Pia Allerslev

børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune From Wikipedia, the free encyclopedia

Pia Allerslev

Pia Allerslev (født 27. september 1972 i Herning) er tidligere kultur- og fritidsborgmester (2008-2013) og børne- og ungdomsborgmester (2014-2017) i Københavns Kommune, valgt for Venstre. Siden 2018 har hun arbejdet som selvstændig konsulent med virke indenfor strategi og rådgivning, bl.a. om samarbejde med den offentlige sektor.[1]. Desuden besidder hun en række bestyrelsesposter (bl.a. i DGI, Hellebro og CP Danmark).[2]

Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Pia Allerslev
Thumb
Personlig information
Født27. september 1972 (52 år)
Herning, Danmark
Politisk partiVenstre, Venstres Ungdom
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHolstebro Gymnasium og HF (til 1991),
Læreruddannelserne Metropol (til 1999)
BeskæftigelseFolkeskolelærer, borgmester
Deltog iVild med dans (sæson 8)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk

Baggrund

Allerslev er student fra Holstebro Gymnasium i 1991 og uddannet folkeskolelærer fra Frederiksberg Seminarium i 1999. Hun arbejdede derefter på Skovshoved Skole, til hun i 2007 blev uddannelseskoordinator i Peugeot Danmark.

Politisk karriere

Allerslevs politiske engagement begyndte som formand for Venstres Ungdom i Holstebro fra 1991 til 1993. I 1998 blev hun formand for Venstre på Østerbro, en post hun beholdt til hun blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation i 2001. Frem til 2004 var hun partiets gruppeformand. 1. januar 2008 blev hun kultur- og fritidsborgmester som følge af at Martin Geertsen nedlagde sit mandat, og beholdt denne post ved konstitueringen efter kommunalvalget 2009. Efter kommunalvalget 2013 valgte hun i stedet posten som børne- og ungdomsborgmester.

I 2016 blev hun ved et kampvalg afsat som Venstres spidskandidat ved det kommende kommunalvalg i 2017 og afløst af Cecilia Lonning-Skovgaard. Ved afstemningen blandt Venstres medlemmer fik Allerslev 55 stemmer mod Lonning-Skovgaards 142, efter at Venstres partibestyrelse i København næsten enstemmigt havde anbefalet den sidstnævnte som ny spidskandidat.[3]

Allerslev medvirkede i 2011 i Vild med DansTV 2.[4]

Privatliv

Allerslev har to børn med Christian Simonsen, som hun blev skilt fra i 2016.[5] Pia Allerslev bor på Amager og er gift med Henrik Uth.[6]

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.