dansk fodboldspiller (1987-) From Wikipedia, the free encyclopedia
Patrick Kristensen (født 28. april 1987) er en dansk professionel fodboldspiller. Patrick Kristensen spiller for superligaklubben AaB.
Patrick Kristensen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født |
28. april 1987 (37 år) Silkeborg, Danmark | ||
Højde | 1,73 m[1] | ||
Position |
Venstre og højre back Venstre midtbane Central midtbane Angriber[2] | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | AaB | ||
Nummer | 2 | ||
Ungdom | |||
Storvorde-Sejlflod Boldklub[3] | |||
AaB | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2005– | AaB | 353 | (8) |
Landshold | |||
2004 | Danmark U/17 | 2 | (0) |
2005 | Danmark U/18 | 1 | (1) |
2005–2006 | Danmark U/19 | 4 | (0) |
2006 | Danmark U/20 | 5 | (2) |
2007–2008 | Danmark U/21 | 6 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. oktober 2019. † Kampe (mål). |
Han fik æren i at score AaB's mål nr. 1000 i Superligaen, da han scorede til 1-1 i AaB-BIF d. 25. oktober 2009. Han spillede sin kamp nr. 100, da AaB vandt 3-0 over HB Køge.
Han er søn af den tidligere AaB-, AGF- og Silkeborg-spiller, Ole Kristensen.[4]
Patrick Kristensen boede i Storvorde nær Aalborg indtil 2006 og gik på Tofthøjskolen i Storvorde.
Han spillede i Storvorde-Sejlflod Boldklub, indtil han som drengespiller skiftede til AaB.[3]
Patrick Kristensen debuterede 26. oktober 2005 i en Superliga-kamp mod Odense Boldklub, der endte 0-2 til gæsterne fra AaB.[5] Han scorede i samme kamp sit første mål for AaB.[6] I sin debutsæson spillede han to kampe, begge fra start.[5] Debuten som spiller for førsteholdet kom overraskende, og han havde på daværende tidspunkt kun trænet en enkelt gang med førsteholdstruppen.[6] Den efterfølgende sæson gav flere optrædener for førsteholdet, og endte ved sæsonens udgang med at have spillet 11 kampe, hvoraf de ni af dem som indskifter, med et mål[7] og to assister til følge.[8]
I de efterfølgende sæsoner spillede Patrick Kristensen flere og flere kampe, og bed sig fast som en del af truppen.[9] Han vandt sammen med AaB det danske mesterskab i fodbold i 2007-08.[10] I oktober 2008 underskrev Kristensen en 1-årig forlængelse.[11] Patrick Kristensen skrev igen i sommeren 2009 under på en forlængelse af sin kontrakt, der varede i fire år mere.[11] Patrick Kristensen spillede i sæsonerne omkring hans forlængelse regelmæssigt, i sæsonen 2009/10 med 10 kampe fra start og 11 som indskifter.
Patrick Kristensen forlængede sin kontrakt igen i foråret 2013, så den nu løber frem til 30. juni 2016,[12][13] som igen den 7. januar 2016 blev forlænget frem til 30. juni 2018.[3][14]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.