Minsk voblast

Minsk voblast (hviderussisk: Мі́нская во́бласць, hviderussisk udtale: [ˈmʲinskaja ˈvobɫasʲtsʲ], tr. Mínskaja vóblast; russisk: Минская о́бласть, tr. Minskaja óblast) er en af Hvideruslands seks voblaster. Voblastens administrative center er placeret i byen Minsk, selvom byen ikke administrativt er en del af voblasten. Voblastens areal er 39.900 km² og har 1.471.240^(2019)[1] indbyggere.

Minsk voblast Мі́нская во́бласць (hviderussisk) Минская о́бласть (russisk)
Våbenskjold Flag
Minsk voblasts beliggenhed i Hviderusland
Overblik
Land	Hviderusland
Guvernør	Anatol Іsatjenka
Hovedby	Minsk
Grundlagt	1938
Nummerplade­bogstav(er)	5
Demografi
Indbyggere	1.402.700[1] (2014 (ekskl. Minsk by))
- Areal	39.900 km²
- Befolknings­tæthed	39,9 pr. km²
Andet
Tidszone	+3 (MSK)
Højde m.o.h.	216 m
Hjemmeside	minsk-region.gov.by

Geografi

Minsk voblast er den eneste voblast hvis grænse ikke er en del af Hvideruslands internationale grænse.

Minsk voblasts udgør omkring 19 % af Hvideruslands areal. De store floder Bjarézina, Nemunas og Neris gennemstrømmer voblasten. I den nordlige del af voblasten ligger den største sø i Hviderusland, Naratj søen på 79,6 km². Der er mere end 60 søer i voblasten med et areal på over 0,1 km².^[2]

Historie

Siden begyndelsen af 900-tallet indgik den nuværende Minsk voblast i Kijevriget. Efterfølgende blev området omfattet af Fyrstendømmet Polotsk, og efter skabelsen af fyrstendømmet Litauen indgik området i dette. Efter foreningen af storfyrstendømmet Litauen med Kongeriget Polen blev området en del af den polsk-litauiske realunion.

I 1793 som et resultat af Polens anden deling blev området opslugt af Rusland og af Minsk guvernement. Efter det russiske kejserriges sammenbrud og den efterfølgende polsk-sovjetiske krig indtog Polen i 1921 de vestlige dele af guvernementet, mens de østlige dele forblev en del af Rusland.

Demografi

Indbyggertallet i Minsk voblast voksede konstant fra folketællingen 1926 frem til folketællingen 1989 med mere end 190 %. Efter opløsningen af Sovjetunionen er indbyggertallet faldet med nærved 10 %.

Folketællinger siden 1926:
1926[3]	539.529
1939[4]	1.305.937
1959	1.472.153
1970	1.541.724
1979	1.546.675
1989	1.574.618
1999	1.558.632
2009[5]	1.422.528

På intet tidspunkt siden 1926 har voblasten haft mere end 5 % af indbyggere, der ved folketællingerne opgav at være polakker. Andelen af polakker var højst i 1959, 4,3 %, og lavest i 2009, 1,2 %.

National sammensætning:
Nationalitet	Folketælling 1926[3]	Folketælling 1939[4]	Folketælling 1959	Folketælling 2009[5]
Hviderussere	430.717	1.058.662	1.292.318	1.258.657
Russere	16.720	79.466	84.629	101.579
Polakker	13.717	16.161	64.425	17.908

Byer i Minsk voblast

Minsk by er med sine 1.937.900 den største by i Minsk-området. Minsk by, der ligger midt i Minsk voblast, er forvaltningsmæssigt ikke en del af voblasten, men er sin egen politisk-administrative størrelse. De største byer, der administrativt er en del af voblasten, er Barysaw (144.945), Salihorsk (104.745), Maladzetsjna (94.686), Zjodzina (61.724) og Slutsk (61.436).

Administrativ inddeling

Minsk voblast er inddelt i 22 rajoner (svarende til danske kommuner) og har en by som er underlagt oblasten — Zjodzina.

No	Dansk betegnelse	Hviderussisk betegnelse	Areal[6], km²	Indbyggertal[7], (2015)	Forvaltnings- centrum
1.	Bjarezinskij rajon	Бярэзінскі	1940,34	22.937	Bjerazino (Горад Беразіно)
2.	Barysaw rajon	Барысаўскі	2987,63	183.010	Barysaw (Борисов)
3.	Vilejka rajon	Вілейскі	2453,81	48.674	Vilejka (Вилейка)
4.	Valozjyn rajon	Валожынскі	1916,78	34.061	Valozjyn (Воложин)
5.	Dzjarzjynsk rajon	Дзяржынскі	1189,50	63.205	Dzjarzjynsk (Дзержинск)
6.	Kletsk rajon	Клецкі	974,12	29.022	Kletsk (Клецк)
7.	Kapyl rajon	Капыльскі	1607,66	29.062	Kapyl (Копыль)
8.	Krupki rajon	Крупскі	2138,73	23.587	Krupki (Крупки)
9.	Lahojsk rajon	Лагойскі	2365,02	35.145	Lahojsk (Логойск)
10.	Ljuban rajon	Любанскі	1913,75	32.478	Ljuban (Любань)
11.	Minsk rajon [8]	Мінскі	1902,66	188.294	Minsk (Мінскі)
12.	Maladzjetjna rajon	Маладзечанскі	1392,18	136.797	Maladzjetjna (Молодечно)
13.	Mjadzjel rajon	Мядзельскі	1964,30	26.890	Mjadzel (Мядзель)
14.	Njasvizj rajon	Нясвіжскі	862,75	39.287	Njasvizj (Нясвіж)
15.	Pukhavitski rajon	Пухавіцкі	2441,12	65.984	Marjina Gorka (Марьина Горка)
16.	Slutsk rajon	Слуцкі	1821,06	92.379	Slutsk (Слуцкі)
17.	Smaljavitski rajon [9]	Смалявіцкі	1394,14	43.866	Smaljavitski (Смолевичи)
18.	Salihorsk rajon	Салігорскі	2498,91	134.647	Salihorsk (Салігорскі)
19.	Starye Darohi rajon	Старадарожскі	1370,38	20.109	Starye Darohi (Старые Дороги)
20.	Stawbtsy rajon	Стаўбцоўскі	1884,52	39.917	Stawbtsy (Столбцы)
21.	Uzda rajon	Уздзенскі	1180,97	23.066	Uzda (Узда)
22.	Tjerven	Чэрвеньскі	1630,39	31.918	Tjerven (Червень)

Referencer

1. Минская область. Население
2. "Main characteristics of the largest lakes of Belarus". Land of Ancestors. Data of the Research Laboratory for Lake Study of the Belarus State University. 2011. Hentet 29. september 2013.
3. Национальный состав по Минскому округу
4. Демоскоп Weekly — Приложение. Справочник статистических показателей
5. "H" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 18. september 2010. Hentet 18. september 2010.
6. «Государственный земельный кадастр Республики Беларусь» Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine (по состоянию на 1 января 2011 г.) (Hvideruslands matrikelstyrelses register, opgjort 1. januar 2011)
7. Численность населения на 1 января 2015 г Arkiveret 14. december 2015 hos Wayback Machine (Folketallet pr. 1. januar 2015)
8. Omfatter dog ikke selve Minsk by
9. Omfatter dog ikke Zjadzina by.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Minsk voblast
• Voblastens officielle hjemmeside Arkiveret 12. marts 2018 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om hviderussisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

53°40′N 27°45′Ø