From Wikipedia, the free encyclopedia
Bubacarr Sanneh (født 14. november 1994) er en gambiansk fodboldspiller, der senest har spillet i FK Zvijezda 09. Han har tidligere spillet i flere danske klubber, blandt andet AC Horsens og FC Midtjylland, og i en periode tilhørt RSC Anderlecht.[1] Sanneh er midtforsvarer og kom oprindeligt til Horsens fra Real de Banjul i fødelandet Gambia; han spiller også på Gambias fodboldlandshold.
Bubacarr Sanneh | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Bubacarr Sanneh | ||
Født |
14. november 1994 (29 år) Serekunda, Gambia | ||
Højde | 183 cm | ||
Position | Midtforsvarer | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Klubløs | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2012–2015 | Real de Banjul | ||
2014–2015 | → Horsens (leje) | 17 | (3) |
2015–2017 | Horsens | 90 | (14) |
2017–2018 | Midtjylland | 16 | (3) |
2018–2021 | Anderlecht | 18 | (1) |
2019–2020 | → Göztepe (leje) | 2 | (0) |
2020 | → Oostende (leje) | 3 | (0) |
2021 | → AGF (leje) | 8 | (0) |
2022 | Sønderjyske | 8 | (0) |
2023-2024 | FK Zvijezda 09 | 2 | (0) |
Landshold‡ | |||
Gambia U/20 | |||
Gambia U/23 | |||
2012– | Gambia | 38 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 26. juli 2021. † Kampe (mål). |
Bubacarr Sanneh begyndte at spille fodbold som tiårig i gambianske Real De Banjul,[2] hvor han inden skiftet til Danmark var deltidsspiller og som nittenårig holdets anfører.[2][3]
Sanneh var egentlig blevet solgt til svenske IFK Norrköping, men han kunne ikke få visum, og handlen gik derfor i vasken.[2] I stedet kom han til AC Horsens på et etårigt lejemål i sommeren 2014, i første omgang for at få styr på visummet til Sverige.[2] Han fik debut mod Viborg FF i november, gjorde det godt og scorede blandt andet et mål i debutkampen.[2] Han etablerede sig snart som en vigtig spiller i klubben, og blev blandt andet kåret som årets fighter i klubben i sin første sæson.[4][3] Derfor skrev Horsens allerede midt på foråret 2015 en treårig kontrakt med ham gældende fra sommeren samme år.[5]
I november 2017 offentliggjorde FC Midtjylland, at klubben havde sikret sig Sanneh på en fireårig kontrakt fra 1. januar 2018.[6] Han var med til at blive dansk mester med klubben samme år.[7]
Lige inden transfervinduet lukkede i 2018 solgte FCM Sanneh til den belgiske topklub RSC Anderlecht for et beløb på omkring 60 millioner kroner, et af de højeste beløb til da for en spiller fra Superligaen.[1] Opholdet i den belgiske klub blev dog ikke så stor en succes, og et år senere blev han udlejet til tyrkiske Göztepe for en halv sæson.[8] Derefter blev han udlejet til KV Oostende det næste halve år.[9] Tilbage i Anderlecht fik Sanneh ikke spilletid, men fortsatte i klubben, hvor han havde kontrakt frem til 2023.[10]
I august 2019 hentede Göztepe Sanneh på en etårig lejeaftale. Lejeaftalen blev ophævet et halvt år før tid i januar 2020.
En uge efter lejeaftalen med Göztepe blev ophævet i januar 2020 skiftede Sanneh til KV Oostende på en halvårlig lejeaftale.
I januar 2021 fik AGF et problem, da klubbens anfører Niklas Backman blev langtidsskadet, og derpå hentede klubben Sanneh på et lejeophold.[7] Opholdet blev dog ikke nogen stor succes, han fik blandt andet rødt kort efter 6 minutter i sin anden kamp for AGF,[11] og han vendte tilbage til Anderlecht i sommeren samme år.[12]
Sanneh har spillet på både U/20- og U/23-landsholdene i Gambia,[3] og han har foreløbig spillet 21 A-landsholdskampe.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.