Remove ads
dansk fodboldklub From Wikipedia, the free encyclopedia
FC Midtjylland er en dansk fodboldklub baseret i Herning og Ikast i det midt- og vestjyske. Klubben spiller i den bedste danske fodboldrække, Superligaen og blev Danmarksmester i 2024. Klubben er opstået med udgangspunkt i en overbygning blandt de to klubber, Herning Fremad og Ikast FS. Den overbyggede klub appellerer til et stort geografisk område omkring de to byer.
FC Midtjylland | ||||
---|---|---|---|---|
Klubdetaljer | ||||
Fulde navn | Football Club Midtjylland | |||
Kaldenavn(e) | FCM, Ulvene, Hedens Drenge | |||
Grundlagt | 1. juli 1999 (25 år) | |||
Forbund | DBU (lokalunion: DBU Jylland) | |||
Hjemmebane | MCH Arena Herning, Danmark | |||
Kapacitet | 12.148 tilskuere | |||
Formand | n/a | |||
Cheftræner | Thomas Thomasberg | |||
Liga 2024-25 | 3F Superligaen | |||
Liga 2023-24 | 3F Superligaen, 1. (Mestre) | |||
Andet | ||||
CVR-nummer | 31576156 | |||
Websted | www.fcm.dk | |||
| ||||
Infoboks opdateret: 18. marts 2022 Nuværende sæson | ||||
Klubben blev danske mestre for første gang i sæsonen 2014/15, og gentog bedriften i sæsonerne 2017/18, 2019/2020 og senest i 2023/2024.
I sæsonen 2018-19 blev klubben for første gang pokalmestre.
Hjemmekampene bliver spillet på MCH Arena i Herning, som blev klubbens hjemmebane i 2004. Den har en kapacitet på 11.809 tilskuere.
Champions League hymnen, er blevet spillet tre gange på arenaen i Herning. Dette skete for første gang i sæsonen 2020/21, hvor man havde besøg af Liverpool, Ajax og Atalanta. Her endte klubben med 2 point i gruppen og fik dermed en 4. plads.
FC Midtjyllands ærkerival er den midtjyske naboklub Viborg FF. Kampene mellem de to klubber anses for at være Danmarks næststørste derby.[kilde mangler][1]
FC Midtjylland stiftedes 1. juli 1999,[2] som en overbygning til klubberne Herning Fremad og Ikast FS,[2] der begge på det tidspunkt befandt sig i 1. division.[3] Klubben ejes af FCM Holding,[4] der omfatter fodboldklubben. Hovedaktionær i FCM Holding A/S var engelske Matthew Benham,[4] men blev i 2023 overtaget af Anders Holch Povlsen.[5]
Den nye overbygningsklub rykkede i sin første sæson op fra 1. division til Superligaen med 76 point, en målscore på 78-17 og en afstand på 14 og 15 point ned til Haderslev FK og B93.[6]
Perioden blev brugt for klubben på at etablere sig i Superligaen, og gradvist fik den etableret sig i toppen af rækken, med både 3. og 2.-pladser som følge.
I 2004 skabte FC Midtjylland også Danmarks første talentakademi. Med inspiration fra fransk fodbold skabte FC Midtjylland en skandinavisk model, og det første kuld på Akademiet var med bl.a. Simon Kjær, Winston Reid, Jesper Juelsgaard og Jonas Lössl. Fra dag ét var ambitionerne markante – målet var at få to spillere fra Akademiet med til VM i 2010 i Sydafrika. Det lykkedes! Simon Kjær repræsenterede Danmark, mens Winston Reid kæmpede og scorede for New Zealand.
Samme år startede FC Midtjylland også sit afrikanske akademi op i Lagos i Nigeria, hvor klubben også den dag i dag engagerer sig i både fodbold og udvikling af de lokale samfund.
