Sorsele kommun
kommune i Västerbottens län, Sverige From Wikipedia, the free encyclopedia
kommune i Västerbottens län, Sverige From Wikipedia, the free encyclopedia
Sorsele kommun ligger i länet Västerbottens län i landskapet Lappland i Sverige. Kommunen grænser mod vest til Rana kommune i Norge, til Arjeplog kommun i nord, Malå kommun og Lycksele kommun i øst, og Storuman kommun mod syd. Sorsele befolkningsmæssigt Sveriges næstmindste kommune.
Kommunens administration ligger i byen Sorsele.
Kommunevåbnet til Sorsele kommun blev valgt efter en konkurrence i 1960'erne og blev fastlagt ved en kongelig resolution i 1970 og derefter registreret af Patent- og registreringsverket i 1974. Våbenskjoldet viser to korslagte blå ski gennemtrængt af et blåt ulvespyd med rød spids. Over spyddet er der en kniv af rensdyrgevir.
Samisk har status som officielt minoritetssprog i kommunen[2] og kommunen indgår i forvaltningsområdet for samisk sprog i Sverige.
Søen Storvindeln ligger i kommunen. Vindelälven er det største vandløb. Dele af bjergområdet Vindelfjällen på grænsen til Storuman kommun er et naturreservat, og omkring halvdelen af kommunens areal ligger i Vindelfjällens naturreservat som er et af Europas største [3]. Syd for Sorsele ligger søen Abmoträsk. I øst er der store mose- og skovområder, og skovbrug og træindustri er vigtige erhverv i kommunen.[4] Rendrift er også et vigtigt erhverv; i fjeldbyen Ammernes ligger det område i Sverige med størst rentæthed.[5]
E45 og Inlandsbanan går gennem kommunen.
Eneste by i Sorsele kommun er Sorsele der i 2010 havde 1.277 indbyggere. Derudover findes tre mindre bebyggelser (folketal den 31. december 2005):[6]
Nr | Bebyggelse | Folketal |
---|---|---|
1 | Blattnicksele | 187 |
2 | Gargnäs | 138 |
3 | Ammarnäs | 95 |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.