Davis Cup
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Davis Cup er den mest prestigefyldte turnering for mandlige tennislandshold og betragtes som det uofficielle verdensmesterskab for hold, af mange endda som lige så officielt som FIFA's World Cup i fodbold. Davis Cup er afviklet hvert år siden 1900 med undtagelse af 1901, 1910, 1914-18 og 1940-45.
Davis Cup blev indstiftet af amerikaneren Dwight F. Davis og blev første gang spillet i 1900 under navnet International Lawn Tennis Challenge. USA og Australien har flest vundet flest sejre gennem turneringens historie.
Kvindernes tilsvarende turnering hedder Billie Jean King Cup.
Remove ads
Turneringsstruktur
Tidligere formater
1981-2018
Davis Cup var opdelt i fem niveauer. Det øverste niveau (World Group) havde deltagelse af seksten hold, mens det næstøverste niveau (Gruppe I) omfattede 24 hold.
World Group bestod af de otte hold, der vandt sine 1. runde-kampe i turneringen året før, samt de otte hold, der vandt sine kampe i World Group playoff. De seksten hold seededes i henhold til deres placering på Davis Cup-ranglisten og mødtes i otte 1. runde-kampe. De otte vindere gik videre til kvartfinalerne og kvalificerede sig dermed til den efterfølgende sæson i World Group. De otte tabere i 1. runde spillede videre i World Group playoff mod de otte hold, som var gået videre fra de zoneopdelte turneringer i Gruppe I, om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De otte vindere fra playoff-kampene spillede året efter i World Group, mens de otte tabere måtte tage til takke med at spille i Gruppe I.
I niveauerne under World Group konkurrerer holdene i tre zone-opdelte turneringer: Amerika, Europa/Afrika og Asien/Oceanien. I hver zone er der fire niveauer: Gruppe I, II, III og IV, bortset fra Europa/Afrika-zonen, som ikke har en Gruppe IV, men hvor Gruppe III i stedet er geografisk opdelt i en Europa-sektion og en Afrika-sektion. I Gruppe I og II afvikles turneringerne som cupturneringer i løbet af kalenderåret, mens de lavere rækker afvikles i puljer, hvor holdene spiller mod hinanden i et alle-mod-alle-format, og hvor hver delturnering afvikles i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Det præcise format og antallet af op- og nedrykkere for hver delturnering afhænger af deltagerantallet fra år til år. Det eneste som ligger fast er, at otte hold fra Gruppe I kvalificerer sig til World Group playoff – fire fra Europa/Afrika, to fra Amerika og to fra Asien/Oceanien.
Remove ads
Vindere og finalister
Femten forskellige lande[3] har vundet Davis Cup-titlen gennem tiden. Yderligere otte nationer har prøvet at være i finalen uden at vinde.
Finaler
Remove ads
Placeringer
1900-22
I perioden fra den første udgave i 1900 indtil 1922 blev Davis Cup afviklet som en verdensomspændende turnering, hvor mesterskabet blev afgjort i "udfordringsrunden", hvortil den forsvarende mester var direkte kvalificeret, og hvor den forsvarende mester spillede mod vinderen af turneringen med alle de andre deltagende hold.
Der var ingen turneringer i 1901 og 1910, samt i 1915-18 på grund af første verdenskrig.
I denne periode opnåede nationerne følgende placeringer.
| V | Vinder |
| U | Taber i udfordringsrunden |
| F | Finalist blandt de udfordrende hold |
| ½ | Semifinalist blandt de udfordrende hold |
| ¼ | Kvartfinalist blandt de udfordrende hold |
| ⅛ | Ottendedelsfinalist blandt de udfordrende hold |
| - | Deltog ikke |
1923-39
I perioden fra 1923 indtil 1939 var de indledende runder af Davis Cup inddelt i to regionale zoner, Amerika og Europa. Holdene var imidlertid ikke altid placeret i den oplagte zone ud fra landenes geografiske placering. Vinderne af de to zoner mødtes i interzone-finalen, hvorfra vinderen gik videre til udfordringsrunden, hvortil den forsvarende mester fortsat var direkte kvalificeret, og hvor mesterskabet blev afgjort.
