dansk fodboldspiller (2002-) From Wikipedia, the free encyclopedia
Mohamed Daramy (født 7. januar 2002) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den franske Ligue 1 klub Stade Reims. Han har tidligere spillet for F.C. København og AFC Ajax.
Mohamed Daramy | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Mohamed Daramy | ||
Født |
7. januar 2002 (22 år) Hvidovre Kommune, Danmark | ||
Statsborger | Kongeriget Danmark | ||
Højde | 180 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Stade Reims | ||
Ungdom | |||
Hvidovre Idrætsforening | |||
F.C. København | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2018-2021 | F.C. København | 74 | (12) |
2021-2023 | AFC Ajax | 16 | (6) |
2022-2023 | →F.C. København (leje) | 28 | (8) |
2023- | Stade Reims | 27 | (5) |
Landshold‡ | |||
2020 | Danmark U/19 | 1 | (1) |
2020 | Danmark U/20 | 2 | (0) |
2020- | Danmark U/21 | 12 | (1) |
2021- | Danmark | 6 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. september 2023. † Kampe (mål). |
Som spiller for F.C. København fik han førsteholdsdebut i en pokalkamp som 16-årig, hvor han scorede og blev den indtil da yngste målscorer i FCK. Han blev solgt til AFC Ajax i sommeren 2021 i det indtil da største salg i klubbens historie.[1].
Mohamed Daramy er født i Danmark og opnåede dansk statsborgerskab i januar 2020[2].
Daramy er vokset op i Hvidovre Kommune, hvor han begyndte at spille fodbold da han var 5 år gammel.
Mohamed Daramy kom fra Hvidovre IF til FC Københavns ungdomsafdeling. I slutningen af oktober 2017 skrev Daramy under på en kontraktforlængelse med FC København[3]. Daramy scorede 18 mål i 26 kampe i U/17 Ligaen 2017-18 og blev nummer fem på sæsonens topscorerliste[4].
I en alder af 16 år og 263 dage debuterede han for FC Københavns førstehold i en pokalkamp mod Viby IF den 27. september 2018, da han blev skiftet ind efter 72 minutter. Han scorede i sin debut og blev derved den yngste scorende spiller i FC Københavns historie[5].
Daramy rykkede til FCK’s U/19-hold i 2018 og skrev den 3. april 2019 kontrakt med FCK gældende til 31. december 2021 og blev dermed formelt indlemmet i klubbens førsteholdstrup[6]. Daramy skrev senere en kontrakt gældende frem til 2023.
Han fik sin debut i Superligaen den 2. december 2018, da han erstattede Dame N'Doye i det 77. minut i en 1-6-sejr ude over AC Horsens[7].
Daramy blev efter succes i Superligaen solgt til AFC Ajax.
Mohamed Daramy opnåede under sin første periode i F.C. København 93 kampe for klubben (74 Superligakampe, 5 pokalkampe og 14 europæiske kampe), hvor han scorede i alt 18 mål (12 superliga, 3 pokal og 3 europæiske) og blev noteret for 9 assists (7 superliga og 2 europæisk).
AFC Ajax hentede Mohamed Daramy på en fem-årig kontrakt. Han debuterede for Ajax den 11. september 2021, da han blev indskiftet i en kamp mod PEC Zwolle. Han scorede sit første mål i sin anden kamp for klubben, da han - efter at være blevet skiftet ind med 28 miunutter tilbage af kampen mod SC Cambuur - scorede til 6-0 og lagde op til kampens sidste mål i Ajax' 9-0 sejr[8].
Daramy blev i sommeren 2022 udlejet til FC København på en et-årig kontrakt. Efter lejeaftalens udløb blev han solgt til Stade Reims.
I august 2023 blev det offentliggjort, at Daramy skiftede til Reims på en femårig aftale. Daramy fik debut for Reims den 20. august 2023 mod Clermont Foot og scorede i debutkampen.
Efter at have opnået danske statsborgerskab debuterede Mohamed Daramy som 18-årig den 3. september 2020 for det danske U/19-landshold, hvor han scorede i 2-1 sejren over Tyskland i en venskabskamp. Fem dage efter, den 8. september 2020, debuterede han for U/21-landsholdet i en EM-kvalifikationskamp mod Nordirland. Han deltog for U21-landsholdet ved EM-slutrunden i 2021.
I august 2021 blev han udtaget til A-landsholdets bruttotrup.[9] Han fik debut, da han den 1. september 2021 blev indskiftet i Danmarks 2-0 sejr over Skotland i VM-kvalifikationen. Tre dage senere debuterede han i startopstillingen til VM-kvalifikationskampen mod Færøerne.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.