Brenderup
nordvestfynsk by From Wikipedia, the free encyclopedia
nordvestfynsk by From Wikipedia, the free encyclopedia
Brenderup er en by på Vestfyn med 1.437 indbyggere (2024)[1], beliggende 14 km sydvest for Bogense, 31 km nordvest for Odense og 16 km øst for Middelfart. Byen hører til Middelfart Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Brenderup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Middelfart Kommune | ||||
Sogn | Brenderup Sogn | ||||
Postnr. | 5464 Brenderup | ||||
Demografi | |||||
Brenderup by | 1.437[1] (2024) | ||||
Kommunen | 40.158[1] (2024) | ||||
- Areal | 299,93 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.middelfart.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Brenderup hører til Brenderup Sogn, og Brenderup Kirke ligger i byens sydlige del, som var den oprindelige landsby. Her ligger også hovedgården Kærsgård. Brenderup ligger i hjertet af "Humleegnen", og i Harndrup 4 km mod sydøst findes et lille humlemuseum.
"Anna Trolles Skole" er en folkeskole, der er opkaldt efter Anna Trolle, som ejede Kærsgård 1675-1723 og etablerede en skole i 1712. Skolen har 223 elever, fordelt på 0.-9.klassetrin, og 30 medarbejdere. I 7.-9. klasse går også elever, som har taget 0.-6. klasse på Fjelsted Harndrup Skole.[2]
Brenderup og Omegns Realskole er en friskole med 371 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Den blev grundlagt i 1911 ved siden af Brenderup Station, der samme år opstod som jernbaneknudepunkt, hvor elever fra et stort opland kunne komme ind med tog fra tre retninger – skolen modtager stadig elever fra store dele af Nordvestfyn. Elevtallet steg løbende og nærmede sig i 1950'erne 300 elever. 1971-2001 havde skolen kun overbygning med elever i 7.-9. klasse, og elevtallet lå omkring 150. I 2001 blev en udbygning til alle klassetrin påbegyndt, og elevtallet voksede igen samtidig med at der blev opkøbt jord og bygget til.[3]
Brenderup Højskole startede i 1986 i den gamle gæstgivergård, der var opført over for stationen i 1912. I starten hed højskolen Den Nordiske Højskole for Fred, og "fredsundervisning" var i fokus. Senere hed den Brenderup Folkehøjskole, og i dag arbejder Brenderup Højskole med "det internationale kulturmøde" gennem debat, kunst og musik.[4]
Brenderup Aktivitetscenter er en hal, der benyttes af Brenderup Idrætsforening til badminton, fodbold, gymnastik og håndbold og af Fjelsted-Harndrup Gymnastikforening til gymnastik. Hallen er fra 1999, og har 2 haller, hal 1 og hal 2. Hal 2 er udstyret med en tribune langs den ene langside. I den ene ende er der opført et springmiljø kaldet Springet. Denne består af flere springgrave, stortrampoliner samt fast-track.[5] Byen har mange andre foreninger. Brenderup Forsamlingshus, der er opført i 1894 og senere udvidet, har 3 sale til hhv. 110, 50 og 30 personer.[6] Brenderup har et par dagligvareforretninger og enkelte andre butikker.
Byen arrangerede et 1 MW solcelleanlæg i 2021, svarende til 1/3 af byens årlige elforbrug.[7][8][9]
I 1899 beskrives byen således: "Brenderup (1440: Bræghendorp og Bregendorp), ved Odensevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), flere Købmandsforretninger og en Del Haandværkere."[10]
Brenderup havde station på Nordvestfyenske Jernbane (1911-66) og var knudepunkt for banens hovedstrækning Odense-Middelfart og sidestrækningen Brenderup-Bogense. Stationen blev lagt på bar mark mellem landsbyen og landevejen Middelfart-Bogense, men hurtigt fulgte flere huse efter realskolen og gæstgivergården. Til godstrafikken blev der opført flere private varehuse, bl.a. til Brenderup og Omegns Frugtsamlecentral.[11]
Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 25. Broen, der førte Fruerhøjvej over stationens tre spor, findes endnu, og herfra er banens tracé bevaret som to grusstier: 2 km mod nordøst til Holse Stationsby og 2 km mod sydøst forbi Kærsgårdvej.
Brenderup-trailerne blev fra 1952 produceret på Brenderup Maskinfabrik, der var startet i 1936 som producent af landbrugsmaskiner. Over 1 million trailere er produceret på fabrikken, der nu ligger i et industrikvarter ved Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Båring. I dag produceres de i Polen, og efter i en periode at have heddet Thule Trailers hedder selskabet igen "Brenderup A/S".[12][13]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.