I denne periode opnåede nationerne følgende placeringer.
| V | Vinder |
| U | Taber i udfordringsrunden |
| IZF | Interzonefinalist |
| F | Finalist i zoneturnering |
| ½ | Semifinalist i zoneturnering |
| ¼ | Kvartfinalist i zoneturnering |
| ⅛ | Ottendedelsfinalist i zoneturnering |
| 1⁄16 | 1⁄16-finalist i zoneturnering |
| ¹⁄₃₂ | ¹⁄₃₂-finalist i zoneturnering |
| ¹⁄₆₄ | ¹⁄₆₄-finalist i zoneturnering |
| - | Deltog ikke |
Der var ingen turneringer i perioden 1939-45 på grund af anden verdenskrig.
1946-71
Efter syv sæsoners pause på grund af anden verdenskrig blev afviklingen af mesterskabet genoptaget i 1946. Til og med 1951 var de indledende runder af Davis Cup inddelt i to regionale zoner, Amerika og Europa. Inddelingen af holdene i de to zoner fulgte imidlertid ikke altid landenes geografiske placering. De to zonevindere mødtes i interzonefinalen, hvorfra vinderen gik videre til udfordringsrunden, hvortil den forsvarende mester fortsat var direkte kvalificeret, og i hvilken mesterskabet afgjordes.
I 1952 og 1953 blev interzonerunden udvidet til tre hold, Indien samt et hold fra hver af de to zoner Amerika og Europa, således at turneringen bestod af en semifinale og en finale. Fra 1955 blev de regionale zoner udvidet med en Østzone, primært for asiatiske hold, hvorfor interzonerunden fra da af hvert år bestod af de tre zonevindere. I 1966 blev Europazonen opdelt i to zoner, hvorefter interzonerunden nåede op på fire deltagere: et hold fra Amerikazonen, et hold fra Østzonen og et hold fra hver af de to europæiske zoner, der spillede to semifinaler og en finale.
Holdene var imidlertid fortsat ikke altid placeret i den oplagte zone ud fra landenes geografiske placering.
Vinderen af interzoneturneringen gik videre til udfordringsrunden, hvortil den forsvarende mester stadig var direkte kvalificeret, og hvor der blev spillet om mesterskabet.
I perioden fra 1946-71 opnåede nationerne følgende placeringer. Samtlige 26 mesterskaber i denne årrække blev vundet af Australien (15 titler) eller USA (11 titler).
| V | Vinder |
| U | Taber i udfordringsrunden |
| IZF | Interzonefinalist |
| IZS | Interzonesemifinalist |
| F | Finalist i zoneturnering |
| ½ | Semifinalist i zoneturnering |
| ¼ | Kvartfinalist i zoneturnering |
| ⅛ | Ottendedelsfinalist i zoneturnering |
| 1⁄16 | 1⁄16-finalist i zoneturnering |
| ¹⁄₃₂ | ¹⁄₃₂-finalist i zoneturnering |
| ¹⁄₆₄ | ¹⁄₆₄-finalist i zoneturnering |
| - | Deltog ikke |
1972-80
I 1972 blev udfordringsrunden nedlagt, hvilket betød, at den forsvarende mester den følgende sæson måtte starte turneringen på samme vilkår som de øvrige deltagende hold. Turneringen var opdelt i fire regionale zoner: Amerikazonen, Østzonen og to Europazoner. Holdene var imidlertid ikke altid placeret i den oplagte zone ud fra landenes geografiske placering. Vinderne af de fire zoner gik videre til interzonerunden, hvor de fire hold spillede semifinaler og finale om mesterskabet.
