Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Histaminintolerans er en fødevareintolerans som formodentligt 1-2 % af den europæiske befolkning er berørt af, heraf er 80% midaldrende. Da histaminintolerans viser sig ved mange forskellige symptombilleder som hoste, løbende næse, fordøjelsesproblemer, hovedpine eller eksem, bliver denne fødevareintolerans ofte overset eller først diagnosticeret på et sent tidspunkt.
Histamin optræder naturligt i en række fødevarer. Kroppen udskiller i tarmkanalen enzymet diaminoxidase (DAO) som nedbryder biogene aminer, heriblandt histamin i fødevarerne. Så når man spiser en fødevare, som indeholder histamin, nedbrydes histaminet normalt i tarmkanalen, det optages derfor ikke fra tarmen og påvirker ikke kroppen.
Histamin er et amin som indgår i en række naturlige funktioner i den menneskelige organisme. I de rigtige mængder er histamin et livsvigtigt stof, og mange processer i kroppen ville ikke fungere uden histamin. Menneskekroppen producerer selv histamin, og det står altid klar til frigørelse i kroppen.
Histamin har følgende funktioner i kroppen:
Mest kendt er histamins rolle når det indgår som en del af en allergisk reaktion, hvilket kan medfører astma og åndenød, rødmen af huden, nældefeber, kvalme, opkastning, hovedpine og diarre.
Men nogle mennesker har af forskellige årsager et lavt niveau af enzymet diaminoxidase, og når de spiser for mange histaminrige fødevarer, får de ”allergilignende” symptomer som hovedpine, rødmen, diarre, opkastninger og mavesmerter. Dette kaldes histaminintolerans. Nogle studier har også vist sammenhænge mellem histaminintolerans og nældefeber, astma, løbenæse, eksem, angst og panikanfald.[kilde mangler]
Det formodes at ca 1-2% af den europæiske befolkning har histaminintolerans.[kilde mangler] Ca 80 % af de histaminintolerante er kvinder og hos dem viser symptomerne sig ofte omkring 40 års alderen. Der kan derfor her være en sammenhæng med hormonændringerne i kroppen.
Symptomerne ved histaminintolerans er ofte en kombination af følgende:
Mave-tarm kanalen
Symptomer ved hoved og ansigt
Hud problemer
Brystkassen
Specielt for kvinder
Andre symptomer
Diagnosticering af histaminintolerans foretages normalt ved at patienten sættes på en histaminfattig diæt for et par uger, hvorefter det vurderes, om symptomerne er aftaget.
Behandlingen består i at undgå histaminholdige fødevarer. Det kan ofte hjælpe at tage en antihistamin ved symptomer.
Der findes tabletter med udtræk af diaminoxidase, men det er forskelligt fra person til person, hvor meget de hjælper.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2020) |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.