Danmarksmesterskabet i fodbold er der blevet spillet om siden sæsonen 1912/13. I København havde man siden 1889/90 afviklet Fodboldturneringen og Københavnsmesterskabet, men vinderne af disse turneringer regnedes ikke for danske mestre.[kilde mangler] Efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab, som DBU altså indførte i 1912 under navnet Landsfodboldturneringen.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- For alternative betydninger, se Danmarksmesterskab (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmarksmesterskab)
I begyndelsen blev mesterskabet afgjort som et slutspil mellem vinderen af Københavnsmesterskabet og vinderen af Provinsmesterskabsturneringen, men fra og med sæsonen 1927/28 oprettede DBU Danmarksturneringen som en landsdækkende turnering, der siden har afgjort mesterskabet. De første to sæsoner var holdene opdelt i fem kredse, hvor vinderne mødtes i en slutrunde. Fra 1929 spillede de bedste hold i en samlet landsdækkende række med navnet Mesterskabsserien. I 1945 ændrede den bedste række navn til 1. division. Der uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer til nummer et, to og tre.
Siden 1991 har turneringens bedste række heddet Superligaen. Superligaens navn har som følge af sponsorer midlertidigt haft andre navne (Coca-Cola Ligaen (1995/96), Faxe Kondi Ligaen (1996/97-2000/01), SAS-ligaen (2001/02-2009/10), Alka Superligaen (2015/16 - 2018/19) og 3F Superliga (fra 2019/20).
Indtil slutningen af 1970'erne var mesterskabet kun åbent for amatørspillere, og bl.a. den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen prøvede at overtale DBU til at indføre professionel fodbold i Danmark. Da han ikke havde held med det, forsøgte han i 1977 sammen med Helge Sander at oprette en alternativ, professionel liga, Dansk Professionelt Fodboldforbund. Det lykkedes ikke, men det rystede DBU så meget, at der blev indført betalt fodbold i Danmark fra 1978.
Danmarksmestre i fodbold siden 1913
Superligaen (1991- )
1. division (1945-1990)
"Krigsturneringen" (1940-1945)
Mesterskabsserien (1929-1940)
Danmarksmesterskabsturneringen (1927-29)
Landsfodboldturneringen (1912-1927)
Følgende tabel er en oversigt over resultaterne af Landsfodboldturneringen fra 1912 til 1927.[1]
Flest titler klubber
De hidtil afviklede danmarksmesterskaber er fordelt på 20 forskellige klubber. Yderligere 13 klubber har vundet DM-medaljer, medaljerne er blevet fordelt på følgende klubber:
Hold | Guld | Sølv | Bronze | I alt | Mesterskabsår |
---|---|---|---|---|---|
KB [e] | 15 | 13 | 7 | 35 | 1913, 1914, 1917, 1918, 1922, 1925, 1932, 1940, 1948, 1949, 1950, 1953, 1968, 1974, 1980 |
FC København [e] | 15 | 7 | 3 | 25 | 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019, 2022, 2023 |
Brøndby IF [f] | 11 | 11 | 5 | 27 | 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005, 2021 |
AB | 9 | 10 | 8 | 27 | 1919, 1921, 1937, 1943, 1945, 1947, 1951, 1952, 1967 |
B.93 | 9 | 1 | 4 | 15 | 1916, 1927, 1929, 1930, 1934, 1935, 1939, 1942, 1946 |
B 1903 [e] | 7 | 6 | 5 | 18 | 1920, 1924, 1926, 1938, 1969, 1970, 1976 |
BK Frem |
6 | 9 | 6 | 21 | 1923, 1931, 1933, 1936, 1941, 1944 |
AGF | 5 | 8 | 13 | 26 | 1955, 1956, 1957, 1960, 1986 |
Esbjerg fB | 5 | 3 | 3 | 11 | 1961, 1962, 1963, 1965, 1979 |
Vejle BK | 5 | 3 | 2 | 10 | 1958, 1971, 1972, 1978, 1984 |
FC Midtjylland [g] | 4 | 4 | 5 | 13 | 2015, 2018, 2020, 2024 |
AaB | 4 | 0 | 3 | 7 | 1995, 1999, 2008, 2014 |
OB | 3 | 5 | 6 | 14 | 1977, 1982, 1989 |
Hvidovre IF | 3 | 1 | 1 | 5 | 1966, 1973, 1981 |
