From Wikipedia, the free encyclopedia
TV 2 Fyn (tidligere stiliseret TV 2/FYN) er en regional TV 2-station, der sender nyheder og aktualitetsprogrammer til hele det fynske område inklusive omkringliggende øer; dels gennem såkaldte 'vinduer' i TV 2/Danmarks flade, dels på den digitale kanal TV FYN, der blev etableret i 2012.
Den første udsendelse blev sendt den 10. januar 1989 fra lokaler i Fyns Forsamlingshus i Odense. I begyndelsen sendte stationen primært længere indslag om livet på Fyn før. Der var vægt på sport, features, underholdning og oplysning.[1] Nyhedsdækningen var sparsom,[2] for man ville ikke være en mini-udgave af TV Avisen.[1]
Dommen fra den skrevne presse var hård. TV 2 Fyn blev kaldt for gadekærs-tv, bonde-tv, Pærekøbing-tv og træsko-tv.[1] Seerne på Lolland, hvor TV2 Øst endnu ikke var begyndt at sende, og hvor TV 2 Fyns udsendelser derfor blev vist, var heller ikke begejstrede.[1]
Den 1. maj 1990 flyttede tv-stationen til et nybygget tv-hus i Svendborgs centrum, hvilket blandt andet skyldes et ønske om at distancere sig fra TV 2 Danmark på Kvægtorvet og TV 2 Fyn. Med flytningen sattes skub i et større fokus på nyheder, hvilket skaffede stationen flere seere.[2]
Med øget nyhedsdækning opstod der behov for en mere central beliggenhed på Fyn for at kunne dække hele øen mere ligeligt. Bestyrelsen besluttede derfor i 1996 at flytte tilbage til Odense. I september 2000 flyttede tv-stationen ind i et nybygget tv-hus på Olfert Fischers Vej i den sydøstlige del af byen, hvor den har haft til huse siden.[2]
I lighed med de øvrige TV 2-regioner udøver stationen sin programvirksomhed med udgangspunkt i en public service-kontrakt med Kulturministeriet.
TV 2 Fyn beskæftiger 75 ansatte, og omsatte i 2011 for 59 millioner kroner. Der blev i 2011 sendt i alt 927 timers programmer, hvoraf den daglige 19.30-nyhedsudsendelse er den mest sete. Omkring 20 procent af alle fynboer over 12 år ser udsendelsen.[3]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.