Gudme jernalderfund er en række rige fund fra jernalderen, som er gjort i og omkring Gudme på Sydøstfyn.[1][2] Ca. 300-600 e.Kr. har der ligget en stor boplads, som har været et af de rigeste steder i Danmark. Arkæologiske udgravninger har afdækket adskillige hustomter, bl.a. en stor hal på næsten 5002 og mange fund af ædelmetal.[3] Det er blevet fremført, at Gudme kan have været den største by i Skandinavien,[4] og der er sammenlagt fundet over 10 kg guld i området.[5] Fundene viser også, at der har været kontakt med både Romerriget og Frankerriget.
Der er fundet tre skatte med romerske guld- og sølvmønter, tre sølvskatte med bl.a. romerske sølvfade klippet i stykker og sølvbarrer, fem guldskatte med hals- og armringe, beslag fra kostbare sværd, guldbrakteater og guldbarrer. I 2010 blev der fundet en ornamenteret halsring på 140 g fra omkring år 500 e.Kr. under Svendborg Museums udgravning af jernalderhuse i området. Der blev også fundet en romersk guldmønt, der er enestående i Danmark.[6][7][8] Et andet møntfund (Gudme III) består af 293 siliquaer fra den romerske kejsertid i 300-tallet, og det er det største fund af den typer mønter i Danmark.[9][10][11] Der er også adskillige eksempler på mindre fund af romerske mønter,[12][13][14] heriblandt tre romerske bronzemønter, som kun sjældent findes uden for Romerriget.[15] I alt er der fundet over 1000 romerske mønter i Gudme-området.[15]
En anden skat fra midten af 500-tallet, Gudme II-skatte, består af ni brakteater, to hængesmykker, en snoet fingerring, en sværdremsknap og en sølvdenar.[16]
I 1994 blev der fundet arkæologiske spor af en stor hal med et areal på 47 x 10 m, som har fået navnet Gudmefyrstens[17] eller Gudmekongens hal.[18] Den har været bygget af brede planker, og taget har været båret af otte kraftige stolper. Der har været en bred indgang midt i huset. Bygningen blev opført i 200-tallet og har været brugt i omkring 100 år. Der er fundet spor af seks større bygninger, som har afløst hinanden over en 200-300 år.[17] Der er gjort særligt rige fund omkring dem. Der er fundet 115 romerske sølvmønter og flere smykkedele, hvoraf nogle er fundet i stolpehuller. Der er også fundet en lille maske i sølv.[17]
En række af fundene er udstillet på Nationalmuseet i København. Flere af husene som Gudmekongens hal er markeret med små betonklodser.
Se også
Referencer
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.