Pandeli Majko (født 15. september 1967) er en albansk ingeniør og politiker, der var Albaniens premierminister fra 1998 til 1999 og igen i 2002. Han er et fremtrædende medlem af Socialistpartiet (Partia Socialiste e Shqipërisë).
Pandeli Majko | |
---|---|
Albaniens premierminister | |
Embedsperiode 22. februar 2002 – 31. juli 2002 | |
Præsident | Rexhep Meidani Alfred Moisiu |
Foregående | Ilir Meta |
Efterfulgt af | Fatos Nano |
Embedsperiode 2. oktober 1998 – 29. oktober 1999 | |
Præsident | Rexhep Meidani |
Foregående | Fatos Nano |
Efterfulgt af | Ilir Meta |
Personlige detaljer | |
Født | 15. november 1967 (57 år) Tirana, Albanien |
Politisk parti | Partia Socialiste e Shqipërisë (PS) |
Uddannelsessted | Tiranas Universitet |
Beskæftigelse | Politiker |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Biografi
Pandeli Majko er uddannet som ingeniør fra Tiranas Universitet. Han blev engageret i politisk arbejde i studenterbevægelsen omkring 1990-1991, da Hoxha-styret brød sammen. Fra 1992 til 1995 var han formand for den euro-socialistiske ungdomsbevægelse, FRESSH. Fra 1992 har han været parlamentsmedlem.
Da daværende premierminister Fatos Nano flygtede til Makedonien under urolighederne i september 1998 – efter attentatet på den demokratiske politiker Azem Hajdari – blev Majko Albaniens premierminister. Efter krigen i Kosovo i 1999 blev han skubbet til side af Ilir Meta.
Pandeli Majko var på ny premierminister i en overgangsperiode fra februar til juli 2002, efter at der var opstået uenighed mellem partiformanden, Fatos Nano, og premierministeren, Ilir Meta, der førte til sidstnævntes fratræden. Majko blev efterfølgende forsvarsminister i Nanos regering i 2002 og havde denne post frem til valget i 2005.
I efteråret 2005 blev han valgt som generalsekretær for Socialistpartiet, formentlig som en slags modvægt til den nye formand, Edi Rama.
Eksterne henvisninger
- Kilde: Bjørn Andersen: Albansk Almanak, 1999 ff.
Politiske embeder | ||
---|---|---|
Foregående: Fatos Nano |
Albaniens premierminister 1998–1999 |
Efterfølgende: Ilir Meta |
Foregående: Ilir Meta |
Albaniens premierminister 2002 |
Efterfølgende: Fatos Nano |
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.