kemisk forbindelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Histamin er et amin, der dannes i kroppen. Det virker som et hormon, der har indflydelse på dele af immunforsvaret og fordøjelsessystemet. Desuden virker stoffet som neurotransmitter, og det er det stof, som kroppen danner under overfølsomhedsreaktioner.
Kemisk set er histamin et 2-(4-imidazolyl)etylamin, og det kan beskrives med følgende data:
Histamin bliver dannet ved, at karboxylgruppen bliver fjernet fra aminosyren histidin. Det er en reaktion, der fremkaldes ved hjælp af enzymet L-histidindecarboxylase. Histamin er et hydrofilt amin, og når det først er dannet, bliver det enten oplagret eller hurtigt gjort inaktivt. Histamin nedbrydes af enzymerne histamin-N-metyltransferase og diaminoxidase, og man formoder, at det er bundet til et transportstof under flytning i kroppen. Visse former for madforgiftning skyldes omdannelse af histidin til histamin i fordærvede fødevarer. Det samme kan ske ved visse fermenteringsprocesser, så surkål, cider, øl og vin i uheldigste fald kan indeholde farlige mængder histamin.
Det meste af histaminet i vævene findes som korn i mastcellerne. Mastceller er særligt talrige omkring udsatte steder: næse, mund og fødder. Desuden findes de langs kroppens indre overflader (slimhinder) og ved blodkarrene. Histamin findes dog også i ikke-mastceller, særligt i hjernen, hvor de virker som signalstof. Endnu et sted, hvor histamin bliver opbevaret og frigjort fra, er de såkaldte enterokromatin-lignende celler i mavesækken.
Mastcellernes vigtigste funktion er forbundet med immunforsvaret. Når disse celler er blevet påvirket af antigener, som har sat sig fast på deres membraner, går de små korn i stykker ved første kontakt med det rette antistof, og histaminet tømmes ud i vævet. Visse andre aminer, f.eks. morfin og tubocurarin, kan erstatte histaminet i kornene og tvinge det ud i vævene.
Histamin virker i kombination med nogle specielle receptorer på cellerne. Man har indtil videre fundet fire histaminreceptorer, som benævnes H1, H2, H3 og H4. De tilhører alle gruppen af GPCR, G-protein-koblede receptorer.
Histamin frigives og virker som en neurotransmitter. De neuroner, der frigiver histamin, findes i den bagerste del af hypothalamus. Derfra strækker disse neuroner sig gennem hjernen og helt frem til hjernebarken i forhjernen. Man ved, at histaminet regulerer søvn, og derfor virkede de første antihistaminer (som blokerede H1-receptorerne) også sløvende. Tilsvarende vil en ødelæggelse af de histaminudskillende neuroner eller en blokering af histamindannelsen gøre det svært at holde sig vågen. Omvendt vil H3-receptorerne, der selv frigiver mere histamin, vedligeholde den vågne tilstand.
Det er vist, at de histaminfrigivende neuroner er de mest afgørende for søvn/vågen-mekanismen. De frigiver stoffet meget hurtigt under opvågning, mere langsomt under afslappelse og træthed, og de standser helt frigivelsen under både REM-søvn og almindelig søvn. Hos dyr har man konstateret, at disse neuroner afgiver histamin lige før dyret viser tegn på at vågne.
Histapeni (mangel på histamin) og histadeli (overskud af histamin) kan fremkalde både nervemæssige og fysiske sygdomme.
Forskning har vist, at histamin frigives fra mastceller i kønsdelene som et led i menneskers orgasme, og at histaminfrigivelse er forbundet med kvinders sexrødmen. Mænd med et højt indhold af histamin kan lide af for tidlig sædafgang.
 |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
