Felipe 6.[a] (Felipe Juan Pablo Alfonso de Todos los Santos de Borbón y de Grecia[b]; født 30. januar 1968 ) har været konge af Spanien siden 19. juni 2014.[1]
Felipe 6. | |
---|---|
Konge af Spanien | |
Regerede | siden 19. juni 2014 (10 år og 182 dage) |
Forgænger | Juan Carlos |
Tronfølger | Leonor |
Ægtefælle | Letizia Ortiz Rocasolano (g. 2004) |
Børn | |
Fulde navn | spansk: Felipe Juan Pablo Alfonso de Todos los Santos de Borbón y de Grecia |
Hus | Huset Bourbon |
Far | Juan Carlos af Spanien |
Mor | Sofia af Grækenland |
Født | 30. januar 1968 (56 år) Madrid, Spanien |
Signatur | |
Religion | Romersk-katolsk |
Ridder af Elefantordenen 2023 |
Felipe er det tredje barn og den eneste søn af kong Juan Carlos og dronning Sofía af Spanien. Han blev tronfølger, da hans far blev konge efter Francisco Francos død i 1975. Han overtog tronen fra sin fader kong Juan Carlos, da denne abdicerede i 2014.[1]
Kong Felipe er gift med Dronning Letizia, med hvem han har døtrene Leonor og Sofia.
Kong Felipe tilhører fyrstehuset Bourbon.
Biografi
Tidlige liv
Fødsel og familie
Felipe blev født den 30. januar 1968 på Nuestra Señora de Loreto-klinikken i Madrid. Han var det tredje barn og eneste søn af den daværende prins Juan Carlos af Spanien og prinsesse Sofia af Grækenland og Danmark.[2][3] Ved fødslen havde han to ældre søstre, infantinde Elena og infantinde Cristina.[4]
Han blev døbt med vand fra Jordanfloden den 8. februar 1968 på Zarzuela-slottet ved Madrid af Madrids ærkebiskop Casimiro Morcillo.[3][5] Han blev døbt med navnene Felipe Juan Pablo Alfonso de Todos los Santos, opkaldt efter sin forfader Filip 5. af Spanien, sin farfar Juan af Barcelona, sin morfar Paul 1. af Grækenland og sin oldefar Alfons 13. af Spanien samt de Todos los Santos ("af alle helgenerne"), som er en tradition hos de spanske bourboner.[6]
Tronfølger
Han blev født som en ordinær spansk prins og havde titel af infant. I 1975, kort før Felipes otteårs fødselsdag, døde general Franco, og Felipes far besteg den spanske trone, mens Felipe blev tronfølger. I sin første officielle optræden deltog Felipe i sin fars proklamation som konge den 22. november 1975.[2] I 1977 blev han som tronfølger tildelt titlen fyrste af Asturien, som er den traditionelle titel for den spanske tronfølger og er knyttet til Castiliens krone. Han modtog også titel af fyrste af Gerona, hertug af Montblanc, greve af Cervera og herre af Balaguer, alle titler knyttet til Aragoniens krone. Videre fik han titel af fyrste af Viana, der er knyttet til Navarras krone.[7] På sin 18-års fødselsdag den 30. januar 1986 svor Felipe troskab til forfatningen og til kongen i det spanske parlament som krævet af tronfølgeren i forfatningen.[2][8]
Uddannelse
Felipe gik i grundskole i Santa María de los Rosales, hvor også hans døtre senere kom til at gå i skole, og gik efterfølgende i gymnasiet på Lakefield College School i Ontario i Canada.[2] Han studerede efterfølgende på Universidad Autónoma de Madrid fra 1987 til 1993, hvor han dimitterede med en grad i jura og også gennemførte flere kurser i økonomi.[6] Han tog senere en mastergrad i internationale forhold ved Georgetown University i Washington D.C., hvor han i øvrigt delte værelse med sin fætter, kronprins Pavlos af Grækenland.[9] Han har yderligere en militær uddannelse.