FC Midtjylland var i sæsonen 2013/14 tæt på at vinde guld i Superligaen, men endte på en tredjeplads. FC Midtjylland havde i store dele af sæsonen ligget nummer 1 i Superligaen, men i de sidste tre kampe af sæsonen tabte klubben til Brøndby IF, FCK og SønderjyskE. Dette resulterede i en tredjeplads til FC Midtjylland, der måtte se første- og andenpladsen gå til AaB og FCK.[7]
Sæsonen 2013/14 var også en turbulent sæson i FC Midtjyllands bagland, da klubben på et tidspunkt nærmede sig konkurs.[8] Den engelske rigmand Matthew Benham, der også er ejer af den engelske klub Brentford, opkøbte hovedparten af aktierne og sikrede klubben økonomisk.[9]
Efter skuffelsen sæsonen før, blev 2014-15 en jubelsæson for FC Midtjylland. Fra femte runde overtog klubben førstepladsen i Superligaen og blev der sæsonen ud.[10] Mesterskabet blev reelt afgjort, da de den 17. maj 2015 hjemme slog nummer to, FCK, 2-0 på scoringer af André Rømer og Pione Sisto.[11] Derefter var et enkelt point nok for at sikre mesterskabet, og det fik klubben med et 0-0-resultat ude mod FC Vestsjælland den 21. maj 2015.[12] DM-pokalen blev hævet på MCH Arena af anfører Kristian Bach Bak efter en 2-1-sejr over SønderjyskE den 7. juni 2015.[13] Dette blev samtidig cheftræner Glen Riddersholms sidste kamp i spidsen for FCM, da han senere forlod klubben.[14] Ny cheftræner blev Jess Thorup.[15]
Sæson | Position | Kampe | Vundne | Uafgjort | Tabt | Mål scoret | Mål indkasseret | Point | Pokalturnering | Ekstra | Ref | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1999-2000 | 1D | 1 | 30 | 24 | 4 | 2 | 78 | 17 | 76 | 5. runde | Oprykker | |
2000-2001 | SL | 4 | 33 | 14 | 11 | 8 | 54 | 43 | 53 | Semifinale | ||
2001-2002 | SL | 3 | 33 | 16 | 9 | 8 | 47 | 27 | 57 | 5. runde | ||
2002-2003 | SL | 7 | 33 | 11 | 11 | 11 | 49 | 45 | 44 | Tabt finale | ||
2003-2004 | SL | 6 | 33 | 14 | 6 | 13 | 65 | 51 | 48 | 4. runde | ||
2004-2005 | SL | 3 | 33 | 17 | 6 | 10 | 49 | 40 | 57 | Tabt finale | ||
2005-2006 | SL | 7 | 33 | 10 | 11 | 12 | 42 | 52 | 41 | 5. runde | ||
2006-2007 | SL | 2 | 33 | 18 | 9 | 6 | 58 | 39 | 63 | Kvartfinale | ||
2007-2008 | SL | 2 | 33 | 18 | 8 | 7 | 53 | 36 | 62 | Semifinale | ||
2008-2009 | SL | 4 | 33 | 16 | 7 | 10 | 55 | 46 | 55 | 3. runde | ||
2009-2010 | SL | 6 | 33 | 14 | 5 | 14 | 45 | 48 | 47 | Tabt finale | ||
2010-2011 | SL | 4 | 33 | 13 | 10 | 10 | 50 | 42 | 49 | Tabt finale | ||
2011-2012 | SL | 3 | 33 | 17 | 7 | 9 | 50 | 40 | 58 | 4. runde | ||
2012-2013 | SL | 6 | 33 | 12 | 11 | 10 | 51 | 47 | 47 | Kvartfinale | ||
2013-2014 | SL | 3 | 33 | 16 | 7 | 10 | 61 | 38 | 55 | 4. runde | ||
2014-2015 | SL | 1 | 33 | 22 | 5 | 6 | 64 | 34 | 71 | 4. runde | Mestre | |
2015-2016 | SL | 3 | 33 | 17 | 8 | 8 | 57 | 33 | 59 | 4. runde | ||
2016-2017 | SL | 4 | 36 | 15 | 9 | 12 | 67 | 53 | 54 | Semifinale | ||
2017-2018 | SL | 1 | 36 | 27 | 4 | 5 | 80 | 39 | 85 | Semifinale | Mestre | |
2018-2019 | SL | 2 | 36 | 21 | 8 | 7 | 76 | 43 | 71 | Vinder | ||
2019-2020 | SL | 1 | 36 | 26 | 4 | 6 | 61 | 29 | 82 | 3. Runde | Mestre | |
2020-2021 | SL | 2 | 32 | 18 | 6 | 8 | 57 | 33 | 60 | Semifinale | ||
2021-2022 | SL | 2 | 32 | 20 | 5 | 7 | 59 | 33 | 65 | Vinder | ||
2022-2023 | SL | 7 | 32 | 13 | 12 | 7 | 55 | 39 | 51 | 3. Runde | ||
Kilde:FCM.dk[2]
|
|
|
FC Midtjyllands Superliga-hold spiller deres kampe på MCH Arena, der ligger i det sydvestlige Herning ved Messecenter Herning. Messecenter Herning A/S ejer desuden MCH Arena, hvor FCM lejer sig ind. MCH Arena har en kapacitet på 11.432 tilskuere, hvoraf 7.070 er siddepladser, (9.430 i UEFA-regi).[17] Stadionrekorden på 11.763 blev sat den 11. november 2007 mod FC København.[17] Kapaciteten blev efter 2007 reduceret en smule ved en ombygning.[17]
FC Midtjylland træner til daglig på Ikast FS's fodboldanlæg. Anlægget ejes af Ikast FS og har kunstgræsbaner, deriblandt FC Midtjyllands gamle hjemmebane, Ikast Stadion. Ikast FS indgik i januar 2014 en treårig sponsoraftale med Wunderelf, og derfor bar det gamle Ikast Stadion navnet "Wunderelf Arena" i det efterfølgende tre år.[18] FC Midtjyllands U17- og U19-hold spiller deres kampe på dette træningsanlæg. Om vinteren kan FC Midtjylland benytte den overdækkede arena med kunstgræsbane, Stadome, som ligger ved træningsbanerne i Ikast.[19]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.