tysk skuespiller From Wikipedia, the free encyclopedia
Hans Clarin (født Hans Joachim Schmid; 14. september 1929, død 28. august 2005)[2] var en tysk skuespiller. For det skandinaviske publikum er han bedst kendt som Dunder-Karlsson i tv-serien Pippi Langstrømpe (1969), der er baseret på Astrid Lindgrens børnebøger af samme navn.[3]
Personlig information | |
---|---|
Født | Hans Joachim Schmid 14. september 1929 Wilhelmshaven, Niedersachsen, Tyskland |
Død | 28. august 2005 (75 år) Aschau im Chiemgau, Bayern, Tyskland |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelsessted | Musisches Gymnasium[1], Schauspielschule Zerboni |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, stemmeskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden Pfeifenraucher des Jahres (1988) Den Bayerske Fortjenstorden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Clarin blev født i Wilhelmshaven den 14. september 1929 som søn af Johannes Schmid (1901-1976) og hans hustru Henriette Johanna, født Klöker (1907-2005).[4] Kort efter hans fødsel flyttede familien til Frankfurt am Main, hvor han voksede op. Sidenhen boede Hans Clarin i nærheden af Ulm. Efter at have afsluttet gymnasiet studerede han skuespil i München hos Ruth von Zerboni.[5]
Clarins karriere begyndte på scenen og strakte sig over 50 år. Han optrådte i mere end 100 tyske film og tv-serier. Blandt disse var eksempelvis Røverne fra Spessart (1958) og Døds-slottet i Skotland (1963) samt tv-serien Pippi Langstrømpe (1969).[6] I denne serie, som var en svensk-vesttysk produktion, spillede han rollen som Dunder-Karlsson sammen med Paul Esser, der spillede hans makker Blom.[7] Clarin blev eftersynkroniseret på svensk af Gösta Prüzelius, mens Esser fik stemme af Hans Lindgren.[8]
Clarin var også aktiv som tegnefilmsdubber og lagde eksempelvis stemme til figuren Pumuckl, som er skabt af Ellis Kaut.[9] Derudover var Hans Clarin aktiv med indlæsning af lydbøger.[10]
Clarin var gift tre gange og fik fem børn. Fra sit første ægteskab med Irene Reiter fik han tre døtre, hvoraf den yngste, Irene Clarin, fulgte i sin fars fodspor.[11] Med sin anden kone Margarethe fik han sønnen Philipp og datteren Anna. Førstnævnte blev uddannet som instruktør og manuskriptforfatter.[12]
I 1995 giftede Hans Clarin sig med sin tredje hustru, Christa-Maria, hvis mor kom fra Huset Fürstenberg.[13] Parret boede i Oberbayern nær den østrigske grænse.[14]
Clarin døde 75 år gammel af hjertesvigt den 28. august 2005. Han ligger begravet på Friedhof Aschau.[15]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.