Ægteskab
1. november 2003 blev forlovelsen mellem prinsen og TV-journalisten Letizia Ortiz Rocasolano bekendtgjort. De giftede sig i Almudena-katedralen i Madrid den 22. maj 2004. Vielsen blev fulgt af en række prominente kongelige og ikke-kongelige gæster, samt 25 millioner TV-seere i Spanien og resten af verden. Den 8. maj 2005 blev det meddelt, at tronfølgerparret ventede sit første barn. Prinsesse Leonor blev født 31. oktober 2005, og blev nummer to i arverækkefølgen efter sin far. Kronprins Felipe fik senere en datter mere, Sofia, født 29. april 2007.
Regeringstid
Tronbestigelse
Den 2. juni 2014 meddelte kong Juan Carlos, at han havde besluttet at abdicere til fordel for Felipe.[10] Felipe overtog den spanske trone den 19. juni 2014 som Felipe den 6. af Spanien, efter at faderen, kong Juan Carlos, havde abdiceret dagen før.[11]
Titler, prædikater og æresbevisninger
Titler og prædikater
- 30. januar 1968 – 22. januar 1977: Hans kongelige højhed Infante Felipe af Spanien
- 22. januar 1977 – 19. juni 2014: Hans kongelige højhed Prinsen af Asturias
- 19. juni 2014 – : Hans Majestæt Kongen af Spanien
Æresbevisninger
Dekorationer
- Letland: Kommandør af Storkorset af Trestjerneordenen (siden den 16. oktober 2004).[12]
- Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.) (1995)
- Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (2017)
- Denmark: Ridder af Elefantordenen (6. november 2023)[13]
Genealogi
Ægteskab og børn
Felipe giftede sig den 22. maj 2004 i Almudena-katedralen i Madrid med Letizia Ortiz Rocasolano, datter af Jesús José Ortiz Álvarez og María de la Paloma Rocasolano Rodríguez.[2]
Der er født to børn i ægteskabet:[2]
Anetavle
16. Alfons 12. af Spanien | ||||||||||||||||
8. Alfons 13. af Spanien | ||||||||||||||||
17. Maria Christina af Østrig | ||||||||||||||||
4. Juan af Spanien | ||||||||||||||||
18. Henrik Moritz af Battenberg | ||||||||||||||||
9. Victoria Eugenie af Battenberg | ||||||||||||||||
19. Beatrice af Storbritannien | ||||||||||||||||
2. Juan Carlos 1. af Spanien | ||||||||||||||||
20. Alfonso af Begge Sicilier | ||||||||||||||||
10. Carlos af Begge Sicilier | ||||||||||||||||
21. Maria Antonietta af Begge Sicilier | ||||||||||||||||
5. Maria de las Mercedes af Begge Sicilier | ||||||||||||||||
22. Philippe af Orléans | ||||||||||||||||
11. Louise af Orléans | ||||||||||||||||
23. Maria Isabelle af Orléans | ||||||||||||||||
1. Felipe 6. af Spanien | ||||||||||||||||
24. Georg 1. af Grækenland | ||||||||||||||||
12. Konstantin 1. af Grækenland | ||||||||||||||||
25. Olga Konstantinovna af Rusland | ||||||||||||||||
6. Paul 1. af Grækenland | ||||||||||||||||
26. Frederik 3. af Tyskland | ||||||||||||||||
13. Sophie af Preussen | ||||||||||||||||
27. Viktoria af Storbritannien | ||||||||||||||||
3. Sofia af Grækenland | ||||||||||||||||
28. Ernst August af Hannover | ||||||||||||||||
14. Ernst August af Braunschweig | ||||||||||||||||
29. Thyra af Danmark | ||||||||||||||||
7. Frederika af Hannover | ||||||||||||||||
30. Wilhelm 2. af Tyskland | ||||||||||||||||
15. Viktoria Luise af Preussen | ||||||||||||||||
31. Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg | ||||||||||||||||
Se også
Noter
Kilder
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.