Creamy

dansk pigegruppe dannet i 1999 From Wikipedia, the free encyclopedia

Creamy var en dansk pigegruppe bestående af Rannva Joensen og Rebekka Mathew. Den nordjyske gruppe blev dannet i 1999 og de lavede musik indtil 2002. De to piger, der havde mødt hinanden til kirkekor i Pinsebevægelsen, som de var en del af, gik hver til sit.[1]

Hurtige fakta Oprindelse, Genre ...
Creamy
OprindelseNordjylland
GenreBubblegum, pop, eurodance, europop, synthpop
Aktive år1999–2002
PladeselskabRecArt Music
Medley Records
MedlemmerRannva Joensen
Rebekka Mathew
Instrumenter
Vokal
Luk

Creamy startede i 1999 med at lave et album med elektroniske udgaver af danske børnesange, hvor de sang hen over dance-rytmerne. Debutalbummet hed blot Creamy og havde udelukkende coverversioner. Her hittede de særligt med sangen "Æblemand" og "Krabbesangen". Albummet var det meste solgte album i Danmark i 1999 med 210.000 solgte eksemplarer, selv om de færreste voksne anmeldere var begejstrede for den.[2] På deres andet album, We Got the Time, fra 2000 bevægede de sig i takt med, at deres fans blev ældre, hen mod en mere eurodance-præget lyd, og udgav her originale sange og teksterne var nu også på engelsk. Her hittede de især med sangen "Help! I'm A Fish", som også var på soundtracket til den danske tegnefilm Hjælp! Jeg er en fisk fra 2000. We Got the Time solgte over 140.000 eksemplarer.[3]

Skønt Creamy ikke ytrede det i deres musik, har de ved flere lejligheder givet udtryk for, at de var kristne.[4][5] Desuden er Jesus på takkelisten på indercoveret på deres første album, ligesom de takkede Jesus, da de i 2000 fik overrakt en Dansk Grammy – på daværende tidspunkt navnet for Danish Music Awards.

Efter et par år på toppen forsvandt Creamy ud af spotlyset. Rebekka Mathew vendte tilbage til musikken og er i dag sanger i det kristne salmeband Aera.[6] Rannva Joensen stiftede kort efter Creamy-succesen familie. I 2007 kunne Nordjyske fortælle, at Rannva Joensen var blevet mor til to.

Creamy blev kortvarigt gendannet i 2021 for at lave nummeret "Fra 90'erne" til den danske film Forsvundet til Halloween.

Diskografi

Studiealbums

EP'er

Singler

Flere oplysninger Titel, År ...
Titel År Højeste hitlistepolacering
DEN
[7]
NLD
[8]
NLD
40

[9]
SWE
[10]
UK
[11]
"Krabbesangen" 1999
"Den Bedste Jul I 2000 År" 1
"I Do, I Do, I Do" 2000 19 37 36
"Help! I'm a Fish" 3 11
"Little Kitty" - (Netherlands) (2000)
"Neverending Story" 2001
"See The Snowflakes Falling Down"
"—" indicates the song was not released or failed to chart in that country.
Luk

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.