Lyngby BK | 2 | 3 | 3 | 8 | 1983, 1992 |
Køge BK [h] | 2 | 1 | 0 | 3 | 1954, 1975 |
B 1909 [i] | 2 | 0 | 3 | 5 | 1959, 1964 |
Silkeborg IF | 1 | 1 | 3 | 5 | 1994 |
FC Nordsjælland [j] | 1 | 2 | 2 | 5 | 2012 |
Herfølge BK [h] | 1 | 0 | 0 | 1 | 2000 |
B 1901 [k] | 0 | 5 | 0 | 5 | |
B 1913 [i] | 0 | 3 | 1 | 4 | |
Næstved IF [l] | 0 | 2 | 4 | 6 | |
Fremad Amager | 0 | 2 | 1 | 3 | |
Randers Freja [m] | 0 | 2 | 0 | 2 | |
Skovshoved IF | 0 | 2 | 0 | 2 | |
Ikast FS [g] | 0 | 1 | 1 | 2 | |
Holbæk B&I | 0 | 1 | 0 | 1 | |
SønderjydskE [n] | 0 | 1 | 0 | 1 | |
Horsens fS [o] | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Helsingør IF [p] | 0 | 0 | 1 | 1 | |
KFUM | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Randers FC [m] | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Flest titler spillere
Pr. 2019 31/12 2019
Navn | Titler | Klub | Sæsoner | |
---|---|---|---|---|
John Faxe Jensen | 9 | Brøndby IF, Herfølge BK | 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1995-96, 1996-97, 1997-98, 1999-00[a] | |
William Kvist | 8 | FC København | 2005-06, 2006-07, 2008-09, 2009-10, 2010-11, 2015-16, 2016-17, 2018-19 | |
Kim Vilfort | 7 | Brøndby IF | 1987, 1988, 1990, 1991, 1995-96, 1996-97, 1997-98 | |
Poul "Tist" Nielsen | 6 | KB | 1912-13, 1913-14, 1917-18, 1918-19, 1921-22, 1924-25 | |
Svend Jensen | 6 | B 93 | 1926-27, 1928-29, 1929-30, 1933-34, 1934-35, 1938-39 | |
Henrik Jensen | 6 | Hvidovre IF, Brøndby IF | 1981[b], 1985, 1987, 1988, 1990, 1991 | |
Lars Olsen | 6 | Brøndby IF | 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1995-96 | |
Hjalte Nørregaard | 6 | FC København | 2000-01, 2002-03, 2003-04, 2006-07, 2008-09, 2009-10 | |
To spillere har som de eneste vundet DM med tre forskellige klubber:
Jens Madsen vandt i 1988, 1990 og 1991 med Brøndby IF, i 1994-95 med AaB og 1999-00 med Herfølge BK.
Hans Aabech vandt i 1973 med Hvidovre IF, i 1980 med KB og i 1983 med Lyngby.
Flest titler trænere
Pr. 2019 31/12 2019
Navn | Titler | Klub | Sæsoner | |
---|---|---|---|---|
Ståle Solbakken | 8 | FC København | 2005-06, 2006-07, 2008-09, 2009-10, 2010-11, 2015-16, 2016-17, 2018-19 | |
Ebbe Skovdahl | 5 | Brøndby IF | 1987, 1988, 1995-96, 1996-97, 1997-98 | |
Arne Kleven | 4 | AB | 1942-43, 1944-45, 1946-47, 1950-51 | |
Rudi Strittich | 4 | Esbjerg fB | 1961, 1962, 1965, 1979 | |
Geza Toldi | 3 | AGF | 1954-55, 1955-56, 1960 | |
Arne Sørensen | 3 | Esbjerg fB, KB, Hvidovre IF | 1963, 1968, 1973 | |
Hans Backe | 3 | AaB, FC København | 1998-99, 2002-03, 2003-04 | |
Noter
- Turneringen blev aflyst i foråret 1915 p.g.a. 1. verdenskrig.
- I 1992 blev FC København skabt som en overbygning på klubberne KB og B 1903.
- Brøndby IF blev dannet ved en fusion i 1964 mellem klubberne Brøndbyøster IF og Brøndbyvester IF.
- I 1999 blev FC Midtjylland dannet som overbygning på klubberne Ikast FS og Herning Fremad.
- I 2009 blev HB Køge dannet som overbygning på klubberne Køge BK og Herfølge BK.
- Fra 2006 til 2013 var B 1909 en del af eliteoverbygningen FC Fyn sammen med B 1913 og Dalum I.F.
- Nu Nykøbing FC. I 1994 blev Nykøbing Falster Alliancen dannet som en overbygning mellem klubberne B 1901 og B 1921. I 2006 blev klubben omdøbt til Lolland-Falster Alliancen. I 2013 fusionerede B 1901 og B 1921 endeligt under navnet Nykøbing FC.
- I 2003 dannedes en overbygning af seks klubber, heriblandt Randers Freja, fra Randers-området under navnet Randers FC.
Referencer
Eksterne henvisninger
Se også
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.