I perioden fra 1972 til 1980 opnåede nationerne følgende placeringer.
| V | Vinder |
| IZF | Interzonefinalist |
| IZS | Interzonesemifinalist |
| F | Finalist i zoneturnering |
| ½ | Semifinalist i zoneturnering |
| ¼ | Kvartfinalist i zoneturnering |
| ⅛ | Ottendedelsfinalist i zoneturnering |
| 1⁄16 | 1⁄16-finalist i zoneturnering |
| ¹⁄₃₂ | ¹⁄₃₂-finalist i zoneturnering |
| ¹⁄₆₄ | ¹⁄₆₄-finalist i zoneturnering |
| - | Deltog ikke |
1981-87
I 1981 oprettedes World Group med deltagelse af 16 hold, der spillede en cupturnering om mesterskabet. De øvrige deltagende hold spillede i fire regionalt opdelte zoneturneringer: Amerikazonen, Østzonen (for asiatiske og oceaniske hold) samt to Europazoner, hvoraf sidstnævnte også omfattede afrikanske hold. Vinderne af de fire zoner rykkede op i den følgende sæsons World Group, hvorfra fire hold rykkede ned i zoneturneringerne.
I perioden fra 1981 til 1987 opnåede nationerne følgende placeringer.
| V | Vinder |
| F | Finalist i World Group |
| ½ | Semifinalist i World Group |
| ¼ | Kvartfinalist i World Group |
| ⅛ | Ottendelsfinalist i World Group |
| ZV | Vinder af zoneturnering |
| ZF | Finalist i zoneturnering |
| Z½ | Semifinalist i zoneturnering |
| Z¼ | Kvartfinalist i zoneturnering |
| Z⅛ | Ottendedelsfinalist i zoneturnering |
| Z1⁄16 | 1⁄16-finalist i zoneturnering |
| Z¹⁄₃₂ | ¹⁄₃₂-finalist i zoneturnering |
| Z¹⁄₆₄ | ¹⁄₆₄-finalist i zoneturnering |
| - | Deltog ikke |
1988-2018
I perioden 1988-2018 afvikledes mesterskabet i fem niveauer. World Group var bedste niveau med deltagelse af 16 hold, der spillede en cupturnering om mesterskabet. De øvrige deltagende hold spillede i tre regionalt opdelte zoner: Amerika, Asien/Oceanien og Europa/Afrika. I hver zone blev der spillet på op til fire forskellige niveauer: Gruppe I, II, III og IV. Fra Gruppe I kvalificerede otte hold sig til op- og nedrykningskampe mod de otte tabere i første runde af World Group, og de 16 hold spillede om otte pladser i den efterfølgende sæsons World Group. Derudover spillede holdene i Gruppe I-IV om op- og nedrykning mellem niveauerne.
I denne periode opnåede nationerne følgende placeringer.
| V | Vinder |
| F | Finalist i World Group |
| ½ | Semifinalist i World Group |
| ¼ | Kvartfinalist i World Group |
| ⅛ | Ottendelsfinalist i World Group |
| GI | Deltog i Gruppe I |
| GII | Deltog i Gruppe II |
| GIII | Deltog i Gruppe III |
| GIV | Deltog i Gruppe IV |
| - | Deltog ikke |
Remove ads
Danmarks Davis Cup-hold
Uddybende artikel: Danmarks Davis Cup-holdDet danske Davis Cup-hold oplevede i perioden 1983-1996 stor succes og popularitet, da landsholdet jævnligt spillede i World Group, der er den bedste række i Davis Cup. Det succesrige danske hold nåede dermed 9 gange blandt de 16 bedste hold i verden, én gang endda blandt de 8 bedste. Endnu bedre gik det i 1927, 1950 og 1953. I disse tre år nåede Danmark Europafinalen, tabte dog til hhv. Frankrig, Sverige og Belgien, men med den daværende turneringsstruktur betød det, at det danske landshold reelt var blandt verdens 5-6 stærkeste.
Danmark har siden 1999 spillet i tredje- eller fjerdebedste række (Gruppe II og III).
Remove ads
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads