten Dahl og DR’s Big Band, ligesom han i en periode var leder af orkestret Scantet. Selv om han omkring årtusindeskiftet fik diagnosen Parkinsons sygdom, blev han ved med at spille indtil kort før sin død, som skyldtes hjerte- og lungeproblemer.[4][5][6]. I år 2000 arrangerede hans pladeselskab i anledning af hans 70-års fødselsdag en koncertrække og en live - indspilning fra denne turné. Her medvirkede den amerikanske saxofonist Joe Lovano, Carsten Dahl (klaver) og Jesper Bodilsen (bas). Liveoptagelsen hedder The Element Of Swing, og den er optagelse fra koncerten i Copenhagen Jazzhouse. Det endelige resultat fik stærkt rosende anmeldelser.[7]
Ed Thigpen anses for at have været en af verdens bedste jazztrommeslagere gennem tiderne.[8][9]
 |
I soloerne viste Ed Thigpen, hvorfor han hører til i verdenseliten, da han med et stort sortiment af trommestikker og whiskere leverede den ene fremragende solo efter den anden med stor variation, og han formåede endda at skabe melodiske soloer ved at lægge sin ene albue på lilletrommen, således at han kunne få lilletrommen til at afgive forskellige lyde, og disse melodiske soloer understøttedes ofte af Ed Thigpen selv, der ikke kunne lade være at synge med.[10] |  |
| Bjarke Nielsen, KultuNaut | ||
Han fik tilnavnet 'Mr. Taste', fordi han altid optrådte diskret og afbalanceret, ligesom hans trommespil var det. Han kunne dog også spille kraftfuldt, og især hans brug af "brushes" var markant.[4] Hans samspil med nogle af de største verdensstjerner førte til indspilninger, der er blevet betegnet som "blandt de ypperste i jazzens historie."[4] Melodien Hymn to Freedom, indspillet i 1962 som medlem af Oscar Petersons Trio, blev et af jazzmusikken få verdenshit.[4] Da han spillede i Ella Fitzgeralds orkester, var sangerinden anerkendt som en af de største stemmer indenfor genren.[5]
Ed Thigpen medvirkede i filmen Charlie Butterfly’, som havde premiere 3. maj 2002. Instruktøren Donald McGlynn, der har produceret flere jazzfilm, står bag en dokumentar om Thigpen, som har titlen Ed Thigpen: Master of Time, Rhythm and Taste.[6]
Med Gene Ammons'
Med Dorothy Ashby
Med Kenny Burrell
Med Kenny Drew
Med Art Farmer
Med Johnny Griffin
Med Jutta Hipp
Med Duke Jordan
Med Mundell Lowe
Med Howard McGhee an Teddy Edwards
Med Gil Mellé
Med Oscar Pettiford
Med Oscar Peterson
Med Paul Quinichette
Med Teddy Charles
Med Tony Ortega
Med Frank Minion
Med Teddy Edwards–Howard McGhee Quintet
Med Ella Fitzgerald:
Med Horace Parlan
Med Charlie Rouse and Paul Quinichette
Med Billy Taylor
Med Paul Quinichette and Charlie Rouse
Med Eddie Vinson
Med Svend Asmussen
Med Jack van Poll:
Med Oliver Jones:
Med John Lindberg, Albert Mangelsdorff & Eric Watson:
Med Eric Watson and Mark Dresser:
Med Ernie Wilkins on the Everest label:
Med Kresten Osgood
Med Webster Young
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
