From Wikipedia, the free encyclopedia
Frank Søholm Grevil (født 16. november 1960) er uddannet civilingeniør med speciale i kemi, HD med speciale i regnskabsvæsen samt sprogofficer fra Forsvarsakademiet med speciale i russisk.
Frank Grevil | |
---|---|
Født | 16. november 1960 (63 år) Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Soldat |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sam Adams Award (2008) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor han som whistleblower den 22. februar 2004 lækkede en række hemmeligstemplede Irak-vurderinger til pressen. Papirerne viste angiveligt, at FE var væsentlig mere forsigtig i sin vurdering af Iraks masseødelæggelsesvåben, end den danske regering tog FE til indtægt for.
Frank Grevil havde sagt sin stilling op inden han blev opdaget, men blev efterfølgende bortvist i opsigelsesperioden. Den 23. september 2005 blev Frank Grevil idømt fire måneders ubetinget fængsel for sin videregivelse af papirerne til Berlingske Tidende. Afsoningen i Horserødlejren indledtes den 23. juni 2008.
Journalisterne Jesper Larsen og Michael Bjerre, som modtog og videregav oplysningerne til offentligheden, samt ansvarshavende redaktør Niels Lunde, blev til gengæld frikendt ved Københavns Byret den 4. december 2006.
I de rapporter som Frank Grevil videregav til journalisterne stod der, at der ikke forelå sikre oplysninger om, at Irak havde operative masseødelæggelsesvåben.[1] Afgørende for den danske regerings beslutning om at tilslutte sig den krigsførende koalition mod Irak var Iraks manglende overholdelse af FN's pålæg om destruktion af masseødelæggelsesvåben samt manglende FN-inspektioner. Spørgsmålet om eksistensen af masseødelæggelsesvåben spillede en væsentlig rolle i argumentation. Af beslutningsforslag B118 af 18. marts 2003 fremgik det således, at "et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben".[2] Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen angav ligeledes på pressemøder som begrundelse for dansk deltagelse i Irak-krigen, at "Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget vi blot tror. Det er noget vi ved[3]". De lækkede rapporter gav derfor anledning til en betydelig debat.
Journalist Charlotte Aagaards bog I nationens tjeneste. Frank Grevil, majoren der fik nok, der er udgivet på Informations Forlag i 2005, tegner et portræt af den tidligere efterretningsmand og whistleblower og giver angiveligt et detaljeret indblik i den rolle, som Danmark og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, spillede i forbindelse med Irakkrigen.[4]
I december 2010 var Grevil medunderskriver på en international støtteerklæring for WikiLeaks. På listen var blandt andet Daniel Ellsberg og Colleen Rowley.[5]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.