Horsens Statsskole er et gymnasium i Horsens. Skolen blev oprettet i et franciskanerkloster i 1532, samtidig med at tiggermunkene blev fordrevet fra bygningen på kongens foranledning. I 1587 flyttede skolen til et bindingsværkshus i Borgergade, i enden ned mod Slotsgade. Skolen blev genopført på samme grund i 1744-1746. I 1857 fik skolen en ny bygning på hjørnet af Havne Allé og Amaliegade, som senere blev overtaget af Byggeteknisk Højskole, da skolen flyttede til sin nuværende adresse i 1940. Skolen blev yderligere udvidet i perioden 1968-1972. Før den blev en statsskole i 1903, blev den kaldt dels Horsens lærde Skole, dels Horsens Latinskole, idet latin tidligere var hovedfaget og frem til 1775 undervisningssproget. Andre vigtige fag omfattede oldgræsk og hebræisk, da disse sprog understøttede teologi, idet Bibelen er skrevet på disse sprog.
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2019) |
| Horsens Statsskole | |
|---|---|
| Grundlagt | 1532 - 2021 |
| Rektor | Flemming Steen Jensen |
| Beliggenhed | Studentervænget 2 8700 Horsens |
| Tidligere navne | Horsens lærde Skole Horsens Latinskole |
| Telefon | 7562 9033 |
| Hjemmeside | hs-gym.dk/ |
Industrialiseringen i Danmark medførte et behov for nye fag i skolen, herunder de såkaldte realfag, tekniske fag og moderne sprog. I 1864 dimitterede Horsens lærde Skole for første gang et hold elever med realeksamen. I 1871 blev en linjedeling indført. Den sproglig-historiske linje fortsatte med græsk og latin som hovedfag, mens hebraisk udgik. Den matematisk-naturvidenskabelige linje blev etableret, men for at sikre eleverne fra denne linje en bredere dannelse blev faget oldtidskundskab indført, et fag som stadig findes i gymnasieskolen. De første klassetrin blev overført til Horsens lærde Skoles Forberedelsesskole, som i 1927 blev til Hulvejens Skole. Ved gymnasiereformen i 1903 blev nysproglig studentereksamen indført med stor vægt på engelsk, tysk og fransk. Den tidligere sproglig-historiske eksamen blev til klassisksproglig studentereksamen (også kaldet gammelsproglig); dog er denne linje sidenhen blevet nedlagt i Horsens og mange andre steder. Den matematiske linje blev styrket, og samme år blev skolen en statsskole. I 1980'erne blev alle statsskoler overført til amterne, og efter amternes nedlæggelse i 2007 blev de til selvejende institutioner, men Horsens Statsskole har bevaret sit navn i modsætning til mange andre statsskoler.
Rektor for Horsens Lærde Skole, som skolen hed dengang, Iversen, udtrykte i 1881 over for Kultusministeriet sin store betænkelighed ved at optage piger i gymnasiet, da det ville være upassende, at drenge og piger blev undervist sammen.[1] Det ser ud til, at piger først blev optaget efter gymnasiereformen i 1903.
Horsens Statsskole har en malerisamling på 43 billeder, bl.a. af Jens Juel.
Fra 2021 samles 1.350 elever og 115 lærere fra Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole på ét samlet gymnasium. Det nye gymnasium skal hedde Horsens Gymnasium & HF og vil blive den næststørste uddannelsesinstitution i Horsens. Det kommer til at ligge tæt på det kommende campusområde ved banegården og vil være for elever fra hele Horsens Kommune samt dele af Hedensted Kommune.[2]
- Gregers Fog
- 1707–1735: Erik Bredal (†1735)
- 1773–1781: Johan Henrik Tauber (1743–1816)
- 1787–1829: Oluf Worm (1788–1829)
- 1829–1833: Niels Vinding Dorph (1783–1858)
- 1846-1849: Halvor Frode Høegh Nissen (1806-1849)[3]
- 1849–1871: Frederik Christian Carl Birch (1812–1889)
- 1871–1881: Otto Daniel Fibiger (1824–1881)
- 1881–1889: Conrad Iversen (1833-1918), senere rektor for Frederiksborg Statsskole
- - 1902: Anton Neergaard
- 1902-1925: Johan Otto Lund
- 1943-1966: Aksel Strehle
- 1966-1979: Torben Refn [4]
- 1979-2007: Lars Bjørneboe (1942-)[5]
- 2007-2012: Mette Mølgaard Pedersen
- 2012-2013: Liv Tind Hauch, konstitueret rektor[6]
- Fra 2013: Flemming Steen Jensen[7]
- Politikeren (MF) Ole Samuelsen underviste i historie og engelsk i årene 1959-91.[8]
- 1620 Hans Svane (1606–1668), videre skolegang i Sorø; titulær ærkebiskop over Sjælland (1655-1668)
- 1749 Ove Høegh-Guldberg (1731–1808), statsmand
- 1801 Frederik Schaldemose (1783–1853), forfatter
- 1807 Niels Møller Spandet (1788-1858), landsdommer og politiker
- 1815 Hans Morten Flemmer (1797–1864), rektor for Randers Statsskole 1830–1836 og for Frederiksborg Statsskole 1836–1864
- 1824 Carl Christian Nicolaj Balle (1806-1855), præst og salmekomponist
- 1848 Peter Schjørring (1831-1913), borgmester og landspolitiker
- 1853 Rudolf Alfred Emil Ankjær (1834–1919), Aalborg Katedralskoles rektor 1887–1902
- 1862 Gustav Peter Holm Bork (1844–1934) medbestyrer af Nørrebros Latin- og Realskole 1871–1904
- 1863 Frederik Adolph de Roepstorff (1842-1883), kristen missionær
- 1870 Carl Neergaard, politiker
- 1873 Andreas Schack Steenberg (1854–1929), professor
- 1878 Johan Ottosen (1859–1904), forfatter, politiker
- 1883 Otto Helms (1866-1942), læge, ornitolog
- 1884 Johannes Loft (1866–1962), lektor, forfatter
- 1889 Gudmund Schütte (1872–1958), filolog, historiker, dr.phil. og godsejer
- 1896 Victor Elberling (1880-1965), rigsdagbibliotekar
- 1900 Albert Dam (1880–1972), forfatter
- 1914 Ellen Bonnesen (1895–1982), lærer, børnebogsforfatter
- 1917 Aage Schoch (1898-1968), chefredaktør og modstandsmand
- 1927 Poul Kierkegaard (1908-1984), Svendborg Statsgymnasiums og Herlufsholm Skoles rektor
- 1929 Grethe Heltberg f. Agerskov (1911–1996), forfatter
- 1932 Viggo Kjær (f. 1914), ingeniør
- 1946 Asger Berthelsen (1928-2011), geolog
- 1949 Franz Berliner (f. 1930), forfatter
- 1953 Poul Borum, (1934–1996) forfatter
- 1962 Lars Hedegaard (f. 1942), debattør
- 1966 Anne Birgitte Stürup (f. 1946), anklager (1972-2017)
- 1966 Thyge Christensen (f. 1947), forfatter, foredragsholder, rejseleder
- 1966 Rikke Helms (f. 1948), kulturarbejder og institutleder
- 1968 Kirsten Olesen, (f. 1949) skuespillerinde
- 1969 Ole Dalgaard (f. 1950), forfatter
- 1976 Mette Bock (f. 1957), medlem af Folketinget (LA), Kultur- og Kirkeminister (2016-2019)
- 1977 Ib Christian Klausen, overlæge, dr.med.
- 1981 Jens Nielsen (f. 1962), professor, entreprenør og direktør
- 1982 Niels Frank (f. 1963), forfatter, Forfatterskolens tidl. rektor
- 1982 Jens Henrik Jensen (f. 1963), journalist, forfatter
- 1985 Josephine Fock (f. 1965), jurist fra Aarhus Universitet og politiker, folketingsmedlem for Alternativet[9]
- 1986 Mette Rode Sundstrøm (f. 1967), adm. direktør, Lauritz.com
- 1986 Anne Louise Hassing (f.1967), skuespillerinde
- 1998 Anders-Peter Landert (f. 1979), chefredaktør
- 1998 Pernille Vallentin (f. 1979), sangerinde og skuespillerinde
- 2004 Thomas Buttenschøn (f. 1985), musiker
- 2008 Mark Le Fêvre (f. 1988), komiker
- 2010 Jeppe Mikkelsen (f. 1991), politiker, tidl. folketingsmedlem for Radikale Venstre
- 2016 Kristoffer Rahbek (f. 1995), musiker
- Per Carlo Johansen: Ut discat juventus sapere et fari. – Kilder til Horsens Statsskoles historie 1532–1982. 55 s. ill. (Hestens Forlag 1982)
- Cl. Clausen: Horsens Statsskole 1532–1932. 296 s. ill. (Holms Boghandel 1932)
- Sv. Aa. Bay: Horsens Historie indtil 1837. 311 sider (Horsens Kommune 1982)
- Carl E. Jørgensen: Skolemester og Hører. Latinskoleliv før 1800. 71 s. ill.(Gymnasieskolernes Lærerforening 1965)
- Lars Bjørneboe: Portrætter på Horsens Statsskole. 59 s. ill. (1990) ISBN 87-88545-06-7
- http://horsensstatsskole.dk/cy_news/horsens-statsskole-horsens-gymnasium-fusionerer/ Arkiveret 25. august 2019 hos Wayback Machine Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium fusionerer
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
